Hej Alle sammen saa er jeg kommet til La Paz.

Fra Cusco tog vi bussen til Puno sent om aftenen. Dvs vi havde booket en bus sammen med alle de lokale, som ellers pakkede sig ind i taepper, for ikke at fryse. Boerne havde ikke noget saede saa de sov paa gulvet midt i bussen.

Det var en meget lang og kold tur, hvor vi ikke fik sovet. Vi ankom kl 4 og saa kunne vi ellers sidde og vente paa at kontorerne paa busstationene aabnede kl 5>45. Det var en meget kold venten, men vi kom igennem det. Vi fik noget varmt cacao og sad med vores soveposer. Vi have laest i lonely planet at der var nogle siv oeer i Peru og Bolivia ved titikaka soeen, som vi gerne ville se. Der stod at turisterne var mest begejstret for Bolivia siden. Saa vi valgte at tage til Copacabana hvor vi kunne sejle ud til Isla Del Sol.

Her var banken lukket selvom det var mandag. Saa var alternativ at faa byttet nogle penge. Dvs det blev mig der byttede mine argentinske penge til Bolivianske, for at vi havde noget vi kunne koebe tiren ud til oeen for. Vi fik booket baadtur ud til Isla Del Sol, som vi tog efter en hurtig billig frokost.

Paa baaden sad vi paa loftet og noed solen, dog med meget toej paa for det blaeste noget koldt. Her valgte min Ipod saa at gaa i stykker. fedt. Hold knappen ville ikke gaa fra igen, eller den registrede det i hvert fald ikke naar jeg gjorde det.

Vi sejlede meget langsom mod nogle oeer der tydeligvis ikke var af siv, men blev ved med at bilde os ind at de bare var paa den anden side af oeerne.

Det var de ikke og vi lagde ind paa en af oeerne, vi hele tiden havde kunne se. Her fik vi spurgt nogle andre turister, der kunne oplyse os om at sivoeerne kun var i peru. Her var der nogle Inka ruiner, man kunne se. Saa vi kaempede os ellers op af bjerget. Det var simpelhen saa haardt at jeg naer havde givet op. Kunne ikke faa luft pga hoejden og havde ingen energi pga Machu Picchu og manglede soevn. Det tog lang tid, men kom dog op til sidst, fuldstaendig draenet for energi. Vi fik pruttet og ned i pris for et vaerelse, hvor vi dog som det foerst maatte ordne Helenes foedder. Hun havde laenge klaget over en splint i foden, som der dog nu viste sig at vaere et glasskaar. Jeg susede derfor op og fik en anden turist til at oversaette, at vi havde brug for en balje til at renste Helenes for i. Da dette var foertaget var det allerede ved at vaere moerk vi besluttede os for at vente med ruinerne til dagen efter 0og gaa ud og hygge i stedet. Vi saa derfro den smukke solnedgang, hvorefter vi fik lasagne paa vores hostel.

Dagen efter forberedte vi os paa en laengere vandretur, da vi havde hoert det vill tage tre timer derud. Dog blev vi standset efter ca. 15 min ved en post der tog penge for at komme ind paa nord omraadet af oeen. Vi forhoerte os om der ogsaa var andre poster laengere fremme og det var der. De hoppede ikke paa vi ikke havde nogle penge paa os, og vi gad ikke betale af principmaessige grunde, saa vi vendte om og gik i retningen af de andre ruiner paa den modsatte side af oeen. Disse skulle ikke koste noget og kun ligge 30 min vaek. Vi naaede hurtigt toppen, hvor der var nogle stenbunker. Jeg blev ved med at sige til Helene at jeg mente dette maatte vaere dem, men det havde hun meget svaert ved at tro paa. Vi gik derfor ned for at spoerge om retning og ganske regtigt. Det var dem.

Saa blev der taget hurtige beslutninger igen. Vi susede hen og tog vores tasker paa hostlet, for at se om vi kunn naa en tidligere baad tilbage til copacabana. Efter noget sprogproblemer med baad manden, som sagde baaden foerst sejlede kl 14>30, men alligevel sejlede kl 11. Meget underligt. Paa baaden faldt jeg ellers i soevn af udmattelse, men maa jo have haft brog for det. Ikke at jeg havde det meget bedre bagefter.

Vi kom tilbage, saa vi kunne naa at lave vores busbilletter om, dog mod lidt flere penge. Men vi kom med bussen kl 13>30 saa vi var glade.

Dvs vi var i La Paz i gaar kl 17, men det tog godt nok sin tid at finde et sted at bo. Der var ikke nogen bus at faa fat paa, saa maatte ofre os og tage en taxi. Den kunne ikke finde det, men satte os af ved den plads den skulle ligge ved. En dame vidste os paa rette vej, dog efter en lille omvej. Det var bare et rigtig fedt sted,m som ogsaa havde taalmodighed til at vi lige gik ind paa ders computer og saa kursen, som vi aabenbart havde misforstaaet. Kursen var meget mindre end vi havde regnet med, saa vi var glade og tog imod vaerelset.

Om aftenen Var det Helenes tur til at have det daarligt. Hun var meget paavirket af hoejden, og havde vildt ondt i hovedet og kvalme, saa hun naesten ikke kunne staa oprejst. Vi fik koebt noget te der gerne skulle hjaelpe, som hun drak inden vi gik i seng. Paa det tidspunkt havde jeg det egentlig ok, saa tror bare mit har vaeret manglende soevn.

Det virkede til at virke, for i dag har hun haft det meget bedre. I dag har vi saa faaet ringet hjem, mig fordi min far fyldte 60, saa det var dejligt lige at faa sagt tillykke. Ellers har vi set lidt af byen, som var et stort maeked efter det andet. Fik da ogsaa shoppet lidt mere der ikke er plads til. Imorgen vil vi saa prove at finde ud af at komme ud til nogle peramider, der skulle ligge her taet paa.

Haaber alle har det godt, skriver igen, naar jeg har oplevet noget mere. knus Camilla

Tilfoejelse.

Om tosdagen tog vi en lille tur ud fra La Paz og saa Valle de La Luna, som er et omraade, hvor naturen ligner et maanelandskab, hvor af navnet. Det var bare rigtig flot og der blev knipset en masse billeder igen. Det var en kort men meget flot tur. Saa der vaer ogsaa tid til at slappe af paa hostlet og se lidt film :-)

Dagen efter tog vi saa en lidt laengere tur ud til Tiwanaku, som er nogle pyramider der ligger en times tid uden for La Paz. De var dog noget skuffnd, da de naesten ikke var gravet ud endnu. Om aftenen kunne vi saa tage videre til Potosi.