Den 23. oktober tog jeg videre fra Japan til Hong Kong hvor alt gik som smurt med at finde frem til hostlet, som dog regnede med at der kom 2 personer selvom jeg havde aendre bookingen. Det var det mest snuskede sted jeg laenge har set men tog det med et smil og synes nu byen var rigtig dejlig at se. Om aftenen da jeg var ude at se mig omkring fik jeg mig dog en stalker indenfor 10 min. En fyr der synes vi skulle snakke oo begyndte derfor bare at folges med mig. Et hutigt smut paa wc troede jeg den prut var slaaet, men nej. Efter 5 min var han tilbage, da jeg var inde i en kiosk for at koebe noget at drikke, jeg skyndte mig derfor hurtigt ud at butikken. 10min efter da jeg stod og spurgte om ven, var han tilbage......her blev han moedt af en efterhaanden meget irriteret Camilla, som i samme toneleje bad ham om at skride. Hertil fik jeg svaret at han da bare ville vaere venner.....helt sikkert.......jeg oplyste ham derfor om at jeg ikke havde det fjerneste oenske om at vaere ven med ham. Kl 20 vidste det sig at der var symphony of light ved havnen, som var noget af det smukkeste lysshow jeg nogen sinde har set. Meget tilfreds med dagen gik jeg hjem i seng.

Naeste mogen vaagnede jeg op til et tilbagevaendende maridt. 57 bedbugs did var det endt med denne gang. Meget utilfreds gik jeg ud og brokkede mig, mens jeg sadte folk i arbejde, men at fjerne madrasser osv. Det blev hurtigt klart at de ikke kunne vaere mere ligeglade. Der var heller ikke nogen der kunne tale med mig om nyt vaerelse eller penge tilbage og tidlig tjek ud. Fik hele tiden en ny tid for hvornaar ejeren vill komme ind. Det havde jeg ikke taalmodighed til og havde ikke taenkt mig at blive der paa min foedselsdag, saa jeg gik ud og fandt mig et hotel lige nede af vejen. Fik afleveret alt mit toej til vask, spayet min taske, med bedbugsspay jeg heldigvis havde helgarderet mig med i Aus. Kl 12 stod jeg ellers klar til snak. Det vidste sig at ejeren var den stoerste kyllig der findens. Hun turde tydeligvis ikke tale med mig og sendte bare besked gennem em meget provokerende medarbejder, der mente det var mig egen skyld fordi jeg ikke havde sovet i den seng de oprendeligt havde givet mig. Saa maatte jeg staa der og forsvare mig selv. 1. de havde godkendt byttet 2. om jeg havde sovet i den anden seng, havde jeg formentlig ogsaa faaet det der, da det ofte spreder sig til hele rummet. Og 3. gad faktisk ikke tale med hende om jeg kunne gaa ind og tale med ejeren. Hun gad naesten ikke at kigge paa mig, vill kun aabne doeren halvt og sagde blot at jeg ikke kunne faa refunderet mine penge. Det kravede alt selvbehaerskelse, men oplyste hende roligt at jeg bare ville havde den overnatning jeg ikke kom til at bruge og tjekke ud tidligt. Det gik hun med til og sendte mig tilbage til provokerende kvinde nr 1, som skulle vaere paa tvaers og ikkegive mig det fulde beloeb. Efter lidt diskusion gav hun sig dog, men ikke uden at proeve at faa mig til at skrive under paa at jeg havde faaet pengene foer jeg havde faaet dem........saadan lejer vi ikke. Med pengene i haanden gik jeg ned og gav en meget ditaljeret beskrivelse af stedet paa hostelworld.

Med tanken i hovedet at dette ikke skulle oadelaegge mit ophold i Hong Kong tog jeg ud til Ladies marked og gjorde mig lidt sight seeing, inden jeg tog hjem og noed, noed, noed mit hotelvaerelse :-)

Naeste morgen var det min foedselsdag og saa skulle der soves laenge. Jeg noed mit hotelvaerelse saa meget, saa var ekstra lang tid om at goere mig klar.......skal jo se fin ud, naar det er ens foedselsdag.......saa naaede at blive ret sulten, hvilke resulterede i at jeg spiste alle mine m&ms til morgenmad. Hvis man ikke kan det paa sin foedselsdag, hvornaar kan man saa?

