Efter turen til Kakadu tilbragte jeg en dag med at se Darwin, og dagen efter tog jeg på dagstur til Lichtfield nationalpark. Her så jeg de kæmpe termithøje, såkaldte Cathedral Termitemounds, som findes i området. I kan se billeder på facebook eller fra min første post fra Darwin. De er virkelig store, vi så to slags, nogle nærmest firkantede, der kun findes i åbne landskaber, og en anden slags, der minder mere om tårne i deres struktur. Termitterne bygger disse høje for at undgå sollys, og de holder også mod oversvømmelser og cycloner, vi så én der var over 50 år gammel og stadig beboet - den var mindst 3 meter høj. Termitterne kan leve meget længe og man har fundet termithøje der var mindst 100 år gamle.

Bagefter tog vi til et udkigspunkt over Tolmer Falls, et stort vandfald som man ikke længere må bade i, da en flagermusekoloni bebor hulen når vandfaldet. Flagermus er fredede dyr og badning forstyrrer dem, så det er blevet forbudt. Heldigvis er der en del vandfald i området, der også ligger så højt oppe, at saltvandskrokodillerne ikke bevæger sig derop, så man kan bade i sikkerhed. Vi spiste frokost og tog videre til Florence Falls, to sammenhængende, mindre vandfald (altså i sammenligning med Jim Jim Falls), hvor vi badede i lidt over en halv time. Bagefter tog vi til Burley Rockholes, en serie små vandfald som ender i et lille basin, et virkelig lækkert sted hvor vi også badede, inden turen gik tilbage til Darwin.

Sidste dag i byen begsøgte jeg først Northern Territory Museum, som var ret godt. Udover en flot udstilling af aboriginal kunst (som oftest barkmalerier), har museet bl.a. en udstoppet kæmpekrokodille, lidt spøjst døbt 'Sweethart' og en udstilling om cyklonen Tracy, der næsten udraderede Darwin i 1974. Udstillingen havde et rum, hvor man kunne gå ind og høre en afspilning af, hvordan cyklonen lød. Jeg åbnede døren til rummet, men lukkede den hurtigt igen uden at vove mig ind. Bliver normalt ikke så let skræmt, men den dystre susen kombineret med et kulsort rum var alligevel for uhyggeligt for mig.

Efter museet tog jeg til Crocosaurus Cove, krokodillehuset i Darwin for de, der ikke som jeg vover sig ud på en sejltur på Adelaide River. Her kan man (for dyre penge) bliver sænket ned til dillerne i det såkaldte Cage of Death, en gennemsigtig plastictank. Efter de vilde krokodiller var dyrene i basinerne knap så imponerende, men de havde alle en historie tilknyttet. 'Filmstjernen' Burt har fx medvirket i Crocodile Dundee samt flere andre film, mens krokodilleparret Houdini og Bess blev gendøbt William and Kate til ære for det kongelige brudepar. Måske en lidt tvivlsom ære... Harry, en anden dille, gjorde den tyske blæksprutte Paul kunsten efter, da han korrekt forudsagde vinderen af verdensmesterskabet i fodbold i 2010. Skørt hvad folk finder på. Crocosaurus Cove huser dog ikke kun krokodiller i alle størrelser, men også reptiler fra Northern Territory, skildpadder, et par sværdfisk og rays. Man kunne komme til at holde en babykrokodille og få øjeblikket foreviget, så det gjorde jeg. Deres skind er forbløffende glat og fint og minder ikke om, hvordan det kommer til at de ud når de bliver ældre. Nogle af Crocosaurus Coves mange babykrokodiller bliver solgt som kæledyr, men kan ikke helt se hvad fidusen er i det, for man kan ikke have dem ret lang tid, før de bliver lidt for store og farlige. Måske folk synes det er sejt at have et farligt kæledyr, lidt som at holde slanger eller edderkopper?