Vietnam

17. Juni
I dag blev vi hentet af bussen kl 6.00 om morgenen, hold da op hvor var det hårdt at komme op efter nattens strabadser. Vi tumlede ud i bussen og håbede på en nemmere grænseovergang end den sidste. På vejen gjorde vi holdt ved et lille spisested, hvor vi fandt ud af at vi kun havde råd til bananer, på trods af vores eftertænksomhed aftenen i forevejen. Kort tid efter nåede vi til grænsen mellem Cambodia og Vietnam, grænseovergangen gik let som en leg og det var tydeligt at mærke at vi var i hænderne på et utrolig professionelt busselskab. Da vi nåede til Ho Chi Minh City styrtede det ned, vi skyndte os derfor at finde os en taxa der skulle køre os til vores hotel. Taxamanden satte os af et stykke fra hotellet, og da vi skulle betale fik vi os noget af en overraskelse. Han havde indvilget i at køre på taxameter, men det var helt tydeligt at der var pillet ved taxameteret, det blev nemlig ca 1 mio. Dong (svarende til 250kr), hvilket er mange gange over det vi har set nogen steder her nede. Vi gik den vej han havde udpeget for os, men det viste sig at hotellet var lukket ned (for første gang minus point til lonely planet). Vi stod nu i regnen og skulle beslutte os for et nyt sted at bo. Efter flere kig på forskellige hotellet, valgte vi madame cuc. Et lille hotel, med fri internet, morgenmad og frugt. Efter at være blevet inkvarteret på værelset var det tid til noget mad! Endnu engang viste vi os at være temmelig uheldige med serveringen, men det er vi efterhånden ved at være vandt til. På vejen tilbage til hotellet blev vi stoppet af en dame der ville have os til casting på en pepsireklame. Det lød som en oplevelse vi ikke kunne gå glip af, men var det nu sikkert at følge med den fremmede dame? Frem kom vi i hvert fald og det skulle vise sig at blive en sjov oplevelse. Ingen af os har poseret som en model før, så hvordan gør man lige det? Vi grinte nogle generte grin og gjorde vores bedste. Sjovt var det i hvert fald! Nu var det tid til at komme tilbage til hotellet. Mens Ellen fik sig en morfar efter det hårde arbejde, tog Freja og Anette sig det første kig på byen, og de skulle vise sig at blive vældigt tilfredse. Det var en storby med gang i, samt en utrolig masse spændende og hyggelige butikker. Det blev nu tid til aftensmaden, i håb om et sikkert valgt tog vi pizza hut, det viste sig dog at de lige for tiden ikke serverede almindelige pizzaer. Herefter var det tid til at præsentere Ellen for de lækre butikker.

18. Juni
I dag var det tid ti at opleve hotellets lækre morgenmad. Det viste sig at bestå af en baguette med margarine og syltetøj (med smag af karamel) samt the, kaffe eller limon juice, alle dele udrikkelige, men maden kunne trods alt endnu engang kategoriseres som eatable... Vi havde ved hjælp af lonely planet lagt en slagplan for at opleve de bedste steder i byen. Første stop var et stort indendørs marked med utallige boder klods op af hinanden og pladsen blev ikke bedre af at boderne var fyldt op med vietnamesiske sælgere som var klar til at tilbyde deres hjælp, der var bare ikke rigtig plads for os til at kigge og det virkede lidt som om at de regnede med at vi vidste præcis hvad vi søgte. Det var et underligt og kaotisk sted så vi gik hurtigt mod stop nummer to. The reunification palace, stedet hvor det sydlige Vietnam engang i tredserne overgav sig til Norden, og Vietnam endnu engang blev forenet. Vi nåede dog til paladset i dets lukketid, så vi drog ud på de såkaldte shoppegader, vi blev ikke overbeviste, så vi fandt i stedet en lille cafe med en fin vindeltrappe helt op til første, anden og tredje podie, det var små fine podier der var holdt i en fin og hyggelig stil. Vi fandt os et bord i toppen ved vinduet så vi havde udsigt udover gaden, det var et stemningsfuldt sted som både serverede lækkert mad og a god damn good cup of coffee, det perfekte sted at sidde i ly for dagens regn, vi var glade!
Da regnen begyndte at stilne af drog vi atter mod forenigheds paladset, der viste sig at være en meget stor bygning fyldt med glas rum fyldt med borde og stole. Jaa, en masse interessante konferencerum, eftersigende holdt i en tidslomme. Vi følte ikke rigtigt at vi kunne bruge en synderlig stor mængde tid her så vi tjekkede det af vores liste og vendte næsen mod vores hotel værelse.

19. Juni
I dag besluttede vi at det kunne være interessant at tage på et af byens mange museer, der var bl.a. et bymuseum og et krigsmuseum som måske kunne være værd at tage et kig på. Vi valgte at tage gåturen langs flodbredden, meget var desværre lidt spærret af, men det kig vi fik var meget fint og hyggeligt. Specielt var vi meget henrykte over en stor skibsrestaurant hvor den ene ende var et kæmpe fiskegab. Da vi så småt begyndte at bevæge os væk fra havne området igen fandt vi hvad vi længe havde søgt, de gode shoppesteder. Der var rigtig mange skrædderbutikker som havde en tilknyttet butik med deres fine klæder. Der var specielt en kjole som fangede vores blik, en fin sort coctailkjole med en håndsyet påfugl foran på kjolen og den smukke petroleumsfarvede hale som falder smukt i en fjerdragt ned i den ene side. Freja kunne ikke dy sig fra at prøve den, og det var farligt for den var selvfølgelig slet ikke til at stå for når hun først fik den på. Prisen var forståeligt nok lidt over vores normale shoppebudget så vi sagde vemodig farvel til kjolen. I en anden butik fandt Ellen en rigtig fin mørkeblå silkekjole som bare sad helt perfekt, et kup der ikke var til at sige nej til. Jeg selv fandt en ret speciel nederdel og et sjovt tørklæde fra det kendte sapa område oppe i det nordlige Vietnam. Påfuglekjolen var også for svær at få ud af hovedet igen, så vi blev nødt til at vende tilbage til butikken og denne gang kunne Freja ikke længere modstå, og er nu ejeren af den flotteste kjole.
Vi kom alle tre tilbage på værelset meget tilfredse med dagen køb.