Da vi skrev sidst havde vi 2 dage tilbage i Sydney, den ene blev brugt på Paddy's marked, hvor børnene købte ind af Australske souvenir og et par t-shirts blev det også til. Ja, så vi havde hænderne fulde, da vi gik der fra flere timer senere. Eftermiddagen blev brugt på endnu en tur i Botanisk have, hvor der blev skrevet postkort og endnu en tur forbi Operahuset og havnen for at få et sidste blik af det flotte hus og havnen.

Næste dag afleverede vi taskerne i receptionen, da vi skulle være ude kl. 10 og vi skulle først være i lufthavnen kl. 15. Vi gik en tur i Darling Harbour og spiste vores madpakke, og så var vi også lige en tur på internet cafe og få sendt vores blog og børnene fik lov at spille lidt på computer så de var glade. Så var det farvel til Sydney og Auatralien….lidt vemodigt at sige farvel til dette skønne land og denne fantastiske by. Måske vi kommer igen om 13 år…

Nye eventyr ventede heldigvis så af sted til lufthavnen og en flyvetur på en 10 timer. Vi skulle stille vores ur 4 timer tilbage så egentlig ankom vi midt om natten Australsk tid men midnat Thai tid - et par timer fik vi sovet i flyveren, men ikke meget. Vi fik fundet en taxa med aftalt pris og vi kørte derud af…. Vi var kommet til et andet land - ja - det var tydeligt at se og mærke og høre - chaufføren forsøgte på gebrokken engelsk at forklare noget, men vi fattede ikke hvad han mente. Vi så en masse politi, militær og afspærrede veje - der var jo demonstrationer og vi var jo blevet advaret hjemmefra med sms og mails, at vi skulle holde os fra dem. Endelig ankom vi til hotellet og fandt også ud af hvad han havde prøvet at forklare - nemlig at det var svært at komme rundt pga. afspærrede veje pga. demonstranterne(dem i røde t-shirt) og der var også en del i røde t-shirt lige omkring vores hotel og det syede af liv selv om klokken nu var 1-1.30 om natten . Vi fik vores 2 værelser og delte os og gik i seng, men vi vågnede mange gange i løbet af natten, da der var en råben og skrigen fra gaden og man tænkte hvad er vi dog havnet i….

Vi vågnede alle tidligt og stod op for at gå ned og spise morgenmad, her blev vi igen mødt af en masse i røde t-shirt - ja de boede på hotellet, nå men de var jo stille og rolige. Morgenmaden var vi spændte på, men blev positivt overrasket - der var bare alt æg i flere afskygninger - ris og noodler og supper - lækker frugt - så selv os der ikke kan spise brød blev dejlig mætte og ungerne elskede det og det var jo dejligt.

Vi boede meget tæt på Grand Palace, så vi havde besluttet os til at gå der over, vi gik over gaden og straks var der nogle over os og ville snakke og fortælle og sagde at der ville være en demonstration så Grand Palace var lukket, men de kendte et godt sted, hvor vi skulle købe billetter hvis vi skulle ud og sejle, og de var meget billigere og en tuk tuk kunne køre os derhen for 10 bath (2 kr.). En tuk tuk er ligesom en cykeltaxa men med en knallertmotor og så larmer de rigtig meget.Nå men det gjorde vi så. På havnen var prisen så 800 bath for voksne og 0 for børnene i stedet for 600 og 400 - nå ja vi sagde ja og kom af sted i båden for os selv - han sejlede os rund i klongerne, og vi kunne se hvordan de boede kummerligt ud til floden. Han stoppede også og gav os noget brød så vi kunne fodre fiskene - som var rimelig store. Der kom også en sælger i båd og ville sælge os souvenir - og ja vi forbarmede os over ham og købte nogle bogmærker og en figur. Efter en time lagde han til ved Grand Palace og vi stod af - her måtte vi også betale 20 bath for at stå af i landings fee…. Ja penge her og der…Vi gik over til Grand Palace og det var selvfølgelig ikke lukket. Det var mega varmt, så vi svedte helt vildt alle sammen, vi vandrede rundt og fik set lidt men det var næsten for varmt, det var ligesom vi huskede det stadig meget flot og prangende. Bagefter gik vi tilbage til hotellet og på vejen købte vi et par kolde cola og noget vandmelon. Vi tilbragte et par timer ved poolen, dejligt at blive svalet af. Poolen var ok, men også meget slidt, ungerne hyggede sig rigtig meget og vi slappede af. Flemming havde fundet en barber ved hotellet, så han gik hen og blev klippet det kostede 200 bath, men han fik også massage så prisen var 400 ja de er smarte …. Kl. 17. gik vi op på værelset og kom i bad.( Jeg læste i guide bogen ved poolen, og læste om det at blive snydt og ting man skulle være opmærksom på og det skulle vi nok have læst om i går - så det med at en tuk tuk kun kostede 10 bath og at Grand Palace skulle være lukket dette sagde de blot for at lokke en ned og se og købe deres ture, ja man er godtroende , men vi havde en god tur alligevel). Vi havde besluttet at blive her på hotellet, der var en kinesisk restaurant her - vi var rimelig trætte og vi havde heller ikke lyst til at vandre ud blandt demonstranterne.Vi var de eneste gæster på restauranten så vi blev virkelig vartet op. Vi var trætte så vi gik tidligt i seng.

