Så nåede jeg til sidste stop i Western Australia, den lille outback-by Kununurra. Jeg tog fejl i mit sidste indlæg, for bussen nåede faktisk til Coral Bay inden solopgang. Kl.6 om morgenen efter 7 timers forsinkelse og 2 motornedbrud ankom bussen og vi kunne alle drage et lettelsens suk og stige ombord. Nåede endda at se lidt af solopgangen, før jeg faldt i søvn. Man vænner sig hurtigt til at sove i bussen, og hvad der skal til for at gøre turen mere behagelig. For mit vedkommende har jeg fulgt et råd fra en veninde, der tog med Greyhound i sommers (dvs. januar-februar), og bevæbnet mig med tæppe, uldsokker, min varme jakke og hvad jeg ellers har af varmt tøj, for der er koldt i bussen. Jo længere nordpå jeg er kommet, jo koldere føles det, fordi det bliver stdse varmere udenfor. Kunne mærke det på vej til Broome, hvor det var ubehageligt lummert når jeg kom ud af bussen ved de forskellig stop undervejs, mens jeg var dejlig varmt klædt på til temperaturen i selve bussen. Da vi ankom til Broome ved midnat, var det dog for varmt med trøje og jakke og lange bukser, når jeg samtidig skulle bære min tunge rygsæk i det kvarter det tog at nå frem til mit hostel.

Havde inden turen startede tænkt mig at blive en dag i Broome og tage på en dagstur til Kimberley-regionen, men da jeg måtte blive længere end beregnet i Perth, eftersom Greyhound kun kører mellem Perth og Broome 3 gange om ugen, og da jeg efter en uges tid begyndte at blive en smule bekymret for mit budget, valgte jeg at droppe den plan og tage videre fra Broome dagen efter. Da bussen mod Darwin først kørte omkring kl.18, havde jeg en hel dag til rådighed. Har jo allerede været i Broome og set nogenlunde hvad der er at se, var der ikke meget jeg kunne tage mig til. Endte med at tage til Cable Beach, hvor jeg vadede lidt rundt på stranden, som virkelig er ekstremt flot. Den er vist blevet udnævnt til en af de flotteste i Australien, men er selv lidt tøvende med at erklære mig enig, for dens fortrin er, at den er meget lang, samt at vandet her, som i Coral Bay, har den mest fantastiske turkise kulør. Kunne dog ikke lige overskue at rejse i bus i 18 timer med en våd bikini, og alle mine ting var pakket sammen, fordi jeg allerede havde tjekket ud af mit hostel, så heller ikke denne gang badede jeg på Cable Beach. Jeg overlever nok, har efterhånden set mange smukke strande og ved der kommer flere.

Bussen kom til tiden, gudskelov, og da vi kørte hele natten gik turen hurtigt. De viste Den Engelske Patient på vejen, en okay film (den sidste de viste på den forrige tur, var nok den mest elendige jeg har set længe, en eller anden 90'er-film med Uma Thurman fra før hun blev Tarantinos muse og A-klasse stjerne), men har godt nok ikke savnet den, selvom det vist stadig var det 20. århundrede sidst jeg så den. Storladne wannabe Casablanca-dramaer er bare ikke mig. Nåede frem til Kununurra her til morgen. Liz, som jeg arbejdede sammen med på skildpadde-projektet sidste december, hentede mig i sin bil, og jeg er nu installeret i et gæsteværelse, som efter adskillige 10-sengsrum i diverse hostels virker umådeligt luksuriøst. Hun har lånt mig sin cykel mens hun selv er på arbejde, så om lidt, når jeg er kommet til hægterne efter den lange bustur, er det min agt at få lidt motion ved at tage byen i øjesyn. Imorgen går turen videre til Darwin.