D. 17 ankom vi til Solo efter 3 timers rusketur med bus fra Semarang (børnene kastede op i stride strømme trods kørepiller og "kørearmbånd").

Solo er speciel, fordi den er meget gammeldags, og fordi den sammen med Yogjakarta er de eneste to eksisterende kejserdømmer i landet... Har snakket med de lokale, der har forklaret at de har en "form" for selvstyre, men har "indvilget" i at følge landets regler (for at bevare kejserdømmer). Anyway. Et ganske kedeligt Palads, der ikke udstråler megen pompt og pragt.

Til gengæld er vi blevet indlogeret i byens fedeste resort, der til fulde lever op til deres 5 ⭐️ :-) Poolen er skøn, og er bygget op omkring Tempelruiner. Det er en fantastisk flot botanisk have med masser af stier, damme med fisk og sjove detaljer... Så fint! Maden er rigtig god, og vi bliver virkelig passet op ;-) Feks. Kom en af tjenerpigerne lige efter morgenmaden med tanstikkere: Sir would You like A Stick? - og nu hvor jeg sidder her ved dammen kommer de stadig med kaffe og frugt.. Like! Vi forbinder efterhånden heller ikke alle måltider med mavekramper og tyndskid længere og kan efterhånden udholde hinandens prutter....
Vil aldrig hjem herfra!!!

Det er nu blevet lørdag - og vi er dog ved at være møre efter at komme videre. Der har været flere pudsige oplevelser i denne by. Sidder foreksempel i skrivende stund og spiser stegte bananer med sirup, vanilieis OG revet ost! De hælder revet ost på alle deres deres desserter - det skulle de stoppe med! Det smager virkelig ikke godt :o(

Vi havde også en pudsig oplevelse forleden aften da vi bevægede os udenfor ressorten og over på en restaurant på den anden side af vejen. Det så hyggeligt ud - udefra. Man skulle sidde i små pavilioner/ båse på gulvet og spise. Intet mystsisk over det - men der var en støj af frøer, som vi aldrig har hørt før og da vi kom ned og sidde viste der sig at være kæmpe store snegle - dobbelt størrelse vinbjergsnegle, med spidse huse krybende overalt! Det var simpelthen som at være med i en meget mystisk film - mørkt, brunt, frølyde og snegle overalt. Vi fattede selvfølgelig ikke en brik af menukortet og bestilte lidt på må og få. Det har vi før haft held med - om ikke andet har vi kunnet spise os mætte i ris. Det blev også løsningen her. Astrid og Gustav nægtede at sætte skeen i noget som helst og da Benedicte og jeg (Rikke) fandt en hjerte med årer i én menu og en en hel hønsefod i en anden, slap vi også skeerne.... Det var til gengæld gode sodavand.... Vi nåede at knase to store snegle i vores iver efter at komme hurtigt ud og vi gik direkte i bad.

I aftes var der levende musik i restauranten. Det var for en sjælden gangs skyld musik vi kendte og forsangeren sang faktisk godt. Det vi blot lærte var at vi ikke skulle klappe - for hver gang vi klappede spurgte bandet om ikke vi havde lyst til at synge... De spurgte så mange gange at vi stoppede med klappe....