Dagen efter tog vi endnu engang en tuk-tuk, hvilket ungerne er helt vilde med . Vi kørte ½ times tid gennem myldret ud til etkæmpe shopping center på 7 etager. Undervejs kørte vi igennem en gade, hvor de solgte guld buddaer i alle mulige størrelser - altid en spændende tur igennem trafikken.Det var ikke et shopping center som så med mærkevare butikker, Nej det var 1000 vis af boder mere som et marked, men med air condition - skønt. Og en etage var bare med møbler og en med elektronik så der var meget at kigge på. Timerne gik hurtigt der blev shoppet lidt og vi fik os noget madca. 6. timer havde vi været der og det klarede børnene flot det havde aldrig gået derhjemme….. så vi havde stort set været der hele dagen - vi kom ud i varmen igen fandt en tuk -tuk som kørte os til Wat Po. Undervejs kørte vi af en stor vej, her stod mange politifolk/militær og en masse mennesker i kanten af vejen og spejdere efter noget - så demonstranterne var sikkert på vej.På Wat Po ville vi gernelige vise børnene den store liggende Budda på 45 m lang og 15 meter høj som vi havde set - den er stadig rimelig imponerende. Vi gik lidt rundt - det var varmt, men ok nok fordi det var sidst på dagen.

Næste dag stod vi tidligt op da vi skulle videre med fly til Chaing Mai men først kl. 13, men for at være sikre på at komme derud og hvis vi skulle løbe ind i en vejspærring ville vi tage derud fra morgenstunden. Flemming havde stillet sit ur fra Australsk tid og sat alarmen, så da vi havde fået børnene i tøjet og var på vej ned til morgenmad fik jeg kigget på mit ur og da var kl. kun 7 - Flemming sagde er dit ur nu også gået i stå for hans var 8, men Flemming var galpåden, så vi havde pludselig god tid. Vi havde lavet en aftale med en som havde en stor taxi om at køre os til lufthavnen så han stod klar kl. 8.30. Heldigvis var der ingen problemer med at komme derud, så vi havde et par timer der, som blev brugt til at lave lidt lektier.

Flyveturen varede kun 1 times tid så det var dejligt og vi havde arrangeret at vi blev hentet i lufthavnenså Peter stod med skiltet med vores navne - der var også et canadisk par som skulle med, som vi hurtigt faldt i snak med . Heldigvis havde han en stor bil hvor vi sad omme bagi, hvilket ungerne elskede og ville sidde yderst, det gik dog lidt stærkt så jeg var ikke helt tryk at de sad der. Vi kom ud til et rigtig dejligt og stille sted (ca. 11 km fra byen ) og fik vores lejlighed. Stedet er ejet af Peter som er tysker og gift med en thaiPai ogatmosfæren her er hjemlig og afslappet. Han anbefalede os at tage til Chaing Mai i dag, da der var Sunday marked og det skulle være rigtig godt, så vi fik hurtigt skiftet tøjog kom af sted - han kørte os ind til landsbyen, hvor vi så tog en minibus fra. Vi fandt markedetog de havde bare rigtig mange flotte ting og billigt var det, så der blev købt lidt ind, det var kæmpe stort så jeg tror ikke vi nåede bunden af det . Aftensmaden spiste vi der ved boderne hvor de lavede frisk frugtjuice mmmhhh vandmelon shake dem røg der nogen ned af og så nogle kartofler og kylling - vi blev alle mætte og meget trætte i vores ben. Peter havde lovet at komme og hente os i Chaing Mai kl. 21 - han kom med 2 biler da der også var andre der skulle med. Vi kom til at køre med den lokale og puha han kørte til - så Flemming måtte lige op at markere at han skulle slow down - hvilket han heldigvis gjorde. Hjemme igen - ja Sofie nåede at komme ud af bilen og så knækkede hun sig ellers - ja det var køreturen….

Mandag vågnede vi op og i dag ville vi ikke lave noget - det kan vi ikke huske at vi bare har haft en afslapningsdag - så dagen blev brugt til at læse og spille - svømme og snakke med andre som bor her. Der er en anden dansk familie - og ja verden er lille de kom fra Ikast og kendte godt lillebror Torben og Anette. De havde en pige på samme alder med Sofie så der blev snakket og lejet alle 4. Aftensmaden spiste vi her det er en buffet med Thai mad - rigtig lækker mad og hun tager sig rigtig af os der ikke kan tåle gluten så det er dejligt.I dag tirsdag havde hun bagt boghvede pandekager til os til morgen. I dag har også været hjemmedag og lektie dag, dog har vi været en tur på det lokale marked i landsbyen med Pai for at købe lidt frugt mm. Der var ingen andre turister så der blev kigget godt efter os og specielt Andrea - som de er meget betaget af. Andrea tager det heldigvis i stiv arm og griner lidt. Det var en dejlig stille dag her vi var kun canadierne og os til aftensmad så vi hyggede os rigtigt.

