Profile
Blog
Photos
Videos
Halløj med jer derhjemme :-)
Så er vi snart på videre igen. Dagene her i Queenstown er fløjet afsted :)
På vejen fra Wanaka til Queenstown stoppede vi i en hyggelig gammel guldmine by, Arrowtown, som lignede noget fra Den gamle by i Århus. Små hyggelige butikker og en dejlig atomsfære.
Om aftenen gik vi på bar med de danske piger og de andre fra bussen. Hernede kan man får shots i små tekander, ret hyggeligt og de smager ret så godt:)
Om tirsdagen havde Rikke jo fødselsdag. Om morgenen overraskede Maiken med scrambled eggs og pandekager og havde været hjælpefe for de gamle derhjemme og havde købt chokolade og blomster. Rikke var en glad fødselsdagspige! :D
Kl. 14 skulle vi ud og rykke vores grænser - eftermiddagen stod på bungyjump! Dagen inden havde vi på vejen til Queenstown været ude ved det sted, hvor det originale bungyjump fandt sted og valgte efter lidt overvejelse at 'springe ud i det'. Vi blev kørt i bus derud, blev checket ind, låste vores ting inde og så sagde Maiken: "Vi gør det med det samme". Så vi gik op på broen, blev bundet fast og fik udstyret på, sagde Hej til kameraerne og så var det ellers 6-5-4-3-2-1-bungy! Vi skreg hele vejen ned, primært Rikke, de 43 meter og blev hentet op af en gummibåd. Indenfor fem minutter var det hele overstået og vi var noget af en oplevelse rigere. Det var nok noget af det vildeste vi nogensinde har prøvet, og i sekunderene inden vi sprang var den eneste tanke 'hvad er det lige vi har gang i', men når man ligger nede i båden, er det den fedeste følelse man har! Helt klart en fantastisk oplevelse
Aftenen stod på fødselsdagsmiddag og drinks :-) Det var rart at være lidt ude fra 'backpackerlivet, lidt.
Onsdag tog vi op i gondolaerne med Camilla og Maria og så ud over Queenstown. Et virkelig flot syn! Til aften smagte vi de berømte Ferg burgere. Restauranten ligger kun her i Queenstown og er virkelig et besøg værd (eller mange flere, hihi :D)
Torsdag gik turen til Milford Sound. Fem timer i bus derud, to timer ombord på en færge, hvor man sejler rundt og så fem timer tilbage. Naturen er virkelig flot derude - billederne fortæller det hele! Aften stod igen på Ferg burger fordi de er så vanvittig gode! Vi skulle vente en time på at få dem, men de var stadig det værd!
I dag har vi været ude med en Jetboat med Camilla og Maria. Det var en sjov oplevelse ned af floden med 360 graders drejninger, men også meget vådt hår!
Eftermiddagen stod på lidt shopping og afslapning. Dejligt!
I morgen skal vi mod Lake Tekapo. Vi har kun to dage tilbage hernede på sydøen inden nye oplevelser venter oppe nordpå.
Kram til jer :-)
- comments