Profile
Blog
Photos
Videos
Hej fans,
Så er vi i en den lille flække River Valley - eller faktisk mere bare på et hostel ved en flod i en dal ;) Her er ikke andet en vores hostel, som mest af alt minder om en lejrskole. Vi skal sove 32 i et rum, adskilt af en halvvæg og side om side i to etager - vi glæder os!
Vi slapper bare lidt af efter vores 19,4 km. gåtur i går, vejret er skønt og solrigt og vi prøver at planlægge vores dage i Australien - der er jo ikke så længe til.
I morges tog vi fra Taupo, hvor vi har overnattet to nætter.
Første dag handlende vi ind til gåturen, lagde masser af billeder på bloggen og slappede lidt af til den store dag.
På andendagen, altså i går, var vores store hike dag ved Tongariro Alpine Grossing, som ligger i Tongariro National Park, der er New Zealands ældste nationalpark. Parken blev overdraget af de lokale maorier til landet tilbage i slutningen af 1800-tallet.
Vi blev hentet med bussen kl. 6.30 og kørte lige over halvanden time ud til startstedet - og så var det ellers bare at gå! Den sidste bus kørte kl. 16.30, men vi var allerede tilbage 15.05.
Vi havde fået udleveret et kort af chaufføren, som fortalte om de forskellige dele af turen og hvilken sværhedsgrad de var. De første fem kilometer gik meget nemt, der var lidt trapper, men det meste var bare flat. Derefter begyndte det at gå opad, ret så meget op ad! Både på trapper, gennem vulkan sten, leret områder og stier. På toppen var vi 1886 kilometer over vandet, og vores startpunkt var 1150 meter over vand, så vi var pænt højt oppe. Da vi havde gået cirka otte kilometer af turen, gik det nedad! Ret stejlt ned af grus, hvor vi nærmest kunne skøjte indtil vi kom til to vulkankrater fyldt med vand. Herefter et flat stykke, så lidt op af bakke igen indtil vi kom til det aktive vulkanområde. I august 2012 var der et udbrud i vulkanen og der er stadig meget aktivitet i den. Vi kunne se røgen derfra og kunne lugte det! Vores chauffør havde frarådet os at holde pauser mens vi gik i dette område i fare for at vulkanen jo kunne gå i udbrud - hvilket dog ikke skete! Jubii - vi er stadig i live!
De sidste 6,4 kilometer var nedad bakke - fra et punkt på 1454 kilometer over vandet til 750 kilometer. Det var ikke stejlt, men det kunne mærkes i ballerne! Det var en fantastisk følelse når vi havde jævne strækninger og kom ned på flad grund!
Efter seks og en halv time (inklusiv frokostpause) havde vi gået 19,4 kilometer - og vi er så stolte af os selv!
Turen er kåret til NZ bedst en-dags vandretur pga. dens udsigt, men dette fik vi ikke helt lov at opleve. Vi kunne nogle steder se mellem 20-25 meter til de forskellige sider, men ellers var resten sky og tåge - og til tider med regn. På toppen var det koldt og solen kom kun lige igennem et par gange på hele turen. Lidt ærgerligt, men vejret er svært at kontrollerer ;-) så vi føler os kun ekstra seje efter vi har besejret Tongariro Alpine Crossing i dårligt vejr!
Efter et bad gik vi ud for at fejre det med rigtig lækker mad - og dessert! Engang i mellem er det rart at være lidt væk fra backpacker livet og spenderer lidt ekstra på et godt måltid mad!
Gåturen kan på dagen derpå godt mærkes i benene, men vi troede faktisk turen ville være hårdere end den var, ikke at sige at der var nogle steder på turen, som var VIRKELIG hårde!
I morgen går turen mod Wellington. Det bliver vores sidste tur med Kiwibussen. Vi har nydt at det hele har været så nemt og enkelt, men glæder os også til at stå på egne ben, når vi kommer til Australien.
Kram fra os
- comments
Vibeke Reiter Hej Maiken Ja Tongario Alpine Crossing er fantastisk. Jens Henrik og jeg har gået samme tur sidst i januar. Vi startede i regn og skyer, men endte på toppen med smukt klart vejr og blæst. God tur til jer fortsat. Mange hilsner Jens Henrik og Vibeke