Danmark er ude i verden kendt lidt for sine eventyr, så jeg tænkte, hvorfor ikke. Så her er et eventyr om én jeg kender der var i Centralamerika. ;)

Der var engang en prinsesse (eller måske bare en pige) der boede i en dejligt lille og sikkert land. Da hun havde boet der i maaange år af hendes liv, besluttede hun sig for, at tage ud og opleve lidt af verden. Hendes mor og far, kongen og dronningen, synes ikke helt så godt om det, men de vidste godt, at de ikke kunne gøre noget for at stoppe pigen.

Da pigen havde rejst i 6 måneder, besluttede hun sig for, at det var på tide at finde sine forældre igen. På daværende tidspunkt var hun kommet helt til Panama og brugte tid på, at køre i lokale busser med ekstra høj bas og musik med bongotrommer og rasleæg på anlægget. Imens hun sad der, forsøgte hun at finde ud af, hvordan hun mon skulle finde sine forældre igen. Hun havde hørt noget om, at man kunne sejle igennem Panama med båd, og tog derfor med en flok venner hun havde mødt, ud og kiggede på stedet hvor bådene sejlede igennem, med håb om, at de vidste noget om, hvordan hun fandt sine forældre. Da hun kom der ud, var der tusindvis af andre mennesker der stod og kiggede på bådene, men ingen vidste noget. Derfor tog hun tilbage til byen igen. Der gik hun rundt med sine venner i den gamle del af byen, fordi hun vidste at hendes far, kongen, var vild med at kigge på gamle ting. Derfor håbede hun, at hun måske ville finde dem der. Men desværre. Efter 3 dage og 3 nætter, besluttede hun sig for, at søgningen måtte fortsætte til et andet sted i Panama.

Hun fandt en bus og tog afsted til en by oppe i bjergene. Der havde hun fundet ud af, at man kunne gå op på en vulkan, og deroppe fra kunne man se både til kysten mod nord og mod syd. Nårh ja, og inden hun tog til bjergbyen og vulkanen var hun også lige et andet sted først, for at se om hun kunne finde nogle hvalhajer under vandet. Desværre var der kun nogle mindre og også ufarlige hajer i farvandende, men hun syntes stadig, at det var hyggeligt at svømme rundt og boble nede i vandet og kigge på de store dyr med spids rygfinne.
Tilbage til vulkanen. Pigen og hendes to venner (ja man kunne måske kalde dem hjælpere, dem er der tit nogle af i eventyr) startede sent om aftenen med at køre ud til bunden af vulkanen. Månen lyste heldigvis stien op først på natten, så der gik opstigningen helt fint. De tre venner havde gået nogle timer, da det var blevet bælgmørkt, og stien snoede sig stejlt op af vulkanen. Pigens to hjælpere var ikke til så meget hjælp, men heldigvis klarede pigen det hele rigtig fint uden. Når de tre venner blev sultne, havde de kiks med, som de kunne spise på vejen op. Kiks var dog ikke helt nok til at holde pigens hjælpere gående, da der sent på natten stadig syntes lang vej til tops. Derfor måtte der holdes mange pauser, og pigen måtte gå i langsomt tempo for at "trække" hjælperne afsted. Det havde hun heldigvis prøvet før, det der med at skulle gå langsomt, da hun engang var i Afrika og også gik op af et højt bjerg/vulkan.

Da pigen og hendes hjælpere havde gået i 7 timer (eller faktisk kun 6, men det er ikke et eventyrtal), nåede de endelig toppen af vulkanen. Der oppe ventede de på, at solen ville stå op og varme dem lidt. Der var nemlig utrolig koldt oppe på toppen, selvom de alle sammen havde 9 (eller… Men tæt på!) lag tøj på. Da solen stod op og det endelig blev lysere, var pigen begejstret for, om hun nu kunne se hvor hendes forældre, kongen og dronningen, var henne. Desværre viste det sig for, at der var så mange skyer mod nord, at hun ikke kunne se noget som helst andet end skyerne. Det blev pigen ret ked af, for formålet med at gå den lange vej, de 13 km opad (den er god nok!), var jo, at hun gerne ville se efter sine forældre. Men der var ikke andet for, end at gå de 13 km ned igen og fortsætte søgningen. Først spiste vennerne dog lidt morgenmad som de havde taget med op på vulkanen. Pigen havde selvfølgelig lavet en portion havregrød, det hun allerhelst kunne lide at spise til morgenmad. Da vennerne gik ned igen, var de meget trætte. Efter at være gået hele natten og derfor ikke havde fået noget søvn, var det lang tid at skulle gå ned igen. Derfor var vennerne glade, da de endelig var kommet ned og kunne tage tilbage og spise lidt mad og få en god lur.

Dagen efter skulle pigen igen på tur, men midt om natten vågnede hun op ved, at der var noget der kravlede på hendes arm. En af vennerne var blevet natten forinden blevet bidt af bedbugs, så pigen tænkte straks at det var det samme. Dog var pigen ikke blevet bidt, og var i hendes natteforvirrende sind ikke helt sikker på hvad det nu egentlig var hun havde set. Hun stod dog alligevel op, og fik skaffet en anden seng, hvor hun kunne sove resten af natten. Heldigvis for pigen, var der ikke mere bøvl i denne seng eller fremover, men hun drømte meget skøre drømme den nat!
Om morgenen hyggede pigen med sine venner, med pandekager og kaffe inden hun måtte sige farvel til sine to søde hjælpere og tage videre på egen hånd.

