Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle,
Så gik to dage her i Byron Bay, som er en rigtig surfer/chill/hippie-by.
I går havde vi booket en tur til Nimbin, som er en by, man kan sammenligne med Christiania derhjemme. På turen derud stoppede vi ved et ret hyggeligt marked, som tilfældigvis var der på denne søndag - markedet er der kun en gang om måneden. Der var mange spændende ting, bare ikke lige noget, der faldt helt i vores smag.
Herfra kørte vi videre til Nimbin. Vi var ikke synderlig imponeret af byen, men det var en ok oplevelse. Butikkerne stank alle af røgelse, vi blev spurgt om hash to gange og 'cookies' en enkelt gang - de lagde i hvertfald ikke skjul på at det var muligt at få fat i det. Vi gik pænt forbi og brugte det sidste af tiden der på en cafe. Det er en særlig kultur og atmosfære, der var i byen, men der var ikke rigtig hyggeligt på samme måde som Christiania kan være på en solskins dag.
Om aftenen mødtes vi med to danske piger, som vi mødte på surf camp og spiste god mexicansk mad :-)
I dag, mandag, har vi gået ud til Australiens østligste punkt og Cape Byron - et fyrtårn. Der var en rigtig fin udsigt over havet og vi blev godt blæst igennem. Til eftermiddag slappede vi af og fik ordnet billeder, som gerne snart skulle komme på bloggen! Vi har simpelthen haft så travlt her, at vi ikke har fået lagt billeder op, hvilket ikke er helt så godt, sorry :(
Om lidt skal vi med bussen videre mod Surfers Paradise, hvor vi har tre dage.
Kram til jer :)
- comments