Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag 27/02-14
Vi ankom til Thailand om natten, og blev derfor samlet op i lufthavnen og kørt til vores hotel, hvor vi var omkring kl.3. Derfor gik vi på hovedet i seng. På trods af den sene ankomst stod vi op kl. 9 for at få noget ud af dagen. På grund af demonstrationerne i Bangkok var det meget besværligt at tage taxa rundt i byen, og derfor benyttede vi os af de færger der sejlede på " Chao Phraya", der nemt og sikkert kunne føre os til bangkoks templer. Vi fik både set "Wat Phra Kaew", "The Grand Palace" og "Wat Arun". Samtidig med dette havde vi vores første møde med den thailandske mad på et af de mange markeder tæt ved templerne. Resten af dagen brugte vi på at se på de mange butikker og markeder i vores nabolag, og sluttede af med en god middag på en lokal restaurant.
Fredag 28/02-14
Vi spiste morgenmad og stod derefter klar til vores kanalrundfartstur. Her blev vi mødt af en thaimand ved navn Jimmy og to andre drenge fra Island. Vi blev sejlet rundt i en aflang båd i de små kanaler i Bangkok i 3-4 timer. Vi havde også nogle enkelte stop ved et tempel, kunsthus, landbrug og fiskefodring. Efter vores bådtur tog vi et skytrain til MBK markedet, hvor man kunne købe en masse billige ting. Vi kiggede lidt i shoppingcentre og så hvordan demonstranterne boede. Om aftenen tog vi afsted på vores umpangtur, hvor vi sov i en VIP natbus.
- comments