Profile
Blog
Photos
Videos
Ko Pangnang
Vi kom godt af sted med fly og båd og taxi ud til vores lille oase et lille complex med 10 bungalows. vi havde et værelse med 2 store senge og ikke meget mere plads andet end en stor terrasse med udsigt til palmer og en lille swimming pool og med vandet i baggrunden - her har vi boet i 8 dage. Og ja vi har ikke lavet så meget vi har daset og badet, snorklet, leget spillet bold læst bøger og bare hygget os. Stranden er flot med roligt vand og dejligt sand men med sten og koraler i vandet. Vi kan snorkle direkte fra stranden og her er mange flotte fisk i alle mulige farver. Vandet her er rimelig lavvandet og bare så varmt så det er ikke spor afsvalende at bade i det så det er mest svømmepølen der bliver brugt.
Da vi ankom her tænkte vi hvordan skal vi dog få 15 dage til at gå her, vi kan da ikke bare sidde her …. Men den ene dag går efter den anden - og alle nyder bare at slappe af, så vi er åbenbart kommet helt ned i gear - og dejligt er det også at få sin mad serveret selvom den næsten hver dag står på ris og thai mad, hvilket vi voksne er kommet til at synes rigtig godt om, børnene er også begyndt at kunne lide det….men de snakker også meget om hvad de skal have at spise når de kommer til DK igen.
Stedet her er åbenbart et sted for svenskere - for det er næsten kun svenskere der bor her - børnene fandt en skøn lille svensk dreng - Malthe på 2½ år som de bare elskede at lege med og han elskededem - de rejste desværre i går hjem efter en uge sammen. Malthe mindede meget om deres lille fætter Elias som de holder så meget af. Ja så fik børnene også lært lidt svensk.
På stranden som vel er ca. 250 m lang ligger stederne side om side men de er bestemt ikke overbooket. Vi har mulighed for at gå forskellige steder hen at spise men ellers er der ikke så meget andet et par enkelte små butikker. Maden er rigtig god på vores sted men har også prøvet andre gode steder.
Vi har været ude at sejle i Kajak. Vi sejlede over til den næste strand, hvor der er super gode snorkle steder. Jacob gad ikke sejle i kajak så han hoppede i vandet og blev slæbet efter kajaken.
I går flyttede vi så bungalow så vi nu har fået en direkte på stranden og den er noget større og nyere - der er en kæmpe terrasse lige ned til stranden med egne liggestole og selvfølgelig hængekøje som er standard inventar her.
I dag her vi været på tur - blev hentet efter morgenmaden, vi skulle på sejltur og se flere af de fantastiske strande her på øen. Nogle af dem kan man ikke komme til andet end med båd. Øen er meget bjergrig så det går op og ned og meget stejle veje. Vejen ned til vores strand - ja det er ligesom en rutchebanetur…
Nå men vi var kun os og 4 andre på turen så det var ganske hyggeligt og denne gang ingen svenskere. Først var vi et par steder og snorkle og fodrede fiskene med toastbrød - der var godt nok mange og det var lige før at de spiste os. Vi så en kæmpe stime af fisk der var nok millioner - det var helt vildt og derudover rigtig mange flotte fisk. Derefter var vi på en rigtig flot sandstrand hvor vi også spiste frokost og badede og til sidst var vi ved et vandfald inde på øen som vi badede i og derefter gik turen hjem igen. Vi var først hjemme kl. 18 - så vi fik en afsvalende dukkert i poolen og så ellers i bad og over og spise mad.
På vores sidste blog glemte vi helt at skrive om at Jacob og Karin prøvede det som de kalder "fish spa" dvs man stikker sine fødder ned i et kæmpe kar med fisk og så begynder de at spise af ens fødder - det kildede helt vildt - men vi holdt ud. De andre 3 nøjedes med at nyde synet af os, tror ikke de turde.
Ja så lakker det desværre mod enden - kun en uge tilbage før vi er tilbage i Danmark -men vi glæder os selvfølgelig til at komme hjem og til at se jer alle sammen igen.Børnene glæder sig til, ikke at skulle skrive dagbog hver dag og så snakker de om hvad de skal have at spise de første par dage.
Vi håber at I har haft en god Påske - det har vi jo ikke tænkt så meget på hernede, men vi har da haft et par fine påskekyllinger som Andrea fik af Moster til sin fødselsdag til at pynte.
Mange varme hilsener fra os alle 5
Andrea, Jacob, Sofie, Flemming og Karin
- comments
Simone og Ulla Hej alle 5! Ja, man får jo helt rejsefeber igen, af at høre om alle jeres oplevelser.. Hverdagen er over os, så nyd nu de sidste dage!! Emilie glæder sig rigtig meget til at se Jacob igen, og Simone ditto med Sofie. Knus fra Simone og Ulla PS. Vi fik trykket på 1 stjerne i stedet for 4 stjerner - vi kunne desværre ikke rette det.