D. 16. maj kl. 17.50 om d. 15. maj, turen til Airlie Beach og den første dag her.

Da bussen endelig kørte videre prøvede jeg at sove lidt igen. Den oppustelige nakkestøtte hjælper helt sikkert, men det er stadig noget lort. Kl. 2 stoppede bussen igeni 40 minutter og så skiftede chaufføren også. Ja, det er jo ikke mærkeligt det tager 12 timer, når vi stopper hele tiden kom jeg til at sige lidt for højt, de andre grinede bare og jeg tror ikke chaufføren hørte det, pyha.

Kl. 5 stoppede bussen IGEN og her købte jeg en lille bakke med lidt melon stykker, jeg vidste jo godt at jeg ikke ville være i Airlie Beach før kl. 9 og så ville jeg være sulten, så jeg spiste dem, tissede osv. og så tilbage på bussen.

Klokken lidt i 9 skulle jeg tisse HELT vildt, sikkert de skide stykker melon og nu stoppede bussen selvfølgelig ikke. Jeg vidste ikke hvor langt der ville være til mit hostel, så måtte bruge toilettet på bussen. Teoretisk set er det jo som at tisse på et fly, men bussen kører, svinger osv. i mens, det var en oplevelse, lad mig bare sige det sådan.

Vi ankom til Airlie Beach og kørte igennem den, der er lang hovedgade med butikker, hostels, turistinformation og en masse steder man kan booke diverse ting, rundt om hjørnet stoppede bussen så. Det er en rigtig havneby og meget turistet. Da jeg går ud af bussen holder der en mini bus fra mit hostel. Så jeg spørger manden om jeg kan kører med, jeg har ikke booket den, men har booket hos hans hostel. Det var ikke noget problem og da dejligt ikke at skulle gå.

Vi ankommer til hostel, jeg venter for der var lige fire andre der var hurtigere end mig til at tjekke sig ind hos en dame. Så kommer manden endelig ind fra at have låst bilen vil jeg tro og spørger om han kunne hjælpe mig, jeg giver ham mit navn og han lyser op. Jeg har aldrig set noget lignende, "DET ER JO DIG" siger han bare og bliver vildt glad. Jeg ser formodentlig ret underlig ud i hovedet og han følger så op med en forklaring om at jeg har stået øverst i deres booking system pga. mit efternavn i snart 9 måneder. Så hver evig eneste dag har de gloet på mit navn hver gang de tjekker nogen ind, ud, booker osv. og nu var jeg der pludselig.
Nå, men jeg var da glad for at kunne redde hans dag. Han kunne så ikke give mit et værelse, for her skal man ikke tjekke ud før kl. 11, derudover er der så en rengøringspige der er blevet syg osv. osv. så han bad mig komme tilbage kl. ca. 12.30, så ville han sørge for jeg fik det bedste værelse, for det fortjente jeg da.

Jeg nulrede rundt, kiggede lidt, gik på McDonalds og spiste et stykke kage. Sad lidt ved lagunen og skrev i min dagbog osv. Her er ikke nogen brugbar strand, selvom det hedder Airlie BEACH, men det må i ikke sige til nogen.. det er lidt underligt. Klokken blev 12.30 og jeg gik tilbage, de havde så ikke gjort det værelse han ville give mig rent endnu, han sagde de havde et ledigt.. men det mente han sgu ikke jeg ville have, når nu jeg har ventet så længe på et privat værelse, så hvis jeg kunne vente lidt mere, så kunne jeg få det bedste og han ville bede hende om at tage det som det næste værelse.

Jeg gik ned for at se lidt fjernsyn og så tog jeg min voucher, gik ned til kontoret som står for min båd. Her skulle jeg tjekkes ind, det gør man selv på deres computer, man læser igennem en masse papirer hvor der mere eller mindre står at hvis man dør, kommer til skade, mister noget osv. osv. så er det aldrig deres skyld. Absolut standard med alt man laver og jeg trykkede ja til det hele. Så skulle jeg udfylde om der var noget medicinsk galt med mig, det er der jo ikke selvom det gør ondt over det hele, så om jeg havde nogen specielle allergier med mad og om jeg kan svømme eller ej. Der var kan ikke svømme, kan svømme og svømme OK. Jeg satte den på den i midten og skrev i feltet under at jeg ikke er en god eller tryg svømmer, at jeg ikke har snoklet før, men gerne vil prøve osv.
Nå, men bagefter gik jeg over ved skranken. Hun gav mig et papir med afhentnings tidspunkt tirsdag aften. Det er tilsyneladende først kl. 18.40 og vi får ikke mad på båden før kl. 22, så skal have spist inden. Så fik jeg sådan en øko indkøbspose, det er der jeg skal have mine ting i, for man må ikke have tasker med lynlåse ombord pga. bed bugs. Jeg købte en mere til 2 dollar, for der var jo INGEN plads.

Jeg gik tilbage på mit hostel, nu var klokken sådan set også blevet næsten 15 og jeg var både træt, fedtet hår osv. Nu havde han et værelse til mig. Det her hostel ligner røv og nøgler udefra, det kan jeg lige så godt sige. Kan også se i andres blogs de klager over det er ulækkert osv., men ja, privat værelserne.. de er ikke. Jeg kan danse på gulvet. Der er en dobbelt seng, en lille seng (med alt mit lort på nu), køleskab, kan hænge mit tøj op. Mit eget badeværelse hvor jeg kan lade toilettasken stå osv. Kan ikke beskrive hvor rart det er bare at kunne gøre hvad fanden det passer mig.

Jeg gik i et laaaangt bad, så satte jeg vasketøj over, som forresten foregår meget primitivt på parkeringspladsen. Der er gratis morgenmad på mit hostel, men her den første nat syntes jeg bare at jeg fortjente at sove længe, for morgenmaden er fra 7.30 til 8.30, så jeg gik ned for at købe en lille youghurt.
Jeg lavede en kop nudler til aftensmad og hyggede bare på værelset. Der var super meget larm udenfor, på den ene side var der live musik fra en sports club og den anden side fra baren på mit hostel. Jeg tror det er her alle både holder after party, iirk. Nå, men sådan er det jo. Måtte putte høretelefoner på for at kunne hører det jeg så på computeren og da jeg gik i seng måtte jeg bruge ørerpropper... men en dobbeltseng, bare til mig. Vand i køleskabet osv.