Så kom dagen som børnene havde set frem til, specielt Jacob, selvom klokken kun var 6.30 så sprang han op og sagde ELEFANTTUR.Vi spiste endnu en dejlig morgenmad med boghvedepandekager og friskpresset appelsin juice mm og blev hentet kl. 7.30 sammen med det canadiske par. Vi kørte til Chaing Mai, hvor vi stoppede ved et marked for at købe bananer til elefanterne og her fortalte de lige hvor meget en elefant spiser om dagen - 250 kg, så der skal lidt til. Der var ca. en times kørsel derop så børnene fik en lille lur på vejen. Da vi kom derop fortalte de lidt om elefanterne, som hver bliver passet af en mahoud (en elefantpasser ) han helliger sit liv til det, da det kræver at han konstant er sammen med elefanten . De lærer dem at følge deres kommandoer gå til højre, venstre ligeud og stoppe. Elefanterne sover kun 4 timer i døgnet ellers spiser de. Denne elefant farm gik ikke ind for at lære elefanterne at tegne eller spille fodbold som man ellers også kan se meget af hernede - så de ville dem det godt. Vi fik udleveret "elefant tøj" så vi klædte om og så gik vi hen for at fodre elefanterne med de bananer vi havde med. Der var nok 10 store elefanter, en lille elefant på 2 år og en unge på 6 mdr. Børnene var ikke helt trygge ved disse kæmpe dyr, og heller ikke os, men vi fik da overvundet frygten og fik puttet bananer i munden på dem … og Jacob fik et kys af elefantungen med snablen……lækkert…..

Bagefter skulle vi lære, hvordan vi kom op og ned af elefanten og hvilke instruktioner vi skulle give dem. Vi skulle ride på dem uden sadler så vi skulle side på halsen af dem. Vi kom op en af de store dyr og børnene med en mahoud siddende bagved. Når de rejste sig skulle man holde i dens ører for ellers røg man forover og puha der var langt ned og balancen skulle man også holde, ikke helt nemt. Bagefter skulle vi lærer, hvordan vi skulle få dem til at dreje til højre og venstre, ligeud og stå stille. En ting var at sidde på dem, men at skulle styre og råbe kommandoer og holde balancen… men mahouderne var der til at hjælpe… vi tænkte hvordan skal vi kunne klare en længere tur for det var hårdt at side der. Nå men det var blevet tid til frokost og vi fik noget lækker thai mad igen og frugt inden vi skulle ud på tur. Flemming skulle ride med Jacob og Andrea og jeg med Sofie. Vi fik tildelt vores elefanter den ene skulle side på halsen af dem som fører og den anden som passager på ryggen hvor de så havde spændt et reb om maven de kunne holde fast ved. Føreren har så kun ørerne at holde ved og derudover skal man også lige holde en styre pind til elefanten. Flemming skulle sidde på elefantens hals med Andrea foran sig og så Jacob som passager. Vi kom op og af sted ind i junglen med mahouderne gående ved vores side - så vi behøvede heldigvis ikke at kunne huske alle disse kommandoer, vi havde travlt med at koncentrere os om at holde fast og holde balancen. Vi gik opad og det var ok. Elefanten prustede og indimellem spruttede den snot ud af snablen eller sved som landede på os… mh…mahouderne kaldte det myggespray. Efter 30- 40 min holdt vi pause - dejligt at komme af for man spændte og var fuldkommen svedig - jeg skal hilse og sige at der er varmt bagved elefantens ører og en elefant er ikke spor blød.Nå men op på elefanten igen men nu gik det ned af og det var straks værre -så det var bare med at blive siddende og ikke ryge udover. Det var en hård tur specielt Flemming havde det hårdt da han havde Andrea foran sig og skulle passe på ikke at skubbe hende ud, men heldigvis holdt han godt ved og vi kom sikkert ned. Vi havde givet en af hjælperne vores kamera på toppen så han sprang rundt og tog billeder af os (120 billeder). Da vi kom ned tog de vores sko af og mahouden kravlede op på hovedet og vi skulle så bade med elefanten og skrubbe den i mudderbaddet….det var en helt speciel oplevelse og børnene morede sig rigtig meget …ja det skal ses. Vi har en videoklip liggende så det må i klikke på….

Vi kom op af vandet og så var det tid til et bad og få vasket mudder og snot og sved af sig - og det var dejligt. Noget af en oplevelse - vi blev kørt tilbage og vi fik en lur. Hjemme igen vi var helt flade så vi slappede af og ventede på maden som i dag var færdig kl. 19. I dag var der kommet en ny til stedet en fra Sydney - ja vi har snakket med mange nationaliteter her og det er det der også gør stedet rigtig hyggeligt - der bliver udvekslet rejseerfaringer - tips og råd men også om forskelle på landene. Trætte gik vi i seng efter en dejlig dag.