Der er rigtig meget at skrive om, så vi må nok hellere starte hvor vi slap, nemlig i Mendoza.

(Det første stykke her er lige lidt blærerøvs blog).
Den 17 februar om aftenen steg vi om bord på vores første klasses bus. Der var bredere læder sæder end hvad man nogensinde har set på første klasse i en flyver og sæderne var med 180 graders sæde indstilling, hovedpude og tæppe fulgte naturligvis med. Ombord fik vi 3 måltider mad, en frisk argentinsk avis, samt et glas velkomst champagne serveret af tjeneren, som havde til opgave at servicere os og 6 passagerer der sad på 1'class på denne 19 timers bustur mod den argentinske Nordby Salta. Så godt nok blev vores første tur på 1class ikke i et fly, men det er heller ikke dårligt i en bus, haha ;)

Efter 19 timer ankom vi dejlig udhvilet til Salta. Salta er ikke nogen stor by, men den er bekvemt og hyggelig med hovedpladsen, Plaza 9 de Julio, og de omkringliggende palmeklædte gågader, hvor der er tyk af mennesker sent ud på aftenen, og hvor butikkerne typisk først lukker kl. 21 (de er nødt til at have længe åbent, da de holder siesta). Byen har mange cafeer eller restauranter omkring hovedpladsen og vi var glade for at finde en vegansk restaurant efter lidt for meget kød (Regitzes mening) ;)

Efter små 14 dage med mange km byvandringer og lidt cykelture var det absolut (også efter store mængder vin og kød) på tide at få vandreskoene på og bestige et lille bjerg. Nede fra byen Salta kunne man nemlig se to store (ifølge en dansker) bjerge, men som de lokale kaldte for den lille morgenmotions bakke med lidt over 2000 trin. Så den morgenmotion ville vi da ha!
Og efter 2000 morgenfriske og svedige trin nåede vi toppen, alt imens argentinerne spurtede op og ned ad trapperne som en daglig lækker morgenmotion. Vi stod modsat undervejs og pustede lidt og gispede efter vores små vandflasker - med håndvarmt vand. Udsigten var rigtig flot og der var fyldt med små vandfald på toppen.

Vi var også på et meget specielt museum, Museo de Arqueologia de Alta Mantaña (MAAM) der har fantastiske historier fra inkatiden - især om deres ofringer som var en stor del af deres kultur. Man ofrede nemlig også børn og gerne de "bedste" og kønneste børn, da det netop var en stor gave til guderne og det blev set som en ære at være det udvalgte barn, da man jo levede videre oppe iblandt inkaguderne. Desuden blev disse børn behandlet som konger indtil de skulle ofres, da de betød en hel del for befolkningen. Netop dette er museet er bygget op omkring disse ofringer, da man i ca 5500 meters højde har fundet 3 børn der blev ofret i inkatiden i Andes Bjergene og det helt specielle ved disse tre børn er at de er ligesom mumier og nærmest helt intakt med hud, hår og tøj eftersom den kolde temperatur har velholdt dem. Der var tre børn i alderen 6-15 år, som alle er meget velholdt - næsten uhyggeligt så levende de så ud.

Hej Heej :)