Kl 7:30 blev vi hentet af en mini bus og saa gik det ellers derud af. Vi havde booket Inka Jungle som er en 4 dags trekking tur til Machu Picchu. Den foerste dag blev vi koert til Sacred Vally i 3200 meters hoejde, som er nogle meget smukke ruiner. Va dog ikke en del af turen g var noget dyrt at komme ind. Saa saa det paa afstand. Her skulle vi kun have haft 20 min til lige at tisse af inden 2 timers tur op til hoejeste punkt paa vores rute (Abra Malaga 4350 meters hoejde), hvorfra vi skulle cykle ned. Her gik det dog op for guiden (Elvis) at han havde glemt en person i Cusco, og at de havde overbookket turen. Saa vi maatte vente i en time for at Dorien fra irland ogsaa kunne komme med. Mini bussen var kun til 10 personer,men vi fik da proppet hende ind alligevel,men sad ogsaa meget taet.

Vi kom af stetil toppen en time forsinket, hvor vi fik udleveret vores cykler i silende regn og stiv kulde. Det var sindsyg koldt og froes vildt meget. Ved saa ikke lig hvad keglen her havde taenkt paa da jeg pakkede,men havde i hvert fald ikkefundet detnoedvendigt at medbringe mine regnebukser. (somaltsaa rimelig meget var koebt til isaer Machu Picchu). Klump sige jeg bare.

Jeg fik udleveret en cykel hvor bremsen ikke virkede ordentlig, skulle have den naeste helt i bund for at bremse lidt. Saa i mega regne virkede det ikke og blev rigtig bange for ikke at kunne bremse og bare koere ud over bjergsiden. Efter foerste stop naevnte jeg dette til guiden,som mente bremserne virkede fint og at det bare var vejret, dog uden at kigge paa min cykel overhovedet. Mellem foerste og andet stop knaekkede filmen, og jeg skulle ikke nyde mere. Der var jeg blevet saa gennem vaad at mine finger ikke havde krafter til bremsen,saa steg afog satte mig indi bilen,sammen med 3 israelere der heller ikke skulle nyde mere. Der sad vi saa og kiggede ud paa de andredervar staedig nok til at fortsaette. En efter en faldt de fra indtil der kun var tre tilbage. Og selvfoelgelig var Helene staedig nok til at fuldfoere det. De blev dog standset efter tre timer da det var for farligt at fortsaette. Plader vaade blev de sidste mast ind i bilen og vi koerte derudaf. Efter lidt til standsede vi ved Huamanmarca,som e nogle ruiner de mener er blevet brugttilet helligt formaal, fordi det er en rund bygning. Her samlede guiden gruppen, vi satte os til rette i solskinnet som det nu var blevet, parat til at hoere om inkaerne, hvorefter han holdt den vageste tale jeg laenge har oplevet. Dvs han fortalte de var et rejsende folk g at de havde mange forskellige dialekterfra by til by. Virkelig sige jeg bare. Naar men vi rysted paa hovedet grinede lidt af det og sadte os ind i bilen igen og koerte til Santa Maria hvor vi skulle sove. Vi fik udleveret vaerelser og kom tilat bo sammen med irlaenderen og en franskmand (Fredrick) som fik den mindste seng lige i smoerhullet. Til aften undrede vi os noget over middagen, eller det vil sige vi havde faaet lovet drikkevare til maaltiderne,men det mente de kunne klares med lidt te efter maden. Efter lidt brok fik vi serveret teen til hovedretten.

Selvom jeg jo ikke havde lavet lige saa meget som Helene, var jeg godtnok traet da vi skulle sove og glaeede mig til en god nats soevn. Det kunne jeg dog godt glemme, for irlaenderen snorkede fandme hoejere end min far. Nu er det nok ikke defleste mennesker derhar et billed af hvor hoejt det er,men tro mig det er MEGET hoejt. Der var jeg godt nok meget taet paa at gaa over til hende seng og trykke puden ned over hovedet paa hende. Man maa simpelhen undres overat Helene ikke vaagnede af det ogsaa, og faktisk at hun ikke vaekkede sig selv.

