KRISE!

Adskillelse..

Sidste blogindlaeg fra os begge….

(I lang tid..)

Et minuts stilhed….

Vores sidste dag sammen er nu kommet, og den er som saa mange andre, en smule plaget af toemmermaend. Naa. Fra i eftermiddag og en maaned frem er Marias hjem et boernehjem i udkanten af Kathmandu, mens Anne drager til verdens tag, Mt. Everest. Det er selvfoelgelig ret trist at skulle splitte op, men vi har nogle dage sammen om fire ugers tid og derefter jul og nytaar i Australien - ikke at forglemme!!

I skal selvfoelgelig ikke snydes for at se tilbage paa de sidste ugers fantastiske oplevelser sammen med os.

Efter Tibet tog vi til Pokhara, som er Nepals anden mest besoegte by primaert pga dens beliggenhed med udsigt til 8 af verdens hoejeste bjergtinder. Som de to yderst fornuftlige mennesker, vi er, kan vi godt lide at vaere paa forkant med tiden. Afgang til Pokhara er planblagt til kl. 6.30, saa vi vaelger at staa op kl 5.45. Vi gaar i bad, faar pakket taskerne, faar toej paa og det hele, men i det vi er klar til at gaa ud af doeren, laegger Anne maerke til hvor moerkt det er. Det er saa her, at vi opdager at vores to ure ikke foelger hinanden. Annes ur, som stod for vaekningen er stadig paa Tibet-tid, hvilket betyder at klokken ikke er 6.30 men i stedet 03.30. Saa det var bare super med god uafbrudt soevn inden en 7 timer lang bustur.. I seng med os igen..

Pokhara var mega nice!! Lige en by for os. Smuk og stille og proppet til randen med backpackere.. Den mindede os med det samme om en af vores yndlingsbyer i Laos, nemlig Luang Prabang. Midt i Pokhara ligger der en kaempe soe. Den giver byen en helt speciel ro, som om at vandet slugte al lyd. Paa dette vidunder af et badebasin skulle vi kajakke i enmands havkajakker. Turen var som saadan meget hyggelig (lidt kedelig), lige indtil der blev fyret op for de ufrivillige groenlaender-vaendinger. Ikke tilfreds og meget vaad Anne maatte indse, at det ikke lige var i dag, hun skulle laere det.

Som saa mange andre turistbyer har Pokhara fanget, at vesterlaendinger (anne og maria) elsker god mad. Det var nemlig her, at vi fandt den bedste restaurant til dato. Moon Dance hed den, og den faar 26 kokkehuer lige i skrutten! Vi faar helt vand i munden af at skrive om den.. nam nam nam. 2 desserter. Elsker backpackerlivet.

Vi traengte til lidt vild adventure, og bestemte os derfor alle for at paraglide! Men... Som tidligere naevnt, regner det meget i Pokhara, saa Annes paragliding tur blebv aflyst 1 gang og Marias 3(!!!) gange. SAA irriterende. Men ud og svaeve kom vi da, i sidste minut. Anne synes det var mega fedt, fordi hun var saa heldig at komme op kl 12, hvor jorden er blevet opvarmet og man kan lave en masse tricks i luften, Maria kom op allertede kl 9:30, hvor jorden ikke er opvarmet endnu, og man kan derfor ikke vaere ope i luften i mere end 10 minutter, saa det var minimalt hvad hun oplevede af tricks i luften, men det var maaske ogsaa meget godt da hun jo bliver daarlig bare af at se paa en gynge.. Men stor oplevelse var det da og sikke dog en udsigt!

Maria foelte ogsaa for at gentage succesen med motorbiken i Pokhara og tog 5 af de andre piger med paa tur. Nu er hun jo blevet pro, saa ingen skade sket. Anne tog en lang tur paa mountainbike, og kom hjem som vaad hund. Baade pga masser af sved og kaempe regn!!!

Fra Pokhara skulle vi ud paa en 2-dags riverrafting tur, hen til den store natinal park, Chitwan. Mega fed og smuk tur. Vildt sjovt, det skal vi begge helt klart proeve igen en dag. Og gerne lidt vildere. Vi fik lov at bade de steder der var stille, men paa et tidspunkt naaede Maria ikke helt op i baaden, da hun var svoemmet for langt vaek, saa lige pludeselig er der kaempe krise, og vores styrmand raaber og skriger at hun skal komme op, hun taenker lidt slaaap af, men det er fordi hun ikke har set den kaempe maessige sten hun er ved at smadre ind i. HELDIGVIS naar han at rive hende op i baaden igen, og med centimeter undgaar hun at smadre ind i stenen. Dramatisk! Vi maerker at vi lever i hvert fald! :-)

Vi overnattede i telte paa en lille strand langs floden, ren idlyler.

