Profile
Blog
Photos
Videos
"At rejse er at leve"
13.09.2013 - Dag 23 - Cape Town - Sydafrika
I dag var turen: Dunes, Delta and Falls officielt ovre, så vi startede dagen ud med at sige farvel til søde, søde Alice (snøft!) og de to guider, der skulle videre hjem og lave papirarbejde! Ikke en særlig fed morgen at starte med :( Derefter gik vi ned i byen for at hæve penge, inden vi gik til The Waterfront, hvor vi tog færgen ud til Robben Island. Robben Island er Sydafrikas svar på Alcatraz i San Francisco. Det er en ø, der ikke ligger ret langt væk fra selve Cape Town.
Det specielle ved Robben Island er der, hvor Nelson Mandela var fange i næsten 30 år, sammen med en masse andre politikere.Vi fik en guidet rundvisning i bus på øen. Grunden til, at vi ikke gik, var, at der er mange fredet fugle og det er et fredet området, så vi kørte rundt i bus. Dernæst blev vi vist rundt af en ex-fange, der havde været fængslet på øen i 5 år (fængslet er lukket, så det er nogle år siden nu), hvor han viste os sin celle og Nelson Mandelas celle samt fortalte historier om livet bag tremmer!
Han var virkelig cool!
Dernæst var det tid til spisetid, så vi gik ud for at spise Sushi (Christina, Mette, Nanna, Daniela, Edel og jeg) - All you can eat for ca. 60 danske kroner - det var virkelig, virkelig lækkert, så det var helt klart de meget billige penge værd. Efter det sagde jeg farvel til Christina, Mette og Edel, da de skulle videre til et andet hostel i byen og derfor ikke ville være der i morgen for at sige farvel. Så Nanna, Daniela og jeg brugte tiden i baren, bare os tre: det var præcis, ligesom da vi startede. Så vi startede os tre, og sluttede os tre. Vi sagde et sørgeligt farvel til Daniela og gik i seng.
Men inden da, var der rent vasketøj på værelset, og jeg havde helt glemt, at mine vandrebukser ikke var sandfarvet, men faktisk mørkeblå, og bare duften og følelsen af rent tøj, er fortryllende!
14.09.2013 - Dag 24 - South Africa Discoverer - Sydafrika
Det var forfærdeligt at skulle sige farvel i morges. Det, at man har brugt 3 uger sammen med nogen og derefter skulle tilbringe de næste 10 dage med helt andre mennesker, er meget underligt.
Jeg fløj fra Cape Town lufthavn til Durban i en meget lille flyver (på størrelse med dem til Prag), hvor en sød dame, der boede i Durban, samlede mig op og kørte mig til mit hostel. På hostlet mødte jeg turlederen, Wendy, mens resten af gruppen var taget til akvariet. Turen jeg skal på er med en tur, der startede, jeg ved ikke hvor, hvor jeg og en anden hopper på, mens der var en, der hoppede af. Så det er altid spændende at blive kastet ind i en allerede eksisterende gruppe....
Gruppen består af 6 tysker (der er satme mange tyskere her!), en fra Holland, en fra Australien og så en fra USA og to østriger. Så igen er vi delt ind i to grupper - dem, der snakker tysk, og dem, der ikke gør. Men det er fint nok, for de andre, der ikke er fra Tyskland eller Østrig, forstår heller ikke tysk, men det gør det hele lidt begrænset...
15.09.2013 - Dag 25 - South Africa Discoverer - Sydafrika
I dag tog vi af sted med bussen - den er ikke en gang halvt så stor som den anden. Den ligner mere en lille minivan end en bus, og så har den en anhænger med alle tingene i.
Folk er søde nok, men jeg savner helt klart min gamle gruppe, hvor der var flere at snakke med og flere at hygge med - de andre virker lidt lukkede. Fx til frokost var der stort set ikke nogen, der sagde noget, og jeg er blevet vant til, at der er snak HELE tiden, så det er lidt underligt. Samtidig har jeg hørt, at maden ikke er så lokal, som på den sidste tur, men det finder jeg vel ud af.
