De Islandske håndskrifter er af FN's kulturråd anset som værende en af de historiske mest betydningsfulde samlinger i verden, og er optaget på Unescos listen.

Árni Magnússon instituttet for islandske studier er et institut underhørende uddannelses- videnskabs- og kulturministeriet på Island, som forsker i det islandske sprog og litteratur for at udvide viden på disse områder, samt for at beskytte de samlinger, som det besidder. Instituttet er opkaldt efter Árni Magnússon, en samler af middelalderlige islandske håndskrifter, som levede i det 17. århundrede.

Instituttet selv er en sammensmeltning af 5 institutioner. Árni Magnússon instituttet, som på islandsk hed "Stofnun Arna Magnússonar", som d. 1. september 2006 blev slået sammen med blandt andet Sigurður Nordal-Instituttet, det Islandske Sproginstitut, samt Det Islandske Universitetsinstitut for Leksikografi.

Efter Island i 1904 brød fri den danske regering og opnåede selvstyre, ansøgte parlamentet om at få tilbagesendt en større del af Den Arnamagnæanske Samling, de håndskrifter og dokumenter som Árni Magnússon i det 17. og 18. århundrede indsamlede. Gradvist blev der mellem 1927-1972 tilbagesendt samtlige værker fra Danmark til De Islandske Nationalarkiver. Árni Magnússon Instituttet er altså en af årsagerne til, at vi i dag stadig har kendskab til samtlige sagaer og håndskrifter fra den islandske middeladler.

Den mest berømte samling af Islandske håndskrifter er fra den" Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling", som delvist befinder sig på Anra Magnusson instituttet i Reykjavik. De tidligste håndskrifter i Island blev skrevet på latin og var kun til kirkelig brug. Man kender til islandske håndskrifter fra helt tilbage til 1150. En masse af disse håndskrifter er dog blevet spredt ud til hele verden (mest til Norge og Sverige), eller er gået tabt. "Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling" indeholder ca. 2000 islandske håndskrifter samlet sammen af den dansk-islandske professor Árni Magnússon, som brugte en stor del af sit liv på at rejse rundt og indsamle skrifter fra folk rundt omkring i Norden. Denne samling blev udstillet på det Det Kongelige Bibliotek, men i 1965 besluttede den danske undervisningsminister Jørgen Jørgensen, at alle de islandske håndskrifter skulle tilbage til Island. Efter lang debat mellem danske politikere og studerende endte det med, at de fleste islandske håndskrifter fra "Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling" kom tilbage til Island.