Dagens sevaerdighed, havde jeg besluttet, skulle vaere den store Budda. Derfor tog jeg toget til Lantau Island, hvor jeg stod i koe til cabel vognene i taet pa en time, men havde bogen med saa gjorde ikke noget. Oppe ved Buddaen gik jeg en tur rundt og se det hele. Fik mig to is. Den ene var en del af billetten ind i buddaen, efter jeg allerede hevde nydt en is, skal lige siges.

Naa men selvom den store Budda var flot naaede jeg dog at blive lidt trist, ved at gaa rundt der alene paa sin foedselsdag og der gaa en halv dag foer men faar en tillykke sms fra kun to venner. Jo og en far min far hvor der stod tillykke min mobil virker ikke, hvilke jeg konkluderede ikke var en godt nok besked, da jeg gik der i min selvmedlidenhed. Jeg tog cabbel banen ned igen og kom forbi en biograf paa vejene hjem, saa det besluttede jeg mig for. Hvilke hjalp betydeligt paa humoeret. Lidt forsinket skyndte jeg mig hjem og paa skype hos den lokale netcafe. Her var hele familien samlet og sang foedselsdags sang for mig og skulle have mit ynglings spise og snakke om mig :-) Det var bare dejligt. Gik efterfoelgende paa facebook, hvor ALLE havde skrevet tillykke.....selv dem jeg har glemt......saa foeler man sig lidt fjaavet! Dog vil jeg stadig mene en sms betyder 100 gange mere end facebook, men kune dag troeste mig med ingen havde glemt mig.

Sidste dag i Hong Kong tog jeg til Hong Kong Island og saa verdens laengeste rullende fortorv (800m) som jeg selvfoelgelig tog til toppen. Det sluttede dog ikke paa toppen. I min soegen efter en park, fik jeg af vide af en parkerings vagt at jeg skulle bare gaa til hoejre saa ville jeg komme til Victoria Peak, som var udsigtsposten paa toppen. Det gjorder jeg saa. Vadede opad i 30- 45min i kamp hede og dryppende af sved. Efter 30 min konkluderede jeg af der sguda matte vaere en anden vej derop uden at gaa.......eftersom alle jeg moedte gik ned ad og gloede paa mig som om jeg var idiot. Og ganske rigtig. Paa toppen var der en svaevebane, som alle andre end jeg var klog nok til at tage. Naa men skulle vel ogsaa forbraende de m&ms fra dagen foer.

Smukt var det paa toppen, men blev ikke saa laenge da jeg efterhaanden havde brugt alt min energi og stadig skulle paa netcafe og booke lidt overnatning osv. til Bali. Dog gik jeg ned og saa Symphony of light en sidste gang .

Naeste dag fandt jeg hurtigt ud af at udfordringerne for Hong Kong ikke var overstaaet. Foerst saa jeg bussen koere lige forbi snotten paa mig, da jeg aabenbart stod ved forkerte busstop. 20 min senere var jeg dog paa vej og faldt i snak med en soed amerikansk pige. Ankom i lufthavnens forkerte terminal, saa var 1,5 time til flyet gik da jeg tjekkede in. Hvilke ikke kunne lade sig goere da jeg ikke havde en billet vaek fra Bali. Fedt!

Saa gik den naeste 1,5 time med at loebe fra teminal 1 og 2, og tilbage igen 3 gange, fordi de ikke kan finde ud af at ringe til hinanden og jeg naegtede at koebe 6000 kr billetter fra Bali til Kuala Lumpur. Da jeg havde 30min tilbage havde jeg stadig ikke nogle billetter, koebte derfor noget net og koebte nogle al for dyre billetter paa nettet. Loeb haltende hen til tjek in, fordi mit daarlige knae var gaaet i streke i processen. De ventede paa mig men skulle da lige bruge 10 ud af de 5 min jeg havde til at komme til gaten, paa at ringe om bekraefte om jeg nu ogsaa havde billetten. Paa 6 min praesterede jeg at loebe gennem kontrollen med et tog til gaten. Ankom praecis til boading, for at faa beskeden at flyet var en time forsinket. En time senere havde jeg dampet af og kunne gaa ombord paa flyet til Bali.