Profile
Blog
Photos
Videos
Mexico er godt nok anderledes, end det jeg har været vant til. Her er mega turistet, men ikke som jeg før har oplevet. Her er det total amerikaniseret: kvinder med lidt for meget botox, gamle amerikanske mænd med lidt for unge kærester, hørsæt überalles og så er det bare vildt dyrt at være her. Men sådan er det selvfølgelig, når man befinder sig et så turistet sted, som Yucatan-halvøen nu er. :)
Vi startede med at tage til Tulum, da vi havde brug for sol, sommer og strand, og vi havde hørt og læst, at Tulum var stedet for det. Vi boede på hotellet Weary travler, hvor der er sindsyg god morgenmad, godt nok skal man selv lave den, men der står alt fra cornflakes, pandekageblanding, æg, toastbrød og kaffe fremme - det er mega lækkert, og ja vi tager selvfølgelig for os af lækkerierne, i en sådan grad at de andre gæster nogle gange kigger lidt. :) Efter nogle dage i Tulum havde vi brug for, at der skulle ske noget nyt. Byen var ikke ligeså backpackeragtigt, som vi havde forestillet os, og stranden var ikke lige så lækker, som vi har fået af vide og læst os til. Derfor besluttede vi os for at tage til øen Isla Cozumel, som skulle være en lækker paradis ø. Det var den også, dog var den også blevet amerikaniseret, og så var det øen for krydstogtsskibe. Altså øen havde 140 diamantbutikker på den forholdsvise korte strandpromenade og så var der en butik udelukkende med hørsæt i alle afskyninger - ja så er det vist tydligt, hvem øen henvender sig til. :) (håber ikke I er nogle der bliver stødt. :)) Vi endte dog med at være på øen i fire dage, lidt længere end planlagte, men det har en ganske naturlig forklaring, trommehvirvel, jeg har taget dykkercertifikat - hvilket billedet på blodlægget nok har afsløret. Søreme jo, det er helt fantastisk, og jeg er så glad for, at jeg endelig fik det gjort!! Vi ankom til Cozumel mandag aften, og tirsdag morgen gik vi ud for at finde priser på dykning. Vi kom til Blue Magic, og jeg kunne bare mærke, at hvis jeg skulle have det dykkercertifikat, så skulle det være her og nu! Jeg var ellers begyndt at overveje, om jeg skulle droppe det, da jeg ikke var helt tryg ved at skulle gøre det et sted, som jeg ikke kendte og så ovenikøbet alene. Men jeg meldte mig til, og tre dage og fire dyk senere var jeg et Open Water certifikat rigere. Hurra! Min instruktør var så sød, hun var halv dansk, men alt undervisning foregik på engelsk, som hun sagde: I teach better in english, og så var den ligesom ikke længere. :) Mine to sidste dyk var helt fantastiske! På første dyk så jeg en haj, den var lille som i 2,5 til 3 meter, men det tæller også, og på andet dyk svømmede jeg ved siden af en skildpadde, det var fuldstændig fantastisk! Jeg har altid tænkt, at skildpadder er lidt kedelige, da de jo bare ligger på bunden som en brun klump og spiser, men de ord tager jeg i mig igen! Den var fuldstændig fantastisk, og det var så vildt at svømme der lige ved siden af den. Jeg havde Johans Go-Pro med, og min instruktør var hurtig til at signalere, at jeg skulle give hende kameraet, så nu har jeg en film med det. :D
Efter Cozumel tog vi turen tilbage til Tulum, da nogle af Anne-Lines venner hjemmefra var der. Det endte med, at vi havde en hel danskercamp på hostellet, og vi har bare hygget os så meget både med strandture, madlavning, kortspil, øl og snak - det har ikke været helt dårligt! I morgen tager jeg turen til Isla Mujeres, sammen med Anne-Line og hendes to veninder Marieke og Ane, hvor vi skal nyde livet de næste par dage, inden Anne-Line og jeg tager til Cancun for at tage flyet til Cuba og fejre jul og nytår. Jeg vil prøve at lave endnu et blogindlæg, inden den 16., hvor jeg rammer Cuba også kendt som landet uden internet. :) Hvis jeg ikke når det, så rigtig glædelig jul og fantastisk nytår! Hyg jer rigtig meget og ha' det skønt. <3
- comments
Lene Kære Alberta stort tillykke med dit dykkercertifikat. Godt gået og sikke et fantastisk billede med dig og skildpadden. Det må vi ha op og hænge
Alberte Tusind tak, det var også fuldstændig fantastisk endelig at blive færdig - specielt fordi dykning har været et must på turen. :)