Profile
Blog
Photos
Videos
Er fløjet til Borneo tidligt imorges og har indlogeret os på et hotel i byen Balikpapan.
Her er vanvittigt varmt og eftermiddagen er brugt i - og ved poolen. Poolen ligger på anden etage med udsigt til havet og vi er så heldige også at have havudsigt fra værelset på 10. Sal :0) Da solen var ved at gå ned gik vi ud i byen for at spise og selvom det er en større by, er det tydeligt at mærke, at den er mindre end de andre byer, vi hidtil har besøgt.
D.31.12.13.
Efter et par dage med fuld sol og høje temperaturer er regntiden kommet til Borneo med et uvejr igår aftes. Vi sad på en restaurant ved stranden og spiste grillede fisk og skalddyr, da det begyndte at lyne, tordne og øse ned. Regnen er først stoppet nu til aften.
Vi pakkede sammen i formiddags, lod vores unødvendige bagage opmagasineret på hotellet (vi kommer tilbage for en enkelt overnatning) og tog en minibus til Samarinda. Her skal vi være de næste 5 dage. Turen hertil gik gennem palmeplantager og bjerge med jungle. Det var grønt med grønt på. Ved vejene blev der solgt bananer, dragefrugt og majs ved små boder. Så det er der nok høstsæson for nu.
Da vi blev sat af i byen, blev vi kørt videre til hotellet af en lokal taxichauffør, som fortalte, at han havde en engelsktalende ven som var turguide. Ønsket med turen hertil var netop en tur ud i junglen via floden, men efter at have haft en mailkorrespondance med en guide og en personlig samtale med en anden igår - og fået bud på deres priser, havde vi sat os for at gøre turen selv. Men så mødte vi Abdullah og var solgt! Hans bud på en tur var vildt spændende og der kunne forhandles om hans pris :0) Vi drager derfor afsted fra d.2-4. Og for HULAN vi glæder os. Det bliver vildt spændende . Vi skal ud til flere primitive stammefolk i junglen (og overnatte der) og der er mulighed for at se alverdens dyr. Jubiiii! Det eneste vi skal medbringe er myggebalsam, sodavand og nysgerrighed :0) Det bliver SÅ spændende!!!!
I aften står den nytårsgallafest ved poolen. Livemusik, konkurrencer og fyrværkeri. Håber ikke der er dresscode - og at vi ikke vinder førstepræmien som er et køleskab! ! Gustav har købt lidt fyrværkeri og ser frem til en stor aften.
Forresten, så forsøgte vi at sende "gammeldags" postkort idag. Vi fik besked på at et frimærke koster 250 kr og at posten først ville blive afsendt om 14 dage. Så kortene er kommet i tasken igen.
Hav en god nytårsaften alle sammen. Vi glæder os til vi ses i det nye år.
- comments