Det eneste, vi lavede i dag, var at tage på stranden en enkelt time. Guiderne, Wendy og Steffan er slet ikke så afslappede som de to andre. De er langt mere nervøse over områderne, end de andre var - de er forresten et par, det kan være derfor.Men ellers har vi bare siddet i campen og grint lidt, men slet ikke så meget som på den anden tur. Igen er jeg den yngste her.
16.09.2013 - Dag 26 - South Africa Discoverer - Sydafrika
Så igen i dag tidligt afsted. Vi havde ikke fået sat vores telt rigtigt op, tror jeg, for om natten faldt siderne ned i hovederne på os, så Nathalie (der er min roommate) og jeg har ikke lige sovet så godt, men det er jo sådan det er med camping.
Vi kørte langt i dag - vi kører næsten langs kysten - der er en del bakker/bjerge, hvor vi kører gennem små byer og ellers kører ude på landet.
Vi ankom til vores lille by, hvor vi sover på værelse, fordi der for et par uger siden havde været stjålet ting fra teltene, så for ikke at tage nogen ricisi sover vi i doormrooms. Så jeg sover sammen med alle dem, der ikke snakker tysk - William fra Australien, Nathalie fra Holland og Greg fra USA. De er rimelig søde, så det er nok dem jeg holder mig til, for de 6 tyske piger snakker ikke særlig godt engelsk og er egentlig mest bare sammen med "deres egne". De østrigske piger snakker selvfølgelig meget sammen med tyskerne.Men det eneste, der var at lave i dag, var at gå på stranden - så det gjorde vi.
Denne her tur er lidt mindre aktivitetsrig end den anden, og mange af aktiviterne, der er her, er mere noget, som jeg alligvel kommer til at lave på farmen, så har ikke rigtig det store behov for at bruge penge på det, så jeg må se, hvad dagene byder på. Indtil videre er det hyggeligt nok, men dagene føles en lille smule længere end på sidste tur + jeg glæder mig mere til at komme til Cape Town nu, hvor jeg er så tæt på det frivillige arbejde.
17.09.2013 - Dag 27 - South Africa Discoverer - Sydafrika
Igen skulle vi videre til Addo Elephant National Park, der ligger længere mod Cape Town. Vi startede ikke turen ud så godt - det var en køretur på ca. 5-6 timer, og vi startede ud med, at bilen sagde en underlig lyd. Så vi ventede i vejkanten ca. ½ , mens Stephan fixede gearkassen - det var der, lyden vist nok kom fra. Men vi var hurtigt videre, så fik vi en lille tan i ventetiden.
Vi ankom til parken om eftermiddagen, hvorefter vi spiste frokost, satte telte op og derefter tog vi ud på en meget kort safari-tur (1 time), for de andre skulle på en betalt safari-tur. Nathalie, William og jeg blev, for jeg har lavet en del safari-ture, så jeg var ikke rigtig i humør til det. Så vi tog op og shoppede lidt i souvenirshoppen, skrev postkort, William tog en dukkert i poolen og ellers sad vi bare og hyggede i campen. Stephan, der er guiden/ham der kører, havde købt en kokosnød og ville åbne den, så vi fik del 1 af 101 i kokosnødsåbning. Det tog forevigt, for skallen var hård + kokosnødden var på størrelse med 1½ vandmelon, og da skrallen var pillet af, og det kun var selve nødden tilbage, var den på størrelse med en honningmelon. Så nu venter vi på, at den tørrer, så vi kan smage selve kokosnødden, efter alt det hårde arbejde.Mens vi sad der - de to guides, Nathalie og jeg - kom der en kat, et meget sødt natdyr, som kun kommer ud om natten og sjældent ses i camps. Den var interesseret i at lære, hvordan man åbner en kokosnød - navnet var en cerveit, tror jeg, men prøv at google den, for den er SÅ kær!
