Den bus som vi havde taenkt os at tage fra graensen, i byen Johor Bahru, gik ikke laengere fordi at graensekrydsningen tog lidt laengere tid end vi havde regnet med. Vores naeste bus gik meget tidligt om morgenen, og derfor bestemte vi os for at bruge natten paa stationen, som laa lige ved siden af graensekontrollen.
Tidligt tidligt om morgenen tog vi saa bussen til Melaka. Vi troede at vi rigtigt skulle ud i bumle-bussen, men blev positivt overraskede da vi saa at de var en air-konditionet luksusbus.
Den var desvaerre bare saa nedkoelet at man istedet skulle have taeppe paa for ikke at fryse. Et 'problem' som vi ofte er stoedt paa ved den offentlige transport, men det er vel bedre end en sauna!

I Melaka fandt vi et fint hostel, med skoenne senge. Vi lagde os til at sove med det samme, da vi virkelig var traette efter natten paa stationen, og den lange bustur. Da vi stod op igen, tog vi ud for at se noget af byen.
Melaka er en meget gammel by, som for lang tid siden blev ejet af holland. Derfor er der mange hollandske ting, som et hollands klokketaarn, hollandske skibe og en ruin efter en gammel hollandsk kirke.
Vi saa ogsaa den foerste kristne kirke i regionen, bygget af hollaenderne.
Den overlevede endda reformationen.
Efter to dage i Melaka tog vi videre til Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur.

Her blev vi samlet op paa gaden af en mand som spurgte om vi havde brug for et hostel, han viste os nogle brochurer og det hele saa meget fint ud, saa vi fulgte med ham.
Han ledte os ind i mellem kringlede veje, og mellem boder og vejsaelgere. Ind imellem blev vi lidt urolige for om det nu var et trick, og hvor vi mon endte henne. Men til sidst kom vi da frem til det hostel som han havde vist os. Han havde bare taget en genvej igennem hele chinatown.
Fra tagterrassen kunne vi se tvillingetaarnene i KL og den hoejste bygning i hele Malaysia.
Vi besoegte en park som hedder Lake Gardens, hvor vi saa vandfald og slappede af i skyggen.
Vi kiggede ogsaa paa det kinesiske marked, men blev hurtigt traette af det, pga. alle gadesaelgerne som ikke forstaar nej.
Det var svaert at gaa rundt uden at de kom hen til en hele tiden, og man kunne aldrig faa lov til bare at gaa og kigge paa tingene.
Vi kiggede ogsaa ved Central Marked, hvor vi begge fik lavet henna paa vores haender.
Vi havde snakket om et stykke tid at vi ville have lavet det, hvis vi fik muligheden for det.

Efter Kuala Lumpur tog vi tvaers over landet til Kuantan. Her skulle vi bare overnatte en nat, for naeste morgen at tage videre til Cherating.

Vi havde hoert meget godt om Cherating. At de skulle vaere et paradis, og at der var gode boelger at surfe paa i november maaned.
Men da vi kom, fandt vi det lidt forladt. Der var ikke saerlig mange mennesker, og det hele virkede til at have haft sin storhedstid fra nogle aar siden.

Det sted hvor vi boede var rigtig dejligt. Det virkede til at vaere en bedstefar og barnebarn som koerte det, og de hilste altid venligt og snakkede med os.
Vi var ogsaa saa heldige at finde et sted som lavede pandekager!
Her bliver de kaldt Canai, og det er helt tynde pandekager som er foldet sammen med hvad end man nu oensker indeni. Laekkert!

Den foerste aften tog vi hen paa en bar som hedder 'Don't Tell Mama' her moedte vi en lokal dreng som hed quan. Han laerte os et nyt kortspil som hedder 's***-head'. Vi er blevet heldt vilde med det spil, ogsaa er det lidt rart at kunne spille andet end 500 en gang imellem.
Han gav surf-undervisning, og dagen efter gav han Anja en lektion gratis.
Hun laerte det rigtig hurtigt, og kom op at staa i tredje forsoeg!
Hun syntes det var rigtig sjovt, men ogsaa ret haardt for armene fordi man skulle padle saa meget.
Vi brugte resten af dagen sammen med quan og tim som vi ogsaa havde moedt dagen foer.
Om natten skulle vi med en bus videre.
Vi havde regnet med, og laest, at man kunne bruge dk-kort i Malaysia, men det kan man kun meget faa steder, og de steder hvor man kan tager de meget hoej gebyr, saa det kan meget bedre betale sig for os at betale kontant. Vi havde ikke kontanter nok med til Cherating, og der er ingen haeveautomater i den by. Saa derfor var vi noed til at tage derfra saa tidligt, selvom vi ellers gerne ville have blevet laengere.

Efter Cherating tog vi til Ipoh, som er en byen som er kendt for sin kulinariske oplevelse.
Vi fandt dog ikke maden saerlig bedre end alle de andre steder vi havde vaeret, og her kunne vi ikke engang faa pandekager..
I Ipoh er der ikke meget at se da det er en meget lille by. Men et kort stykke udenfor byen ligger der nogle templer som er bygget ind i nogle bjerge.
Det var ret vildt at gaa igennem templet og pludselig staa midt i en kloeft i bjerget. Her var endnu et tempel, som vi desvaerre ikke kunne komme ind og se, og en meget stor skildpaddedam med mindst 50 skildpadder!
Et par stod og fodrede skildpadderne og pludselig kom der ned af bjergvaeggene aber!
De kom helt taet paa for at faa fat i maden, og der kom flere og flere af dem.
Det var ret vild en oplevelse!
I Ipoh oplevede vi ogsaa nogle vilde regnskyld. Og rent faktisk det foerste nedboer i Malaysia.

Det er maaske her det skal indskydes at vi ikke har vaeret ramt af tyfonen. Mens den ramte Fillippinerne var vi i Cherating, som ligger ud til det samme hav som Fillippinerne. Vi hoerte foerst om det da den havde ramt, og vi havde intet maerket til det. Saa bare rolig, det er ikke derfor i ikke har hoert fra os ;)

Efter Ipoh tog vi til Langkawi, som er en oe paa Malaysias oestkyst. Vi havde hoert meget godt om oen, og havde hoert at den var meget billig.
Oen har nemlig vaeret toldfri de sidste 30 aar. Hvorfor den er det, er ret indviklet at forklare, og vi er heller ikke sikker paa at vi helt selv forstaar det.
Her lejede vi en knallert en dag, og koerte rundt og saa hele oen.
Igen var det desvaerre ikke et sted med saerlig mange saevaerdigheder, men det var fedt bare at kunne koere rundt paa knallerten, og se lige hvad vi havde lyst til!

Den 18. november forlod vi Malaysia, og tog til turistede Thailand.