Profile
Blog
Photos
Videos
"I try to take one day at the time, but sometimes several days attack me at once" - præcis sådan føler jeg det med denne tur!
06.09.2013 - Dag 16 - Dunes, Delta and Falls - Namibia
Så i dag har det været en super dag - alt, vi lavede, startede med s.
Efter en skøn nat i en dejlig seng, hvor vi kunne sove helt til kl. 08, gjorde vi os klar til at tage ud i ørkenen for at sandboarde. Vi fik udleveret vores udstyr og boards og så begyndte den lange, varme opstigning til toppen af vores bakke i 30 graders varme og gående i sand!
Vi fik nogle instruktioner omkring hvad og hvordan vi skulle gøre og ellers så skulle vi bare prøve os frem. Vores boards og støvler er de samme som man bruger til at snowboarde, det er bare meget sværere i sand, for sandet er rigtig tungt, så det glider ikke så nemt igennem. Vi prøvede alle sammen med mere eller mindre held, men det var simpelthen så sjovt at stå på snowboard ned gennem ørknen. Turene op fra bunden og til top var virkelig lange og hårde, men turen ned var det hele værd.
Jeg prøvede også et "board", hvor man lå på maven, men jeg lavede et kæmpe styrt - godt for kameramanden - og derefter var der bogstavelig talt sand alle vegne!Efter turen skulle vi hjem og ryste sandet af os inden vi skulle over til aktivitetscenteret for at se vores billeder og dvd'er og derefter ud at spise på en rigtig god seafood restaurant. Alt i alt en helt igennem fantastisk dag!
07.09.2013 - Dag 17 - Dunes, Delta and Falls - Namibia
Vi tog fra vores elskede senge og ud i ørknen, hvor vores næste overnatning skulle være. Det var sindsyg varmt den dag, så dagen gik med at spise chips, drikke vand og spille kort. Nogle valgte at tage på en ørkentur, men størstedelen af Danish Dynamite blev hjemme og slappede af. Dagen gik med ingenting.
08.09.2013 - Dag 18 - Dunes, Delta and Falls - Namibia
Efter en meget smuk solopgang udover sanddyngerne kørte vi mod Sesriem. Inden gjorde vi et stop på et kendt bageri, der ifølge guiderne skulle have den bedste applecrumble i verden - ikke helt enig, men underligt at sidde midt i ørknen og spise applecrumble og cheesecake kl.8.30 om morgen.
I Sesriem ligger der en kløft, der ikke er længere end 3,6-3,7 km lang, der er formet for mange tusinde år siden. Den var virkelig smuk med alle lagene og de kæmpe sten, der hang over hovedet på en.
Derefter satte vi campen op, smurte madpakker to-go og tog ud i ørknen for at se Deadvlei, der mest af alt ligner noget, der ikke hører til i ørknen. Man kan ikke se den grundet sanddyngerne, før man står helt tæt på. Det var en gang en sø, der for mange tusinde år siden tørret ud, og mudderet er nu helt størknet, hvidt og er ved at blive til talkum. På denne udtøret "ø" stod der massere af udtørret træer, der var begyndt at forstene grundet al manglen på vand.
Derefter tog vi videre til Dune 45, hvorfra udsigten derfra er den mest fotograferede Dune i hele verden.
Hvis jeg troede, at jeg endelig var kommet af med alt sandet fra sandboarding tog jeg fejl, for da vi gik op af sand"bjerget" stormede det en halv pelikan, så vi var dækket af sand endnu en gang - og jeg kan love, at det er svært at få ud af ørerne og hovedbunden. Men til trods for at det ikke var højere end 80 m, var det en helt vildt fantastisk udsigt deroppefra - det stormede bare alt for meget, så vi gik ned pga. det stikkende sand.
09.09.2013 - Dag 19 - Dunes, Delta and Falls - Namibia
Sidste dag i Namibia inden turen i morgen går videre til Sydafrika.
Vi havde en rigtig lang køretur foran os, så vi var afsted kl. 7.00 med hele campen pakket ned og klar til at tilbagelægge 560 km/ 7 timers kørsel. Kort efter at vi havde sat vores camp op, kørte vi videre til Fish River Canyon, der er den anden længste i hele verden.
Utrolig smuk kløft, der vist nok er 160 km lang, 27 km bred på det breddeste sted og 500 m dyb. Kløften ligner en mørkere udgave af Grand Canyon i USA, men det er blevet sværre at blive imponeret efter al den smukke natur vi har set de sidste mange dage - I vil forstå, hvad jeg mener senere.
Vi gik tilbage til trucken, hvor vi fik lidt snacks, mens vi så en af de utallige solnedgange (og opgange) som vi har set på denne tur. Bagefter tid til aftensmad og så ellers tilbage til campen for at slappe af og sove.
