Profile
Blog
Photos
Videos
Mandat den 30.september var dagen hvor jeg fulgte en af fuglenes dyrepasser. Der var i alt 16 dyrepassere i fugleafdelingen, den afdeling er lige så stor som afdelingen for pattedyr. Den mindste afdeling består af kun 5 ansatte i krybdyr afdelingen. Det hele foregik i Paignton Zoo, som Plymouth University samarbejder med. Det er også der vi har haft/skal have nogle forelæsninger.
Vi kom kun et kvarter for sent, trods et punkteret dæk da vi var på vej ud af Plymouth. Heldigvis nåede vi ikke så langt, så vi kunne gå tilbage og hente en anden bil en af pigerne havde. Dagen i zoo startede med at jeg og dyrepasseren skulle fodre papegøjerne. Det var rigtig spændende, jeg fik lov til at gå ind og skifte skåle hos loriere, araer, kakaduer og andre fugle. Formiddag kom nogle elever fra et College (ligesom gymnasium) som tog en uddannelse i Animal Management (styring af dyr). De skulle lære hvordan man håndtere undulater, mus, gekkoer og slanger, De fodrede dem og rensede deres bur.
Efter middag kom jeg med en anden dyrepasser. Vi skulle ordne farmdyr, gederne. Vi mugede ud hos dem og gav dem rent hø. Der skulle også kigges til grisene. Så besøgte vi en emu, som var håndopfodret. Den fik jeg lov til at ae, det var ret vildt at komme så tæt på en emu. De kan nemlig sparke hårdt, hvis ikke de kan lide en. Om eftermiddagen var jeg med en kvindelig dyrepasser, vi fodrede nogle emu-lignende fugle, og så til nogle geder der var i en skov. Skoven lå lige midt i zoo, var ret vildt. De havde derved bevaret et naturområde lige midt i zoo.
Tirsdag var jeg i Dartmoor Zoo, for at tale med en dame om at blive frivillig. Jeg skal på prøve i tre uger, så får vi se om jeg får det. Det bliver spændende, vi skal håndtere krybdyr og fortælle folk om dem. Der bliver også noget normalt rengøring, men på den måde kommer jeg forhåbentlig tæt på dyrne.
Onsdag og torsdag begyndte vi timer. Vi havde først timer i ernæring. Nu er jeg glad for at have haft fysiologi, for vi skal relatere dyrenes fysik, habitat, levested, adfærd til deres diæt. Conservation (dyre bevarelse) handler meget om genetik, at forhindre indavl og habitat beskyttelse osv. Forskningsmetoder, det er en blanding af metoder, risikovurdering, etik og filosofi.
I dag var vi i Paignton Zoo og holde foredrag. Vi havde hvert sit emne, delt op i grupper af 3. Så skulle vi fortælle om en gruppe af dyr, hvordan de var truet, og hvad man gør for at beskytte dem. Jeg fortalte om papegøger sammen med Sam og Jenifer. Det gik godt, og de kunne specielt godt lide vi havde "action plan" med, som er en plan der fortæller om hvordan vi vil redde papegøjer. Om eftermiddagen havde vi debat mellem "zoo" og "dcms". zoo ville ansøge dcms om penge til at støtte zoos. Det skulle vi(som zoos repræsentanter) prøve at overtale dcms til at støtte os. DCMS står for afdelingen for kultur, medier og sport. Det er en virkelig forening her i england. Det skal vi skrive en opgave om.
Her til aften og i løbet af ugen er jeg begyndt at researche til opgaven jeg skal skrive. vi skal kun skrive 2 sider, men der er virkelig meget de vil have vi skal komme ind på, så det vil jeg arbejde på i weekenden og skrive den færdig.
I morgen skal jeg dog også i Plymouth Akvarium sammen med de andre fra Zoo Conservation, det skal nok blive godt.
Det var alt for nu, håber I har det godt derhjemme.
- comments