Efter tre dage i Legian, Kuta var vi tre fra bilen tidligere, Kathrine fra Uk og Matina fra Tyskland som sammen flyttet til Ubud, for at udforske lidt mere af landet. Kathrine havde allerede betalt for ene vaerelse, saa Martine og jeg delte et tilsvarende. Det saa fint ud ude fra, men naar man kom taet paa var det rigtig klamt med dyr over det hele og underlige plaetter paa lagnerne. Ser mig ikke som seppet og har altsaa sovet i nogle klamme senge, men det her var den eneste hvor jeg har trukket min sovepose frem fordi sengen lugtede af svedig mand. Er altsaa ikke helt sikker paa sengetoejet ikke var brugt, for lugtede ikke dagen efter da de havde skiftet det.

Vi endte med at leje en bil os tre og dragede afsted for at se et tempel i en soe, som skulle vaere rigtig smukt. Da de koere i venstre side koerte Kathrine og jeg plaserede mig paa den meget hoppende bagsaedde. Smukt!

Naeste stop stod paa Git Git waterfall som laa noget hoejt placeret. Der midt paa bjerget i opadretning, paa en meget smal vej valgte bilen at gaa i strike. Glimrende. Saa maatte Martina og jeg ellers smoerger aermene op og gaa ud og skubbe. Bilen kom hurtigt i omdrejninger og saa saa vi ellers Kathrine forsvinde af synde. 15 min senere naaede vi svedige op til et sted hun havde kunne holde ind til siden og var smadret af grin over hendes udsyn i bagspejlet. Med frygt for bakker fortsatte vi dog til et hot spring i naerheden.........dog kun paa kortet. Vi naaede frem ved eftermiddagstid og kom hurtigt under. Super dejligt lige indtil man fik kigget sig omgring paa de lokade der brugte det som deres private bad. Fuldt paaklaedt dog, stod de og skrubbede sig ALLE vejne. En lille times tid senere drog vi hjem af til Ubud.

Blev hurtigt moerkt og saa var det straks svaere at navigere. Endte konstant efter den samme lastbil som havde flere problemer end os med bakkerne, saa maatte koere 30 km i timen i ca. en time fordi vi ikke kunne overhaele. Det fik os ikke hurtigere hjem og vi var meget traette, saa var noget mere stille i bilen end ud.

Kathrine som havde koert hele dagen kunne tilsidst ikke se ud af oejne af udmattethed, saa jeg maatte saette mig bag rattet den sidste halve time. Det tror jeg ikke ligefrem hjalp paa Kathrines stressniveau. At have mig bag rattet i en hoejrestyret bil, i et land hvor man koere i venstre sider er jo livsfarligt. Kathrine maatte konstant minde mig om at jeg var paa vej i groeften, med panik i stemmen, og var mere end en gang ved at skore point ved at ramme en knallert, der absolut skal koere slalumstil (hvordan staves det?) ind imellem bilerne imod ensretning. Der blev grinet meget panisk trods ingen fandt det morsomt.

Meget lettet over at overleve naaet vi hjem kl 21:00. Var saa meningen vi bare lige skulle tisse og saa ud og spise, men der var da lige en kaempe gaeko paa vores toilet som skulle forsinke det. To paniske piger blev hurtigt til tre og en mandelig personale, der fik til job at fjerne den. Hans sprogproblemer resulterede i at vi troede den var giftig, hviiiilke ikke lige hjalp til panikken. Vi fandt ud af den ikke var giftig, men at han ville spoejte gift og var lidt mere rolig. Saa var en oel vist fortjent.

Naeste morgen var det eneste vi ville bare at sove laenge, men skulle op og aflevere bilen kl 7. Da Kathrine ikke hvde taget sine kontaktlinser paa maatte jeg koere og saa var jeg da ligepludselig meget vaagen og meget svedig igen. Da vi havde siddet og ventet en time og stadig ingen var kommet og aabnet butikken, lagde vi en seddel i ruden om at han kunne hente noeglen paa hotellet og gik tilbage i seng. Da vi to timer senere stod op var den heldigvis hentet og havde ikke vaeret nogle problemer.

Om eftermiddagen inden Martina videre paa sin rejse tog vi et besoeg ind i Monkey Forest, hvor der ogsaa skulle vaere nogle smukke templer. Med noget mere respekt for aber hold jeg mig paa sikker afstand. 5 meter fra udgangen hoerte jeg ellers et meget hopejt skrig bagfra, fra Martina. Da jeg kiggede bagud saa jeg hende staa meget stiv af skreak med en abe haengende paa ryggen. Meget roligt fik hun sat sig ned og kom af med aben og saa kom vi eller hurtigt ud derfra. Saa var den respekt da lige blevet forandret til frygt.

Dagen efter lykkedes det mig at bruge en time i banken for at haeve penge, der var taettere paa mit danske maks, da ingen af automaterne vil give mig mere end 600 kr.

Kathrine havde meget taalmodigt ventet og saa gik vi ellers paa vandring i rismarkerne. Meget meget smukt og laererigt. Vidste ikke ris ligner almindelig kornmarker, naar de er modne. Meget dehydreret kom vi tilbage til efterhaanden stamsted og spiste frokost. Hvorefter den stod paa opdatering af billeder og endnu en bekraeftelse af at jeg har en virus paa mit usb stik, saa er nu lettere panisk om jeg naar at braende billederne inden de forsvinder.

I dag har jeg proevet at pruttet efter bedste evne, hvilke ikke er saerlig godt, men har da baade koebt en traefigur til samlingen og DVD'er til mig selv :-) Har til frokost spist suckling pig, som smager af flaeskesteg dog bare fra en hel grillet gris.

I morgen tager vi begge tilbage til ynglings hostel i Kuta, hvor jeg skal ligge paa stranden saa meget som muligt.