10.09.2013 - Dag 20 - Dunes, Delta and Falls - Sydafrika
Endelig kom vi til Sydafrika efter en fantastisk tur gennem Namibia, der bød på adskillige naturoplevelser og hyggelige stunder!
Vi brugte dagen i dag på at ro i kajak/kano/river rafting ned gennem Orange River, der er den længste flod i Sydafrika - over 2 km lang. Jeg roede med Alice, der er den engelske pige, og hold kæft, hvor havde vi det sjovt og hyggede os! Vi var ikke så dårlige, som man skulle tro og efter at være blevet godt gennemblødte allerede få minutter inden i turen, døbte vi vores båd "Tief Asseblief" (afrikansk ord)! Der var enormt meget vind og strømmen var imod os hele vejen ned, men det var sindsygt sjovt og hyggeligt og vores helt store motivation var at vinde "Shower-olympic", for der var 4 brusere og 20 piger, der skulle i bad! Men vi kom først i mål ved flodbreden sammen med det tyske par og løb til teltene og badet for at nå det inden - og vi vandt guld!
Resten af aftnen sad vi foran bålet og hyggede med 5 meget søde hundehvalpe efter et utroligt lækkert måltid - retten i aften var kudu, der er virkelig, virkelig delikat.
I morgen er det tidligt op, så en omgang kortspil var det eneste vi kunne nå, inden vi gik i seng.
11.09.2013 - Dag 21 - Dunes, Delta and Falls - Sydafrika
Efter en hektisk, meget tidlig morgen, hvor vi skulle køre kl. 6.00 (vi stod op 4.30) og de 3 drenge havde haft deres b****flips, kom vi endelig afsted mod Tawal, hvor vi kom til en meget lille, hyggelig vingård, hvor de producerede deres egen lokale vin. Vi nød eftermiddagen med at sole os, skrive postkort og spise cupcakes, mens vi prøvede at lære de andre lidt dansk - ikke med meget held.Inden aftensmaden tog vi til vinsmagning på gården. Jeg ved det, mig og vinsmagning er ikke den bedste combi, men jeg tænkte, at det måtte jeg da prøve i Sydafrika!
Vi smagte 2 hvidvine, 2 rødvine, 1 rose, 1 sparkling vin og en vermouth, der alt var fra egen produktion. Vinen kan desværre ikke købes i DK, men både i Sverige og Tyskland (Har taget billeder af vinene, far).
Bagefter var der lækker middag, så vi nød vores sidste aften sammen, inden vi ankommer til Cape Town.
12.09.2013 - Dag 22 - Dunes, Delta and Falls - Sydafrika
Så, i dag var det vores sidste, endelige bustur med G-adventures to guider, Marc og Julian bag rettet. Vi tog afsted efter en lækker morgenmad og pakkede vores telte ned for sidste gang, inden vi drog videre med bussen.
Vi ankom efter flere timer til Cape Town, hvor vi blev indlogeret på vores hotel - skønt med en seng, og derefter delte os, så Alice, Christina, Mette og jeg gik lidt rundt i byen og købte lidt souvenirs og bare hyggede.
Cape Town minder om en blanding mellem Frankrig og USA med alle vinmarkerne, bjergene og bare marker generelt, og selve stemningen i byen og den måde, den er opbygget på, minder meget om en by i USA. Folk er super søde!
Vi gik alle ud og spiste en sidste middag sammen, hvor jeg bl.a. prøvede en lille bid krokodille - smagte ikke af noget overhovedet!
Dernæst snak og hygge i baren, inden vi alle gik i seng.
Denne tur gennem det sydlige Afrika har været helt vildt fantastisk med al den natur, kultur og søde mennesker, som vi har mødt undervejs. Til tider har det været svært for folk at være sammen med de samme mennesker 24/7, og der var da også nogle stykker på turen, der vist troede vi var tilbage i 3. klasse, men samtidig har jeg lært det positive og negative ved grupperejser. Så det har været en tur på både godt og ondt, hvad angår gruppen og kulden.
- comments
Jonna Dejligt at høre fra dig igen;-). Og skønt at mærke du har det godt og oplever så meget sammen med søde mennesker. Stort knus fra mor
mormor Spændende at følge dig gennem afrika glæder mig til billederne her er alt ved gamle det er ved at blive køligt så det er snart tid at lukke af fået nye døre det er så pænt er langt med juletæppet mange tanker fra mormor Mor
Bente Schupkegel Bente Sikke en spændende tur du er på. Glæder mig til at høre mere om dine mange oplevelser. ser i mogen dyr?. PS.Vi savner dine kager. knus fra Bente