Profile
Blog
Photos
Videos
I denne uge er vi startet på School of nursing, Faculty of Medicine, på Ramathibodi Hospital. Vi er blevet rigtig godt imod og der er styr på tingene.
Mandag blev vi hentet fra hotellet og blev kørt til hospitalet, her mødtes vi med alle vores vejledere og fik gennemgået vores program for de næste 2,5 måned. Vi skal starte ud med halvanden måned primært med undervisning, hvor vi så en eller to gange om ugen kommer med ud i klinikken og med ud i private hjem. Herefter skal vi nogle uger på medicinsk afdeling og nogle på kirurgisk afdeling. De er meget flexible og forsøger at skaffe os ind til de ting som vi gerne vil se. Der kom også en lærer og fortalte om oversvømmelsen og viste billeder derfra, det var ret vildt at se, især fordi det nærmest ikke kan ses nu at den har været der, bortset fra nogle sandsække der ligger rundtomkring.. Efterfølgende kom vi ned for at se akutafdelingen, hvor der var rigtig mange mennesker og meget kø, men de virkede til at have ret godt styr på det alligevel, dog ikke samme standarder som i DK, alle ligger fx. i samme rum uden afskærmning. Vi fik også "rundvisning" i ambulancerne og blev skrevet på til at komme ud at køre med dem, så på tirsdag skal jeg observere i ambulancen med Cecilie.
Tirsdag skulle vi kun have 4 timer. Vi blev her vist rundt på hospitalet og sygeplejeskolen. Især sygeplejeskolen er nybygget og meget moderne som i kan se på billedet. Alle klasselokalerne har det nyeste it. Vi blev vist rundt på biblioteket, der havde alt indenfor det medicinske speciale, samt små studierum, små afdelinger hvor man kunne se film, med specielle højtalere der ikke spredte lyden ud i hele rummet og med en afdeling der fortalte om hospitalets historie.
Herefter blev vi vist over til 2 af hospitalets mange kantiner. Der var også en bager, 7eleven og meget mere. Vi så også fitnesscentret, et stort og flot center med tennis, badminton, basket og fodboldbaner, træningsmaskiner og holdtræning. Alt sammen til fri afbenyttelse af personalet og os. - det kunne sygpl. skolen i rds godt lære noget af ;)
Da vi fik fri tog vi videre til kao san road, hvor vi kiggede på weekend ture. Derinde fandt vi en frisør der ville klippe os for 40kr, så det benyttede jeg mig da lige af, og det ser ud ligesom når jeg blir klippet derhjemme. Vi fik også fodmassage i 30min for 20kr.. Dejligt :) Efterfølgende tog vi hjem og slappede af ved poolen, der var nemlig dejlig solskin :)
Idag havde vi undervisning i alternativt medicin, hvilket de går meget op i. Vi lærte både om zoneteraphi, urter, massage, kosttilskud og meget andet. Det var super spændende men der er dog noget jeg tor mere på end andet :) Læren havde en masse dufte og cremer med og vi øvede håndmassage på hinanden. JEg lærte at hvis jeg masserer min tommeltot godt med godt med lavendelduft, så skulle mine rygproblemer holde op :) Mon dog... Det er sjovt så stor forskel der er på vores to kulturer. Også på undervisningen. Den er ikke rigtig tilrettelagt til at man har spørgsmål, mere som en slags envejskommunikation.. De er dog lidt sødere ved os, da de har forstået at vi falder i søvn hvis ik de spørger os om noget :)
Hiarkiet er også sjovt at studere hernede. Lærerne får bragt the til sig i timerne, og hvis de skal have kopieret, så kommer der en og gør det for dem.. Alle har hver sin plads og der er mennesker til alt :) Vi sluttede dagen af med at lære om opbygningen af sundhedsvæsenet og lære lidt flere sygepleje ord på thai.. Var helt bombet da vi fik fri, men vi skulle lige hurtigt omkring kao san road og købe en weekendtur til Kanchanaburi. Vi har købt en to dages tur med overnatning, mad og kørsel derud til i alt 500 danske kroner. Vi skal se tigertempel, flydende marked, ride på elefanter, sove i en hytte ned til vandet, se vandfald, sejle på en lille tømmerflåde og se kwaibroen. Det bliver super spændende :) Vi skal 7 piger afsted, og cecilies bror, tror det bliver så hyggeligt.
Efter købet tog vi en taxi til hotellet, det tog 1timer og 45min pga. trafikprop (Der er ca. 6-10km) Da vi kom hjem købte vi mad ved et gadekøkken og ellers har jeg bare været på værelset her til aften. Når man er så mange sammen hele tiden, er det dejligt lige at kunne få lidt ro indimellem.. Glæder mig også helt vildt til vi skal ud og besøge mor og far på Koh Lanta i weekenden så jeg kan få lidt fritid med dem :)
I morgen skal vi bruge skoledagen i et spa, hvor vi skal opleve hvordan den alternative medicin anvendes.. Det er lige til at holde til :)
- comments