Efter det var det bare at gå i seng, for der var en tidlig morgen-drive.
18.09.2013 - Dag 28 - South Africa Discoverer - Sydafrika
Så vi var tidligt oppe i dag - oppe 5.30 - det er meget tidligt for en ferie....
Men vi stod op og spiste morgenmad og pakkede alt sammen, inden vi tog ud på en safari-tur, hvor vi så Addo-elefanter, der er afrikanske elefanter, men de er en smule mindre og deres stødtænder er mindre. Vi så selvfølgelig alle mulige andre dyr som zebraer og antilopper, men vi så en sjakal prøve at spise en skildpadde - ved ikke, om skildpadden overlevede, men jeg tror ikke, at sjakalen var interesseret i skildpadden mere, da vi kom.
Vi så ikke så meget, så vi tog videre mod næste camp. Men vi lavede et stop i et shoppingcenter, så fik købt lidt tøj - kun en enkelt trøje egentlig, men en dejlig skitrøje til at sove i. Vi kørte videre, for William skulle lave et Bungee jump på det højeste bungee jump i verden på en bro. Vi ventede der forevigt, men det var det hele værd, for han nød det virkelig. Så det var coolt. Vi kørte til Tsitsikamma , hvor vi campede på stranden! Der er virkelig mange, store bølger, så udsigten er fantastisk! Endnu en gang et sted med fantastisk natur - det bliver svært at komme hjem.
Vi skal være her i morgen også, så det betyder, at vi ikke skal slå telte ned eller op i morgen - YES!
19.09.2013 - Dag 29 - South Africa Discoverer - Sydafrika
Det var så rart, at vi ikke skulle slå telte ned i morges, vi kunne sove længe og bare slappe af. Med sove længe mener jeg, at vi kunne sove, til vi vågnede, så jeg stod da morgenfrisk op kl. 7.00. Men det var det hele værd, for da jeg lynede lynlåsen til teltet ned, var udsigten helt vildt fantastisk. Kæmpe bølger, der hamrer mod klipperne med morgenlys og et stykke af en regnbue! Det var virkelig, virkelig flot.
Vi spiste morgenmad, der i dag bestod af en lille treat i form af pandekager - yeah! Vi tog derefter af sted til Tree Top Canopy, hvor vi zip-linede gennem træerne. Det var en hyggelig måde at bruge formiddagen på.
Eftermiddagen gik med at læse lidt og gå en tur ned langs kysten og ellers bare nyde friheden. Vi fik dog sidste lektion i 101 kokosnød, og det var virkelig lækkert med kokosnød direkte fra skallen!
Om aftnen drak vi varm kakao og spiste skumfiduser, mens vi hørte bølgernes brusen.
I morgen tager vi videre fra Tsitsikamma til Knysna.
20.09.2013 - Dag 30 - South Africa Discoverer - Sydafrika
Så det vi troede skulle være en stille og rolig nat, hvor vi gik tidligt i seng, men nej. Omkring kl. 23 efter 1-2 timers søvn vågnede jeg op, hvor jeg var dækket af siden af teltet. Der var så stærk sidevind, at vores ene side af telte blæste fuldstændig ind i teltet, så vi var nødt til at lægge kræfter i for at holde telte væk fra os og derfor være i en smule sikkerhed. Vi flyttede endda vores store tasker ned i den anden ende af teltet, for at det ikke skulle flyve, men det hjalp ikke. Så midt i blæsten og regnen var vi alle nødt til at pille vores telte ned, for flere af de andre telte var allerede gået i stykker. Teltene er ikke så robuste som på den anden tur, så de kan ikke tåle ret meget, før de går i stykker.