Selvom vi ikke foelte vi var helt faerdige med at rafte glaedede vi os meget til safari i Chitwan! Vi ankom paa et dejligt hotel og skulle straks ud at se et dyre museum og se paa elefanter, og et enkelt naesehorn.
Fedeste og mest makabre museum til dato! Elefant- og naesehornsfoste, doede kaempe slanger, katte, delfiner. Udstilling af forskellige indvolde i smaa glas og en masse lorte fra en masse forskellige dyr. Mega fedt!

I Chitwan var vi tilbage i ovnen, sindsyg hede! Vi var paa krokodillesafari, red paa elefanter ude i regnskoven, og Anne badede med dem. Det er virkelig elefanternes by. Alle havde dem bogstaveligtalt i baghaven. Hunde er aabenbart 'so last year'..

Vi var paa jeepsafari (gypsy-fari!!), som ikke rigtig var en jeep.. Vi saa desvaerre ikke saa mange vilde dyr igen. Det blev til masser af hjorte, kaempe edderkoppe, oerne, og andre fugle. Desvaerre ingen tigere og bjoerne. De lever langt laengere inde i skoven, saa hvis det var, skulle man tage en mange dags tur ind, men det havde vi desvaerre ikke tid til.

En aftenen saa vi smukke solnedgange og opfandte vi vores eget EGO spil. Et spil der handler om, hvor godt man kender hinanden. Saa det skulle vi da lige finde ud af, om vi har hoert efter, paa den maaned vi har rejst sammen. Rigtig sjovt! Ellers var vi paa bar om aftenen og saa nepalesisk danse-stick-show!

For at afslutte med noget virkelig intenst adventure, brugte vi vores sidste dage sammen paa The Last Resort. For at komme derhen, skal man over en laaaang haengebro 165 meter over en flod. Nogle i gruppen mere angst end andre. Haha. Vi var dog begge helt oppe at koere, og vi kunne ikke fatte, at vi om lidt skulle hoppe ned fra den! Da vi havde krydset broen, ankommer vi til det mest chillern afslappede sted. Dejligt! Vi blev vist til de telte vi skulle bo i. Eller... Det maaske saa meget sagt. Det er sgu lige Marias kind of camping! Stort 'telt', med gulv, tag og rigtige senge!! Fedt fedt fedt. Men devaerre et par uvelkomne gaester i form af Peter edderkop og Simon slange.

Vi starter begge med at hoppe bungyjump. Helt sindsyg forfaerdelig, men saa vild og sjov en oplevelse. Ej men hold kaeft det var vildt!!!!! Maria havde faaet nok adrenalin og turde ikke udsaette sin ryg for flere ricisi, saa det var ganske rigeligt. Men vilde Anne kunne selvfoelgelig ikke faa nok, og skulle ogsaa proeve Swing. Her hopper man fra samme sted, man er bare spaendt fast i maven i stedet for i foedderne. Og det frie fald varer dobbelt saa lang tid, og naar man kommer ned saa gynger man frem og tilbage, i stedet for op og ned. Wild life!!!

Vi havde 2 overnatninger, saa selvfoelgelig skulle vi naa mere! Mere vil ha' mere! Anne besluttede sig for at high-rope. Gaa paa en forhindringsbane oppe i traeerne. Maria rapellede ned af vandfald. SJOVT!!!

Vi moedte nogle soede danske maend, som vi fik nogle drinks med inden vi gik i seng og skulle forlade paradis.

Og nu er vi her... Vi havde 1 nat i Kathmandu, og nu skal vi hvert til sidst. Der kommer en taxa og koerer Maria og en anden pige fra gruppen, Anna, til boernehjemmet om 2 timer. Helt vildt spaendt.

Og Anne er selvfoelgelig ogsaa rigtig spaendt paa at bestige en stor del af kaempe bjerget. Vi krydser alle fingre og oensker hende og de andre fra gruppen held og lykke med det! Hun sidder lige nu ved siden af mig og fortaeller, at hun ikke kan vente med at faa spejdertoejet og vandrestoevlerne paa igen! Sammen med det fedtede haar og svedig krop! :-)

2 maaneder gaaet. Hurtigt!!!! Vi er begge glade for vi har valgt at rejse i saa lang tid, for vi er slet ikke faerdige og klar til at komme hjem!

Store krammere fra Maria og Anne