Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag startede skolen igen og for sidste gang var vi ude i landsbyen Klong Yong, for at få styr på de sidste spørgsmål til vores projekt. Vi havde tage nogle gamle "billed bladet" nogle køkken ting og andre gaver med os, som vi gav til nogle af landsbyens beboere.
Mandag aften tog vi ud til Pernille's forældre som i øjeblikket er i Bangkok og bor på et luksushotel. Vi hyggede os sammen med dem badede i den lækre pool og jacuzzi. Bagefter gik vi op i restauranten og fik en rigtig god og tiltrængt middag - virkelig lækkert at få noget italiensk mad i stedet for thaimad :)
Tirsdag og onsdag gik med normale skoledage med undervisning i hvordan vi skal skrive opgaven, samtidig med vi fik styr på nogle dokumenter fra tidligere. :) Efter undervisningen tirsdag tog jeg med Cille til Thaiboksning. Det var super sjovt at opleve. Vi havde købt billetter, så vi sad nede ved ringen , og bag os stod thaierne og råbte og skreg hver gang de sparkede hinanden . Herunder kører bokseren også en bestemt ritual før hver gang , hvor de danser. Der blev både set blodnæser og flækkede øjenbryn den aften, men det var dog ikke så volddigt som jeg havde troet :)
Onsdag eftermiddag tog vi på Khao San Road for at prøve på at købe busbilletter til Chang Mai, i april, det var dog for tidligt endnu, da de ikke planlægger så langt ud i fremtiden, så vi prøver igen på mandag :) Vi var også omkring en skrædder, der lige skulle rette de ting til ved mit tøj som den anden skrædder havde f***et up :) Ellers brugte vi bare eftermiddagen på at gå rundt og hyggeshoppe og spiste på en restaurent derinde :)
Torsdag tog vi ud i en tyrkisk forstad til Bangkok og så deres health center. Først fik vi det sædvanlige foredrag af bestyreren på thaisprog, herefter fik vi taget en masse billeder sammen med personalet og lærerne (det er altid det vigtigste at få en masse billeder, så ser det hele lidt mere vigtigt ud) herefter gik vi hen til en ældre klub, hvor der var en masse mennesker som var i gang med at lave gymnastik, som vi også deltog i. Bagefter skulle vi rigtig udstilles, lærerne bedte os om at stille os op foran forsamlingen og holde en tale, og derefter skulle vi synge en sommersang for de ældre. INGEN af os er spor musikalske, men vi blev enige om at vi sang "I dag er det Thailands fødselsdag hurra hurra hurra ….." - vi bildte dem bare ind at det var en dansk sommersang. :) De blev meget begejstrede og bød os på mad. Desværre er den lokale mad som thaierne spiser nogle gange meget anderledes end som det man normalt forbinder med thaimad. Der blev serveret lækker mango (det skyndte vi os at spise en masse af) herefter var der en masse små retter, der var blandt andet nogle grønne bønner som var blandet med lever og nogle fisk som smagte som hvis man havde spist en skefuld salt og nogle meget stærke grønsager. Vi smagte høfligt på lidt af det hele, og sagde at vi ikke var så sultne. :) Så blev vi i stedetfor budt på kokosis, det smagte tilgengæld rigtig lækkert, så det spiste vi en masse af. Det var super sødt af dem, og de tog rigtig godt imod os, tror bare man oplever det som grænseoverskridende fordi vores kulturer er så forskelligt.. Men det var samtidig også meget sjovt da vi skulle danse med dem og ingen af os fattede hvordan vi dansede deres thai dans :D
Senere på dagen tog vi ud til et community og besøgte to mænd med diagnotiseret skitzofreni med symptomer som hørehallucinationer . Igen var det en meget mærkelig oplevelse, da vi så mødte 20 mennesker op for at se en psykisk syg, som skulle have en samtale med en psykiater som stillede et par spørgsmål. Det virkede ikke rigtig gennemtænkt at vi stod så mange og gloede på en med skitzofreni. De fortalte at deres sygdom var næsten under kontrol, pga. både familiens og det lokale communities accept for dem og deres lidelse. Den ene havde dog problemer med en selvmedicinering - Han fortalte hvordan han stjal penge fra han mor , for at kunne få råd til amfetamin , som han tog engang imellem . Da vi spurgte ind til hans ordinerede medicin , fortalte han så også yderligere , at han nok ikke var så god til at tage hans antipsykotiske medicin da det gjorde ham al for træt. Så behandlingen kunne måske også være bedre.. Men har jo ikke været i psykiatri endnu, så hvad ved jeg :)
Samtidig bad de os om at stille ham nogle spørgsmål, men vi har ikke haft meget undervisning i det og fik ikke en chance for at forberede os så det blev sådan noget "Hvad siger ham manden du kan se til dig" :)
Til foredraget fortalte de også, at ud af de 86healt centre der er i bangkok, er der kun 6 der også koncentrerer sig om mental health, så de var virkelig forgængere for de andre. Spektret af hvilke sygdomme de koncentrerede sig om var også enormt . Det gik helt fra børn med forsinket udvikling til skitzofreni . Jeg har lidt svært ved at forstå, hvordan de kan formå at tage udgangspunkt i hvert menneskes behov for behandling og sygepleje, hvilket de forklarede at de gjorde og det vi så virkede også til at fungere sådan nogenlunde - men er dog stadig lidt skepsis overfor om de virkelig kan komme så grundigt omkring hele befolkningen i deres community som de fortalte.
Selve oplevelsen omkring det psykiatriske besøg var rigtig spændende, da vi dermed også fik en lille indsigt i dette. Det bliver spændende at sammenligne med DK når vi kommer tilbage og får undervisning i det :)
Torsdag aften tog vi i biografen det var også lidt af en oplevelse . Inden filmen spiller man kongens sang, samtidig med at der kører film omhandlende ham. Som respekt står alle i biografen op imens filmen kører. Selve hovedfilmen vi havde valgt var virkelig dårlig, noget med nogle hvaler der var fanget i isen.. Men pyt, det var en sjov oplevelse og vi aftalte at vi i april skal ind og se tictanic i 3d, det bliver hyggeligt :)
- comments