Dag 2 Stod paa 7-8 timers trekking fra Santa Maria til Santa Teresa. Vi lagde ud med hoejt tempo meget stejlt op af etbjerg. Dvs. Elvis havde mega travlt og naermest loeb op. Det vurderede vi meget hurtigt at det gad vi ikke staa model til og begyndte at gaa langsommere og holde de pauser vi havde brug for. Vi loed jo fandme alle sammen som om vi havde astma. Efter nogle timer fortalte guiden os at derlidt laengere fremme ville komme et stykke hvor det ville gaa stejlt ned af paa den ene side af stien og at stien ville vaere smal, saa hvis vi havde problemermed hoejder skulle vi sige til nu. Der meldte Helene sig paa banen og forklarede hun godtenten kunne gaai panik eller blivesvimmelog besvime. Lille info der maaske skulle have vaeret med i vores overvejelser noget foer. Naa men vi blev enigeomat hun skullegaaefter Elvis og jeg bagved saahunkunne vende sigomog talemedmig,hvis der opstod panik. Elvis fortsatte i sit eget tempo,saa vil ikke sige han var til meget hjaelp. Helene fik ikke panik,men blev dog svimmel. Ikke pga.hoejden,men da pga. begyndende solstik,hvike jeg nokvillemene var ethoejst ubelejeligt tidspunkt. Elvisvar ikketilatfaa oejepaa,saavi gjorde en hurtig omrokering.Jeg gik forest saahelenekunne holde fast i min jakke bagfra og en israeler der ogsaa holdt oje efter hende. Det gik meget godt, Helene holdt godt fast,holdt mig hele tiden opdateret om svimmelhedens tilstand,mens vi gik og talte om diverse. Lidt laengere fremme stodvoresguidogventedepaaog.Da vi komfremtilhamvar han ellersklartil at gaa,men det kunne han godt glemme. Det skulle de to danskere nok bestemme, og det var et klart nej,da vi lige skulle have tanket Helene op med noget vaeske,slik og hvad vi ellers kunne finde. Hun fik en kasket paa hovedet og var ved at vaere klar da der kom to andre fra vores gruppe gaaende,som guiden da ikke lige havde styr paa vi manglede. De var helt smadret saa pausen blev lige lidt laengere til guidens store irritation. Vi fik gaaet det sidste stykke frem til et stop,hvor vi kunne koebe avokadoer til snak. Guiden mente dogikkeHelene havdetid til dette og stoppedehendei atbestille. Saa kunne vi da ellers faa lov til at vente mensvi saapaa de andrefragruppen spiste deres. Meget underligt,men var ok for de var soede til at dele, saa vi fik ogsaa lidt. Vi gik videre i hoejt humoer og detfoerste jeggoer erçat glide lige paa numsen ned ad den mudredesti. Typisk saa har vi gaaet og hold oje med at Helene ikke falder i flere timer,og saa goer jeg det. Helene tog mig i kraven og loeftede mig opsom en anden kluddukke og saagik vi ellers grinende videre. 30min senere var der frokost,hvor vi fik en times hvil. Det var dejligt,men ogsaa massere af myg. Det der myggesprey holder altsaa ikke saerligt godt.

Efter frokost gik vi i nogle timer mellem de flotte bjerge og noed naturen,men meget traete og tavse. Medmusik i orene komvi dog til sidst frem til nogle varme kilder .Det var simpelhen saa dejligt at slappeaf i det varme vand til en fantastisk udsigt med bjerge til alle sider. Og saa var de ellers tagselvbord for alle myggene.Helene og jeg valgte som de eneste at tage den sidste time ind til Santa Teresa tilfods.De andre luksusloej tog bussen. Vi skulle da kunne sige vi var gaaet hele vejen ikke. Vi kom samtidigt som de andre der var blevet lidt laengere i varme kilderne. Vi endte med at have gaaet i 8 timer og 25 km. Puha!

Til aften fik vi muglighed for selv at vaelge mellem nogle forskellige retter. Jeg valgte alpaca,som jeg synes smagte fortrivende. Middagen var dog lidt lille og var ikke hel tmaet. Det blev loes med en cola,som jeg noedmensvi blevnoglestykker tilbage og lyttede tiletlevendeband,derunderholdte paa restuarenten. Fredrickviste sig at aflive allefordommeomfranksmaend og var simpelhen saa underholdende. Han maatte da lige koebe deres cd,som han ellers trak frem efterfoelgende ved flere lejligheder for at laese nogle titler op. Selvfolgelig med den sejeste aksangt (staves det saadan?). Naa men.

