Agnes water: (16 april) 
Det er noget underligt at være på farten igen efter at have været hos Cliff et stykke tid. Tror at jeg er blevet for vant til at have en base i Tin Can Bay. Det er næsten som at starte forfra med at rejse, når man sådan forlader hostel rejselivet og bor i et hus, hvor man har sin egen seng, kan sove uden at blive forstyrret af 3-5 andre folk som kommer fulde hjem fra byen og ikke tager hensyn til andre end dem selv, kan lave mad uden at skulle tilrettelægge alt for meget pga. andre folk i køkkenet, der er rent køkkengrej fordi man selv vasker op og der ikke er efterladt køkkenting af (ja undskyld mig, 17-18 årige, der kun lige har fundet ud af, at maden ikke laver sig selv og opvasken ikke vasker sig selv). Så det er med blandede følelser, at jeg er ankommet til Agnes Water med Greyhound bussen. Men det skyldes nok tildels, at jeg har ondt i maven og ikke ved hvorfor, og at jeg ikke ved om jeg kommer på en tur, som jeg har booket i morgen.

Da jeg for et par dage siden ringede og bookede et snorkel cruise til øen 'Lady Musgrave', blev jeg ikke fortalt via telefonen, at jeg skulle ringe og bekræfte min ankomst dagen før. Dette har jeg dog lige læst i en folder, som jeg fandt på det hostel hvor jeg overnatter lige pt. Ringede derfor til kontoret hvor jeg bookede turen, men der var lukket for telefon henvendelser, lagde en lidt forvirrende besked på deres telefonsvarer. Og har skrevet en mail til dem. Håber dælme at jeg stadig kan komme med. Har glædet mig meget til at komme på den tur, og den er ret så dyr, 1020 kr :-/ Turene hernede koster spidsen af en jetjager, og det er bare sådan det er. 
Må håbe, at grunden til, at damen ikke sagde noget vedr. bekræftelse var, at jeg ikke behøvede at bekræfte så tæt på turens start... Positive tanker :-)

For at vende tilbage til det med at have en sikker base i Tin Can. 
Det er mærkeligt ikke at have folk man kender rundt omkring sig. Var lige begyndt at lære beboerne at kende i parken, dem som bor der fast. Og kommet ind i en daglig dag med at stå op, lave morgenmad til Cliff og mig selv, arbejde, lave frokost til os begge, arbejde, lave aftensmad, måske gå en lille tur, vaske tøj eller lign. Og pludselig er jeg på en greyhound bus sammen med 20 andre backpackere, hvor de fleste kender hinanden, og jeg ikke kender nogen. 
Måske jeg bedst kan lide at rejse sammen med nogen eller også er det fordi jeg lige skal tilbage til rejselivet igen. Det er for nemt bare at falde tilbage til en daglig dag og hygge sig med den. Men det er bare så meget hyggeligere at have nogen at dele oplevelserne med - og ikke 40 fremmede teenagere, som kigger forvirret på dig fordi du bliver begrejstret over det du ser ud af vinduet. Og som kun er med på turene for at drikke om aftenen, og ikke synes det er spændende med det flotte landskab og dyrene, der passerer i forbifarten. Heh ja, så ved man, at man er blevet gammel :-) 

Det at jeg har rejst sammen med Frauke de sidste ca. 2 mdr og har delt oplevelserne med hende, gør nok også, at det er knap så hyggeligt at være kun mig selv igen. Selv om det er dejligt at have noget egotid og ikke at skulle beslutte de fleste ting sammen med en anden, så var det rigtig hygeligt at være to. 

Glæder mig til i morgen tidlig, hvor der forhåbentlig holder en tourbus og venter på mig kl. 8:00, og kører mig til 'Town of 1770', hvor jeg skal på cruise.

Nå, men må heller slutte for i dag. Vågnede kl. 6:00  pga fuglende udenfor mit vindue (i Caravan parken). Så vil prøve at sove tidligt, hvis jeg skal op igen kl. 6 
Nat nat fra Gamle Tante CJ