Profile
Blog
Photos
Videos
HOLA AMIGOS <3
Vi landede i Santiago, Chile, i onsdags d.10 feb efter en laang flyvetur. Vi flottede os de to første dage på hotel (med badekar), for lige at "lande" :) Santiago er en kæmpe by så dagene gik med at gå rundt blandt de mange gader, hvor vi fandt alle de steder man kunne få en god udsigt over byen hvilket inkluderede den lille bakke Santa Lucia, den lidt større bakke/bjerg San Cristobal, hvor man kører op med et lille tog. Vi spiste god mad og hyggede, men blev også enige om at vi godt kunne nøjes med 2-3 dage i denne storby, da vi gerne ville ud til kysten.
Vi tog derefter bussen i to timer til den farvestrålende kystby Valparaiso. Kunsterbyen Valparaiso bliver man hurtigt forelsket i. Valparaiso er Chiles største største havneby og udnævnt til Chiles kulturelle hovedstad - af gode grunde ;)
De mange små snørklede og farverige gader fyldt med streetart, kunst og små cafeer samt gadesælgere gør at byen har et fantastisk leben og der er musik overalt :) Byen er bygget op ad adskillige bakkeskråninger, hvilket betyder mange trin både op og ned. Og det, der også gør byen speciel er de gamle farverige kabelbaner, som er på UNESCO's verdensarvsliste, der fungerer som elevatorer når de lokale (eller de dovne turister) skal op ad de stejle bakker.
Tilbage i Valparaisos storhedstid var byen fødested for Chiles første børs, frivillige brandvæsen og offentlige bibliotek. Da Panamakanalen åbnede satte den stort set havnebyen ud af spillet og forvandlede Valparaiso fra en af Sydamerikas rigeste byer, til en af de fattigste. Valparaiso er derfor idag en økonomisk udfordret by med mange arbejdsløse. Som initiativ til at rette op og genopbygge byen, foreslog regeringen at alle husejere der foretog nye renovationer på deres huse, skulle benytte den maling og materialer der var tilovers fra den engang så livlige havn. Som resultat af dette kan du, når du kigger ud over byen, se multifarvede hjem der popper op på bakkeskråningerne overalt.
Under Augusto Pinochets diktatur, blev graffiti brugt som en slags protest mod den undertrykkende regering. Da landet bevægede sig i mod en mere demokratisk styreform, blev graffitien set som en form for kunst. I dag valfarter graffitikunstnere fra hele verden til Valparaiso for at vise deres arbejde, på alt fra mure, trapper, vinduer, tage, lygtepæle og kirker. Intet plads bliver sparet når det gælder graffiti i Valparaiso!Rundt om hvert gadehjørne var der noget nyt og spændende at se. Stort set alle huse og bygninger er dækket af meget veludført graffiti i strålende farver.
Alle får lov til at udtrykke sig overalt og sammenlignet med grafitti i Danmark så er det langt mere kunstnerisk. Alt i alt emmer byen af liv, charme og en ufattelig social accept af alle mennesker, hvilket gør det til en utroligt hyggelig by at vandre meningsløst rundt i. Vi har spist rigtig god mad - alt fra deres lokale empanadas til lækre fiskeretter og kød samt gode friske juice, kolde cervezas, drinks og vino :D
I aften tager vi bussen 8 timer videre til Mendoza i Argentina som ser meget smukt ud og har en masse vingårde hvor vi skal smage på rigtig god argentinsk vin og forhåbentlig finde nogle store lækre bøffer ;)
ADIOS :)
- comments
Emil Dejligt med en opdatering fra jeres rejse!
Birgitte Det er dejligt at følge jer, så nu er I i Mendoza og drikker vin, skal I også op i de smukke bjerge man kan se i baggrunden
C. Hewege Håber vejene bedre end fra Negombo til Pinnawella
HELLE Hejsa med jer to Det er bare så spændende at følge Jeres tur ... også til stor glæde for farmor og farfar ... alt printes jo ud :) hi hi Take care both of you... XXX Helle
Elizabeth Super beskrivelse af jeres rejse indtil videre! :) Glæder mig til at høre mere