Profile
Blog
Photos
Videos
Hej med jer,
Så gik dagene her på Surf Camp Spot X - og vi er (næsten) blevet professionelle surfere ;-)
Dagene har været ret ens med morgenmad, surfing lektion, frokost, afslapning/surflektion og så aftensmad. Om aftenen har vi chillet, hygget med de andre og planlagt vores videre færden op ad kysten.
Maiken valgte af købe ekstra surflektioner, så hun havde to om dagen - morgen og eftermiddag, så hun kunne blive ekstra god!! Det var ret hårdt for kroppen, specielt for armene at have 4 timers surfing, men også fedt, da man følte, at man hurtigere fik en føling med det. Det ser nemmere ud end det egentlig er, og kræver god timing, styrke og balance og en masse tålmodighed. Selvom det var frustrerende når man faldt, var det bare op og prøve igen - og igen! Med hjælp fra instruktørerne lykkedes det faktisk at komme op et par og stå nogle gange. Det krævede dog også en masse, masse fald, som der helt sikkert er kommet nogle gode billeder ud af!
Rikkes ryg valgte at drille, så hun slappede af om eftermiddagen og prøvede så godt at være med om morgenen, som hun kunne. Hun kom op på boardet et par gange, men fik dog en fornemmelse af hvad surfing er :-)
Vi har fået planlagt alle vores ture op af kysten og er klar til de næste tre ugers tid, som med sikkerhed bliver fulde af oplevelser!
Næste stop er Byron Bay - vi ses!
- comments