Profile
Blog
Photos
Videos
Vi tillad os at sove lidt længe i den store og meget behagelige seng - den bedste nattesøvn i meget lang tid!
Vi gik hver for sig i løbet af dagen, og jeg fik set en masse af den indre by, samt lidt i udkanten. Deriblandt en kæmpe park med en sø i midten, hvor jeg spiste frokost og lå og slappede af med en bog i et par timer. Man har brug for af slappe af i løbet af dagen i denne varme!
Da vi var i San Sebastian fortalte vores roommate Joey, at Paven skulle vedlægge Madrid et besøg i mens vi var her, men vi havde ikke tænkt videre over det, indtil vi så en masse grupper med samme hatte og tasker overalt i byen. Disse erfarede vi senere at være kristne/katolikker fra hele verden, der skulle deltage i en ungdomskongres i forbindelse med Pavens besøg. De sang i gaderne og fyldte en stor del af gadebilledet. Under min vandring gennem byen kom jeg forbi en af Madrids store pladser, hvor jeg så en masse udstyr med skærme, en scene osv., hvor Paven i løbet af kongressen skal tale. Så vidt vi ved, er han i Madrid nu, men skal afholde messer rundt omkring i byen, så vi når ikke at få ham at se...og fred være med det!
Vi mødtes på hotellet ved aftenstid og havde været i supermarkedet, for at købe ind til billig aftensmad bestående af lidt salat og brød med pålæg. Senere tog vi ind til midtbyen, hvor vi fik et par øl i en lille hyggelig sidegade. Der var gang i den omkring midnat ved Puerta del Sol(i Madrid bliver alt målt ud fra denne plads. Dvs. den står i 0 og alle afstande måles derfra), men metroen lukkede kl. 2, så vi var nødsaget til at drage hjemad mod hotellet.
- comments