Hej Alle sammen

Saa neede jeg til Japan. Var noget nervoes for at jeg ikke kunne finde vej og ikke kunne komunikere med nogen. Men der er vejskilte alle vejne og de fleste kan engelsk saa man i hvert fald kan goere sig forstaaelig. Og hvis ikke, kan de kropssprog, hvilke de ikke kunne nogle steder i syd amerika.

Jeg tog toget efter vejledningen fra hostlet og fandt nemt frem til mit hostel i Tokyo. Det var et rigtig dejligt og hyggeligt sted og kom hurtigt i snak med nogle fra mit vaerelse. Der er gratis kort at faa alle vejne, saa er nemt at finde ud af hvor man skal gaa hen og se sevaerdigheder. Mit hostel havde gratis computer, hvilke altid giver mange point i min bog. Jeg havde derfor sidet den ene morgen og navngivet alle mine billeder fra degen foer (fordi det regnede) og da jeg saa ville goere det samme om aftenen var alle billederne lavet om og de kunne ikke aabnes. Dvs ikke kun dem fra Japan men ogsaa dem fra Australien, som jeg ogsaa havde paa usb stikket. Perfekt. Har efterfoelgende haft flere folk med forstand til at se paa det og de mener alle billederne er gaaet tabt.

Efter et par dage i Tokyo, hvor jeg flere gange maatte springe for livet. Der er saa en eller anden tombe der er kommet frem med den ide at cyklisterne skal koere paa fortovet, hvilke de goer i slalum stil. Klogt. Naa men Tokyo var fantastisk smuk ren og nem at finde rundt i.

Den 7. okt tog jeg toget ned til Hiroshima hvor jeg nemt fant frem til mit hostel igen. Hiroshima var bare dejlig. Det er super nemt at finde rundt, alt er korte afstande og alt er super rent. Jeg tog kortet i haanden og gik ellers ud og saa alle minde stederne for a-bomben, som er alle vejne. De skriver ogsaa alle vejne at dette er bevaret saa der ikke er nogen der glemmer hvad der er sket........ved ikke helt hvordan noget saa forfaerdeligt skulle blive glemt, emn det er de i hvert fald meget bange for.

Paa mit hostel delte jeg vaerelse med Dorathe paa 65 fra Australien og Ana paa 16 fra Mexico som jeg kom rigtig godt ud af det med. Underholdningen bestod af Dorathe fortalte om Kina og hvor forfaertelig Kineserne er. Der havde hun boet i 3 aar, hvilke nok var et aar for langt hvis du spoerg mig. Naa men efter jeg havde set atrktionerne fandt jeg desvaerre shoppe gaden og saa var det budgettet gik op i flammer, og der blev shoppet i stor stil. Lykkedes mig at koebe en ring der var for stor og nogle sko der var for smaa. Flot! ringen blev byttet og skoende blive givet som gave til lille mor der har saa smaa foedder. Der blev ellers ogsaa koebt gaver til pigerne (niecern) som jeg har konkluderet er alt for forkaelet af deres faster.

Efter tre dage i Hiroshima tog jeg videre til Osaka, hvor jeg havde enevaerelse og noed det i fulde drag. Her blev jeg overvaeldet af traethed og lavede ikke meget andet end at sove. Jeg boede lige midt i shoppe helvede, dvs det var den ene laburent af shopping efter den anden og havde store problemer med at finde rundt. Havde kun et lille bitte hjeoerne af et kort, saa var konstant uden for kortet. Her talte de knab saa godt engelsk, men det havde de klaret med sedler paa engelsk over det hele. Der var kun et bruse rum, som blev lukket naa jeg skulle bade, med en seddel om women in shower pleace wait :-)

Efter at have sovet en masse og ikke foretaget mig saa meget andet tog jeg videre til Kyoto. Her var den foerste jeg moedte Ana paa 16 som ogsaa rejste rundt alene i 12 mdr. (vildt) Paa vores vaerelse tjekkede ogsaa en fyr fra Australien ind, som med det samme inviterede os ud at spise, da han havde et firma kort han bare kunne bruge og gerne ville have selvskab til fin sidste middag. Det kunne de to fattigroeve ikke afvise, saa vi tog med. Vi tog ud et sted hvor de servere kobe koed, man selv laver paa en grill. Mega dyrt og meget lidt koed af gangen, men vildt laekkert. Vi endte med at ville paa bar, men da Ana ikke var gammel nok fulgte Josh (som Australieren hed) og jeg hende til stationen, hvorefter vi tog paa lokal bar, som skulle vaere meget populaer. Her spillede de det maereligste musik jeg laenge har hoert og dansen bestod i, staa som en zombie og rok lidt. (har selvfoelgelig en video af det). Efter 3 numre var kl 2 og stedet lukkede......ved ikke helt hvad der gik galt, for skulle foerst lukke kl 6, men saa gik vi da hjem. Hvis det skal vaere paa den maade.

Tilbage paa hostlet var Josh i gang med at laere hostel egeren U2 sange, saa der maatte jeg laegge oere til katte skraal for anden gang den nat. Nogen mennesker skal bare ikke synge.

Naeste dag var det meningen Josh skulle have taget til Tokyo, men besluttede sig for at blive, da han hoerte der var et gyldent temple.....som jeg ville se. Saa han tog med som en anden kaereste der ikke havde nogle kontanter. (han havde midstet sit eget kort, saa havde kun firmakortet og ingen kontanter, saa jeg maatte give alle indgangene.............men han havde jo ogsaa givet fin middag dagen foer, saa det gav jeg gladeligt). Naa men trods traetheds toemmermaend vade vi rundt i flere timer inden det var tid til lur paa hostlet. Her moedtes vi op med Ana der havde vaeret tidligt oppe og aktiv. Hun fortalte at den aeldre tyske fyr fra vores vaerlse havde strippet foran hende om aftenen da hun var kommet hjem, hvilke vi fik meget sjov ud af at drille hende med.

Om aftenen tog vi alle tre igen ud og spiste, dog knab saa fint, men meget laekkert. Fik ogsaa talt lidt med tyskeren der proevede at lyde engelsk, hvilke kom ud som snob med kraftig tysk aksant. Hvilke vi selvfoelgelig ogsaa fik meget sjov ud af.

Dagen efter tog Josh hjem og Ana og jeg tog sammen til Nara, som var utrolig smuk ogsaa. Dog er jeg ved at have faaet nok af templer. Her var hjorte og et meget stort temple som var ret imponerende,.

I gaar var planene saa at se palacet i kyoto, men det er lukket om soendagen, saa tog ud og saa aber i stedet. fik taget frygtelig mange billeder, som man jo er bange for at ordne nu hvor jeg har midstet de andre. Naa men giver palacet en sidste change inden jeg tager videre til Tokyo senere i dag.