Pigen fortsatte sin søgning længere nordpå, og tog til Costa Rica. Da hun skulle over grænsen kørte hun forbi store plantager af bananer. Den slags bananer hun kendte hjemmefra som hed Chiquita og havde et logo med en blå dame på.

Da pigen kom ind i Costa Rica blev hun lidt forvirret da hun handlede lidt mad, fordi hun endnu engang ikke vidste hvor meget pengene var værd. Dog fik hun hjemlige minder, da pengene mindede meget om de guldpenge som hendes mor og far havde tonsvis af der hjemme på slottet (Ja okay, måske ikke. Men det er jo et eventyr!). Store og tunge guldpenge, der raslede fint i pungen.

Pigen satte sig ned og tænkte. Hvor kunne hun mon finde sine forældre. Hvor kunne hun tage hen, for at finde information om, hvor de mon kunne være henne. Så kom hun i tanke om, at hendes mor, dronningen, hun elskede at ligge ved stranden. Derfor tog pigen næste dag afsted til stranden (som tilfældigvis lå inde i en nationalpark) og forsøgte at finde kongen og dronningen. Pigen gik i tre timer og ledte og ledte. Det eneste hun så, var dovendyr og forskellige slags aber i træerne, og krabber med sneglehuse på jorden, men ingen dronning ved stranden. Pigen måtte tage tilbage igen og finde ud af hvor hun så skulle lede.

Pigen tænkte og tænkte så det bragede, og pludselig kom hun på en anden idé. Hendes far kongen, elskede chokolade, og i området hvor pigen befandt sig, var de kendt for at lave god chokolade fra alle kakaotræerne. Derfor tog pigen på tur igen. Denne tur var en tur hvor hun lærte en masse om hvordan kakaotræernes bønner bliver til god costaricansk chokolade. Hun smagte en masse forskellig chokolade og glemte næsten, at formålet med turen var, at se efter hendes far og mor. Men, heldet var heller ikke med pigen denne gang. Der var ingen forældre at se her, kun en masse god chokolade, hvilket jo heller ikke var helt dumt.

Dagen efter kom der to andre af pigens søde hjælpere og hjalp med eftersøgningen. Alle tre venner lejede cykler og cyklede rundt i området for at lede og lede, men lige meget nyttede det. På vejen tilbage stoppede vennerne ved chokoladestedet fra dagen før. Man skulle jo bruge lidt energi for sådan at cykle rundt, så det tænkte vennerne, at de havde fortjent.

Dagen efter var det igen tid til at pigen måtte videre. Hun tog afsked til de to søde hjælpere, men kunne heldigvis sige på gensyn, da de to hjælpere også boede i det dejlige lille sikre land hvor pigen kom fra. Pigen hoppede på en bus igen og kørte længere op nordpå i Costa Rica. Turen der op tog laaang tid, og hun måtte også skifte bus undervejs. Da hun var på vej op til destinationen oppe i bjergene, så hun en smuk smuk solnedgang fra vinduet i bussen. Lige pludselig skiftede himlen farve og skyerne formede sig til en ansigt, et løveansigt? Mufasa er det dig? Ej okay, det var nok bare et ansigt. Pointen er i hvert fald, at ansigtet talte til pigen, og fortalte, at det jo ikke var i Centralamerika at pigens forældre var, men at de var i Amerika hos pigens faster. Da det gik op for pigen, brugte hun tiden i den sidste by på, at nyde tiden alene. Nu hvor hun vidste hvor hendes forældre, kongen og dronningen var, var det ikke længere eftersøgningen der fyldte tiden. Pigen lavede lige præcis det hun havde lyst til, som fx at sove lur allerede to timer efter hun var stået op. Hun spiste også 3 (det var faktisk 4) nutellamadder til morgenmad, bare fordi hun kunne og det var gratis (man er vel backpacker på budget). Pigen var også ude og se lidt på naturen i området, når nu hun alligevel var kommet der op. Der var var hun ude og svæve i svævebaner i de omkringliggende cloudforests høje høje træer. Det var lige noget pigen synes var sjovt, så hun nød det selvom det var lidt koldt grundet de lavthængende skyer i skoven.

Pigen nød sin alenetid, men glædede sig også til at komme til Amerika og se sine forældre, kongen og dronningen igen. Derfor gik tiden også liidt langsomt da hun skulle med bus igen, inden hun kunne hoppe ombord på flyveren for at flyve til Californien. Flyveturen gik fint, men pigen var lidt træt af, at hendes dumme og gamle telefon, havde slettet de playlister som pigen havde downloaded til hendes telefon, og derfor kunne hun ikke lytte til noget af hendes gode musik (Mufufu's Chill Hits Playlist måske?).

Da pigen langt om længe kom til Amerika og skulle ud af lufthavnen, skulle hun først tjekkes med visa og alt mulig andet rod. Pigen havde købt nogle passionstræ-frø til dronningen og til pigens onkel, som de kunne plante i deres haver. Det tog mændene desværre fra hende i lufthavnen, men det hele virkede lidt ligemeget på det tidspunkt, for pigen vidste, at kongen og dronningen, stod lige ude på den anden side og ventede.

Og så skete det endelig. Dørene gik op, og pigen kunne endelig se sine forældre igen. De smilede meget og var rigtig glade da de endelig kunne give hinanden et knus efter et halvt år uden at se hinanden. Pigens faster og fætter var også med og fik også en stort knus inden de alle sammen kørte tilbage til fasterens hus og spiste rugbrødsmadder til aftensmad. Lige dér var de alle sammen sikre på, at de ville leve lykkeligt til deres dages ende. (Lige indtil pigen igen ville tage ud og opleve noget mere af verdenen. ;) )