Vi flyttede alle vores ting til vaskerummet og sov der - det var ligesom at have en pyjamasfest, som da man var mindre. Det eneste nederen ved det var, at tyskerne står op omkring 2 timer, før vi skal afsted, og de er virkelig ikke særlig stille. De snakkede højlydt, mens de hentede deres tasker - vi havde sat ur til 6:45, de var der på slaget 6:00. De snakkede højlydt, der var en, der pudsede sin næse virkelig højlydt - de var så ligeglade med, at vi lå og sov! Uforskammet!
Men vi fik pakket alt sammen og tog videre til Monkeyland, hvor jeg sad sammen med William, hvor vi ventede på at restauranten, så vi kunne få varmen, men det var virkelig koldt.
Derefter videre til et sanctuary for elefanter - igen, ventede jeg på de andre og drak the. Jeg ville ikke rigtig bruge penge på elefantture, når jeg kommer til at bruge tid på det de næste 4 uger.Dernæst videre til det de kaldte et sanctuary for store katte. Men det var virkelig ikke godt - det havde absolut intet med et internat at gøre - for de gjorde intet for at sætte dyrene ud igen eller fortsætte racen ved at få små søde katte. Det var virkelig ikke godt - dyrene havde det ikke skidt, men det var virkelig mere en zoo end et internat, hvor de redder dyr.
Dernæst til camp, hvor vi valgte at opgradere til en seng. Det kostede kun 50 rand, hvilket er ca. 25-30 kr. så det var bedre end måske en stormfuld nat.
Vi tog til havnen og shoppede lidt og ellers hyggede vi os bare rigtig meget i vores lille campingvogns-hippie-gammelt sommerhus.
21.09.2013 - Dag 31 - South Africa Discoverer - Sydafrika
I dag tog vi videre vest på. Men inden da så vi Knysna Heads, der er to klipper, der vender mod hinanden. Mellem de to klipper er en lagoone/flod, og hvor de to klipper ender, møder floden havet. Der er rigtig mange skibe, der er sejlet på grund, for når vejret blev for dårligt prøvede de at sejle gennem lagoonen. Men pga. Knysna Heads, er der en del klipper, så rigtig mange af skibene sank.
Vi havde tid til en hurtig kop kaffe, der blev lidt længere end beregnet. En lille dreng i en kajak sejlede ud på floden. Der er rimelig meget strøm, og vinden var stærk, så han kom tættere og tættere på havet, og hvis du ender der, så kommer du ikke videre.Så vores to guides fik guidet ham ind mod land i stedet for ham prøve at sejle mod strømmen. De fik ham endelig op af båden, inden den sank eller fik ramt en klippe.
Så det er nogle cool guides, jeg har haft på mine to ture, hvor to af dem redder en springbuk og de to andre en lille dreng fra at drukne.
Men vi kørte videre derfra, hvor vi kom til campen og var nødt til at sætte alle teltene op, for vi skulle se, hvilke der var i stykker, så de tog lidt tid.
Efter frokost tog vi ud til Cango Caves, der er en 5 km lang grotte, der blev opdaget i 1700-tallet. Grotten i sig selv minder mest om den, vi så på Bermuda, hvor der hang drypsten fra loftet, og dele af grotten var begyndt at krystalisere. Vi valgte adventureturen, hvilket vil sige, at vi kom længere ind i grotten. Men for at komme ind skulle vi gennem 5 meget små huller og tuneller, hvor nogle af stederne ikke var mere end 35 cm, som vi skulle skubbe os igennem. Samtidig var der en 4 meter høj "skorsten", hvor vi skulle vride os op igennem, men det var virkelig sjovt og hårdt, så det var træning nok for den dag.
Vi havde vores sidste, kolde i nat i telt, så fra nu af er der ikke mere telt for mig i denne omgang.
P.s der er en by i Sydafrika der hedder Prins Albert. Det er stavet præcis på denne måde, så kan ikke en gang sige, at det er oversat fra engelsk....
- comments