Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen i dag håbede vi på vejrmæssigt ville blive bedre end dagen før, for det er altså noget sjovere at være i en strandby, hvis vejret er godt.
Det så umiddelbart ikke lovende ud, da vi stod op, men pludselig klarede det op og så var vi på vej til stranden. Det var perfekt temperatur og vi var lykkelige for at være ved vandet - det er bare en helt anden luft end i en storby.
Vi brugte 3 timer på stranden, hvilket vist lige var rigeligt, for hudtonen var blevet en anelse rødlig forskellige steder. Nogle gange glemmer man vist lige at man kommer fra et land, der ligger 10 grader under i temperatur og har en knap så stærk sol!
Efter en længere vandring på jagt efter supermarked var det hjem i bad og så tog vi en flaske rosévin under armen, og begyndte opstigningen til bjerget, hvor Kristus statuen står. Det var nu ikke den hårde vandring, men oppe på toppen var der en fantastisk udsigt! Den smukke udsigt blev skyllet ned med kold rosévin til 2,50 euro - det smagte fremragende!
Selvom vi havde spist lidt sen frokost tiltrak de lækre pinxtos os, og vi besøgte to nye steder for at smage lidt nyt. Det var mums!
Tilbage til hostellet i fornuftig tid, da vi havde et tog 7.45 dagen efter. Det var et kort besøg i San Sebastian, men bestemt rejsen værd. Ikke mindst for den gode mad!
- comments
Tanja Hej sos. Har kun lige set kort paa dine opdaterger, men det lyder rigtig fedt Selv nyder vi ferien- er pt Guatemala, hvor vi bor paa et Youth hostel ¨Los Amigos¨sammen med en masse andre backpackere. Vi har det mega varmt og med en hoj luftfugtighed, som jeg abslut kke er fan af- vi sveder konstant! Men vi snakkes ved. Nyd turen fortsat! Sos