Dag 3. Stod paa 5-6 timers trek til Aguas Calientes,hvorfra vi kunne starte opstigning til Machu Picchu dagen efter. Efter morgenmaden gik vi afsted,men blev stoppet afguiden efter ca.30min. Strekken som vi var blevet lovet ikke ville paavirke voeres tur havde gjort at vi kun havde muligheden for at komme hjem kl 11:30 eller kl 21 dagen efter. dvs enten havde man muligheden for at styrte rundt i Machu Picchu som jo var grunden til vi havde vandret i alle de dage og betalt det hvide ud af ojne, eller blive tre timer i bael moerke og fryse til det sidste tog kom. Det skabte en masse drama,for var alle blevet lovet at de ville stille en bus hvis toget ikke koerte til tiden. To amerikanere skulle naa tilbage til cusco for at have en bus videre til anden by om aftenen. Der var brok for allesiderogen guid derikke imoedekomosoverhovedet.Han naegtede at lade os tale med beruaet selv og svarede ikke paa spoergsmaal om hvorfor der ikke kom en bus som lovede. Vi blev enige om at han ikke skulle bookke noget tog for vi godtog ikke tidspunkterne. Der blev gaaet videre, denne gang var der ingen der gad vente paa guiden og vores gruppe var spredt ud over hele ruten. Helene og jeg blevenige om vi ikke ville tale om det foer frokost og nyde udsigten i stedet. Til frokost var der saa drama igen. Til guidens held var de ikke mobil daekning og kunne ikke goere andet end at vente til vi naaede frem til Aguas Calientes. Det forhindrede os dog ikke i at brokke os i fuld dur til hinanden.Var ogsaa rimelig ligeglade om guiden hoerte det eller ej. Guiden havdepaaettidspunktfortaltHelene athan fornogleaarsiden havdefaaeten anbefaling i lonly planet ,hvilke vi jo ikke troede paa. Det fik jeg delt med de andre i gruppen,mens guiden stod lige bagved mig og var rimelig ligeglad.Et de skriver ikke anbefalinger til guider og to det var hans taler alt for vage til kunne lade sig goere.Vi fik ogsaa naevt noget om at faa pengne tilbage og klage til selvskabet over guiden og dem. Efter frokost skullevi visesen genvej optilnogle skinner, hvor guiden igen holdt en meget lidt informativ tale om inkaerne, hvorefter vi kunne gaa sev langs togsknnerne til Aguas Caliente.Her maate vi lige informereham om at han altsaa manglede tre fra gruppen.Naa men han ville blive tilbage og vente paa de tre,mens vi bare skulle fortsaette. Musikken kom i orene og saa gik vi ellers der ud af. Vi havde faaet besked paa at standse paa en station lige udenfor Aguas Caliente,hvor guiden ville vise os hvor vi skulle startevores trek op til Machu Picchu dagen efter. Her sad de sidste tre saaog ventede paa os. De var gaaet langs skinnerne hele vejen og var kommet foer os. Saa meget for den genvej siger jeg bare. Da guiden kom kunne han slet ikke forstaa dette kunne lade sig goere. Tilgengaeld manglede vi to andre nu, der var gaaet langsomt for at finde de tre der manglede. Dem mente guiden ikke vi skulle vente paa og vi gik videre.Vi fik af vide vi kunne komme med et tog kl 18 som var booket til os, saa var vi glade. Vi fik vist vejen og videre op til hostlet. Her fik Helene og jeg informationen at vi skulle bo paa samme hostel som de fem israelere,og de andre paa et andet hostel. Fem min senere blev vi som de eneste guidet over til et andet hostel. Saa var der vist heller ikke mere styr paa det. Irlaenderenog franskmanden blev fundet lige inden aftensmaden,dog ikke af guiden som ikke havde ledt,men af de to amerikanere,der var gaaet ud og havde ledt efter dem. Lige inden middagen moedtes vi med israelerne der havde set vores billetter og at de var til kl to. Til middagen fik vi af vide det samme guiden, og at han ikke vidste om de kunne blive aendret,men havde sat en dame paa sagen. Vi fikaf vide vivillefaa besked dagen efterpaa Machu Picchu,men saavarderellersdramaskrig, for det kunne jo ikke vaere rigtigt vi ikkevidste om vi kunne naa at se det eller ej og skulle jo ogsaa vide hvornaar vi skulle tage af sted der oppe fra. Efter den noget trykkede middag gikvi udogfik noget at drikke med de toamerikaner,irlaenderene og franskmanden. Han var i sit es og Helene grinede saa taarene trillede ned af kinderne. Paa vej hjemmoedte vi guiden,der informeredeosomatviskullemedtogetkl 13:38 og derfor skulleforladeMachu Picchu kl 12. Helene fik taare i ojene og jeg var meget stille. Med kommentaren "at saa maatte vi jo klage og faa pengene tilbage"gik vi i seng.

