Turen fra Purmamaca i Argentina til San pedro de atacama i nord Chile tog omkring 9 timer i bus og vi tog strækningen i dagslys da det var fantastisk landskab vi kørte igennem. Alt fra kæmpe bjerge til saltørkner. Mindre sjovt var til gengæld da vi stoppede ved de chilenske grænse for at få tjekket pas.. De havde lige glemt at fortælle at det var i 4700 meters højde, så mon ikke det nærmest slog mig (Regitze) i gulvet også måtte jeg lige med ud i baglokalet og få en omgang ilt. Og jeg kan så sige at jeg ikke var den eneste - vi sad turister på stribe med iltmaske på, men det hjalp heldigvis og jeg fik det bedre, men var meget udmattet resten af dagen!! Det var så herefter vi begyndte at lære om Coca bladene!! Coca blade hjælper mod højdesyge og er en slags urt/blad som fås i alle afskygninger - boljser, te, slik eller tørre blade som kommes i varmt vand. De lokale putter de friske blade i munden som en stor klump og tygger direkte på dem. En ting er at vi synes folk der tager snus kan jeg fjollede ud, men har har de jo en hel kugle på størrelse med en tennisbold i siden af munden, hehe. De lokale har så også en anden stærkere udgave hvor de blander bladene med noget andet - enten salt eller sødt og i munden giver det en "kemisk reaktion", ikke som stoffer, men du får meget energi og mister appetitten og har ikke brug for at sove. Så jeg tror mange buschauffører der kører i mange timer i streg anvender det!

San Pedro de Atacama er verdens største ørken, hvorfor man skulle tro at de aldrig regnede... Dog er vi åbenbart kommet på et helt specielt tidspunkt, med hedebølge om dagen og regn samt torden hver eftermiddag - meget mystisk men også lidt magisk og hyggeligt. Byen er den mindste vi har været i indtil videre og det er virkelig en ørkenby, stort set kun med lerhuse og alle veje er af sand/lerjord, men her er super hyggeligt med massere af backpackere og området omkring byen har så meget smuk natur at byde på.
Der er vulkaner og bjerge med sne på toppen, gejsere, varme kilder, saltområder, og mulighed for at tage alverdens ture til selvsamme samt stjernekiggeri, sandboarding. Men der er også bare en ro og stilhed her i disse smukke omgivelser, da områderne er utrolig urørte til trods for de mange turister der kommer hertil. Og selvom det er ørken er der også lidt grønt og floder.
Byen ligger i 2500 meters højde og om natten bliver der ret koldt - sådan er det jo i ørkenen; varmt om dagen og koldt om natten!

Vi bor på et skønt hostel med rolig atmosfære, hængekøjer og sødeste receptionist, som for første gange talte engelsk. Han var så hjælpsom med at booke alle vores ture til en super god pris og kom med gode råd til alt, så som tak ga' ham en god flaske rødvin :)

Vi har været på to fantastiske ture:

Vores første tur gik var en eftermiddags/aften tur til Valle de la Luna/ the Moon Valley som er et kæmpe område med klippeformationer, bjerge som er dækket af en del salt samt sanddynger. Man kan på bjergene i dalen se striberne fra deres opbygning gennem millioner af år. Vi kan godt forså at det bliver kaldt månedalen, da det det var et helt syret landskab at køre rundt i. Hvad der var endnu mer sindssygt var at der var en helt skørt vejr denne dag, med kæmpe torden - og regnvejr på vores højre og venstre side, men lige midt imellem hvor vi befandt os var der fuld solskin. Det regnede tydligvis også voldsomt på begge sider, men vi fik ikke rigtig en dråbe, i stedet kunne vi nyde dette mystiske vejr med to regnbuer som faktisk gjorde det til en endnu mere speciel oplevelse. Til sidst tog vi til toppen af "Moon valley" og havde den smukkeste udsigt over solnedgangen.

Geysers

Den næste morgen ( morgen som i kl 4.30 om morgenen!!!) stod den på vulkan - og gejserudflugt ved Geysers del Tatio hvor vi skulle op og se solopgangen. Vi kørte 1,5 på utrolig bumpede veje for at komme dertil og det var tæt ved grænsen til Bolivia ved vulkanerne. Vulkanerne varmer vandet op og så sprøjter det ellers op til overfladen når det når kogepunktet som er ved 85 grader når man er oppe i 4500 meters højde som vi var. Det lignede nærmest et helt månelandskab samtidig med at vi var omgivet af vand og damp som spruttede op og i baggrunden var smukke kæmpe bjerge med sne.

Det var skide koldt i disse højder - omkring -5 eller -10 grader og selvom vi nærmest havde al det varme tøj på vi overhovedet har med, så frøs vi. Det var dog det hele værd og da solopgangen var det en helt fantastisk syn samt en skøn følelse af så småt af blive "tøet op" ;)

I nærheden af gejserne var der en varm kilde som vi badede i. Med det varme vand og solen der endelig begyndte at varme os gjorde det hele forskellen!

Vi var også en tur rundt i området og så vicuñaer og flamingoer og lamaer. Og var på besøg i den lillebitte Machuca landsby med fem indfødte familier som blot levede af deres lamaer som de lavede uld og tøj af.

I dag har jeg haft en afslappende og praktisk dag med kandidatsøgning - det kan godt være lidt af en udfordring med deres internet her i Sydamerika ;)

I morgen tidlig tager vi så af sted på den tre dage tur til saltørkenen Salar de Uyuni i Bolivia. Vi er meget spændte og har set fantastiske billeder derfra. Det skulle også bliver forholdvis koldt, da store dele af Bolivia befinder sig i højderne 4000 m +. Så idag har vi købt os nogle Lama handsker, wuhu. Og jeg har jo min elskede Lama sweater - jeg bliver beklædt med Lama fra top til tå inden jeg kommer hjem ;)