Dag 4 Stod vi op kl 3:30,for at skulle gaa turen optil Machu Picchu kl 3:45 i baelmoerk. Helene,jeg og irlaenderen var dog lidt lang tid om at komme ud af farthullerne,saa kom et kvarter forsent. Her sad Fredrick og ventede paa os som den eneste. Han var ikke sur over tiden,men kun lettet over at han ikke skulle gaa alene. Guiden skulle ikke med,for han skulle tage busen med morgenmaden,saa vi gik af sted os fire. Vi havde to lettere daarligelygter mellem os,men tog dog udfordringen op. Det var godt nok haardt,men naaede frem efter 1,5 time som planlagt kl5:30. Vi var til med blandt de foerste ti. Kl 6 kom guiden sammen med de sidste der havde besluttet tog tage bussen ogsaa. Saa kunne vi ellers staa i koe. Paa den anden side af indgangen skulle vi saa loebe over til indgangen til Wayna Picchu,som er det store bjerg man altid ser i baggrunden,hvis man elersville bestige det kl 10. Her kunne vi saa staa i koe igen. Da vi havde skrevetospaalisten over de 200 der maatte komme ind kl 10,skulle vi moedes med guiden,der ville vise os rundt.Der var vi godt nok ved at midste taalmodigheden. De andre i gruppen standsede hele tiden op for at tage billeder og gav sig god tid,mens guiden bare tondsede derudaf,saa midstede jo hurtigt halvdelen vi saa maatte staa og vente paa. Da gruppen var samlet igen fungerede Helene derfor som gruppesamler og blev ved med at skynde paa de andre,som guiden ikke havde sagt noget til om at de skulle holde sig til. Efter foerste lidt mindre vage tale kom guiden dog listende hen til mig og sagde at Helene og jeg havde tilbudet om at vi kunne faa en ekstra overnatning betalt og foerst tage toget tidligt naeste morgen. Det var noget svaert ikke at vise sin begeistring,men fik da sagt det videre til Helene der begyndte at smile med det samme. Jeg informerede guiden at det ville vi gerne tage imod,mens Helene distraherede irlaenderen der stod lige ved. Saa fik jeg ellers kommentaren at saa ville han heller ikke hoere mere brok! Det kan du lige troj eg gik med til. Efter guidens rundvisning fik vi udleveret vores morgenmad. Og saa spurtede Helene og jeg over for at stille osi koe til Wayna Picchu. Det var simpelhen saahaardt og var kamp svedig daviendelig naaede toppen efter en time. Her sad vi saa og noed toppen, da de andre kom jagende op,kastede et glimt paa udsigten for saa at styrte ned til bussen. Paavej ned saa vi en afstikker sti vi lige skulle undersoege hvor foerte hen. Der kom der en familie op, kvinden med et barnpaa ryggen.Defortalte os det var denlange vej talbagetilMachu Picchu,men at man kunne seMaane templet paavejen. Det ville vi da ikke gaaglip af,saa vi stesede afsted uden vand ned til maanetemplet. Det var bare rigtig flot,men maaske ikke helt gennem taenkt, for stien var direkte sindsyg. Der var baade stiger som bare foerte udover bjerget paa den ene side, stier af glat klippvaeg og saa var den bare vild lang.Ved maanetemplet gik turen saa op igenrt uden vand og mega toerkei munden. Stien mundede ikkeud paa vejenoptiltoppen,nej skulle da heltop igen for saa at tage turen ned igen og komme over til stien op til Machu Picchu. De der inkaere har altsaa ikke vaeret rigtig kloge. Den sidste del af turen klarede jeg kun ved tanken om den cola jeg skulle ud og have.

Vi kom igennem det og fik os den laenge ventede cola,samt lidt frokost. Saa gikturen ind igen for at se ruinerne paa taet haand. De blev knipsede loes og ved ikke helt hvad klovnen her havde tankt paa,men havde da ikke lige medbragt alle mine SD kort. Saa loeb jotoer.Saa maattej eg sidde der og slette billeder og heldigvis laane et lille kort af Helene,saa jeg lige havde 50 billeder mere. Vi endte med at blive fjoejtet ud derfra kl 18,hvilke vil sige vi havde vaeret det i 12 timer. Godt saa. Men det var altsaa ogsaa flot. Vi tog turen ned paa fods ogsaa, hvilke resulteredei atvi var gaaet opi moerke og ned i moerke. Man er vel staedig. Efter et tiltraengt bad gik vi ud og spiste kinesisk mens vi var ved at falde i soevn. Da vi komtilbage tilhotelletkunne vi ikkeengang gaai seng for vores billetter til naeste dag havde vi ikke faaet og vidste ikke hvad tid vi skulle op. Det endte med kl 5:00, morgen mad kl 5:15 og tog kl 5:38. Puha vi var traettei toget paavej tilbage til Cusco. Men var det hele vaerd! Super fantastisk tur.