Hey der hjemme, så er det da vist ved at være på tide at jeg skriver hjem igen, det har jeg jo ikke gjort siden jeg kom til australien i starten af februar. Som jeg skrev sidst var planen med at komme her til australien at jeg skulle bo et stykke tid hos Louise, og derfra finde mig et job som jackaroo, australsk cowboy.

Men inden jobjagten begyndte skulle jeg lige slappe af en uges tid eller to, så den første weekend tog vi på camping med nogle af Louises venner, og en hel masse af deres venner. En god weekend med masser af druk og gang i den ved stranden. På selv samme campingtur så jeg min første kænguru og lige efter en koalabjørn, vildt nok at se både vilde hoppedyr og koalaer lige efter hinanden allerede et par dage efter man er kommet til Australien. Da vi kom tilbage til Geelong, den by lidt syd for Melbourne som Louise boede i, fandt vi ud af at flere store bushfires var brudt ud i områderne omkring Melbourne. Bushfires er en temmelig alvorlig ting i Australien, og især efter en meget lang og varm sommer, så derfor blev det til et par dage foran fjernsynet for at følge med i udviklingen. Desværre kostede brændene omkring 200 menneskeliv, så stemningen i Australien var ikke så høj i ugerne efter.

Efter et par uger i Australien skulle Louise flytte fra Geelong til selve Melbourne. Det havde været planen hele tiden, men hun skulle lige finde noget at bo i der inde, og nogle at bo sammen med. Hun, og en af hendes venner, en gut der hedder Lee, havde fundet en treværelses lejlighed i en forstad ikke langt fra centrum, så vi pakkede vores ting sammen og rykkede fra Geelong til Melbourne.

Nu var det så på tide at jeg begyndte at kigge mig om efter et job. Jeg havde været i Australien i nogle uger nu, og pengene begyndte så småt at slippe op. Det viste sig desværre at være lidt sværre at finde et job om jackaroo end jeg havde troet, da det er lidt et uddødt fag. Nu om dage bliver alt den slags gjort fra motorcykel eller helikopter, og man skal meget langt ud i bushen for at finde arbejde. Derfor blev jeg lidt længere hos Louise end jeg havde planlagt, mens jeg ledte efter noget at lave. Heldigvis er gallopløb meget stort her i Melbourne, så der er rigtig mange stutterier og træningscentre i og omkring byen. Derfor valgte jeg at søge noget arbejde indenfor det fag, da jeg jo har en del erfaring med heste og staldarbejde. Ikke længe efter jeg havde sendt nogle ansøgninger ud blev jeg ringet op fra et stort træningscenter lidt nord for Melbourne der heder Eliza Park. De manglede en trackworker og stablehand og kunne tilbyde mig et værelse på selve gården, så jeg sprang straks til og begyndte at arbejde der oppe i starten af marts. I begyndelsen var det temmelig hårdt arbejde. Vi startede kl. seks om morgenen og arbejdede til kl. tolv med at ordne stalden, fodre hestene og så ride dem. Den første dag skulle jeg ride fire heste, og dagene efter fik jeg flere og flere heste at ride, så meget hurtigt blev jeg temmelig øm i bagen. Selve ridningen havde dog ikke meget med rigtigridning at gøre, det var bare at tage hestene ud på gallopbanen og ride to eller tre omgange rundt. Om eftermiddagen arbejdede vi så igen to timer fra tre til fem med at tage heste ind fra fold og fodre dem. Alt i alt et temmelig let arbejde, men desværre fandt jeg ud af at jeg blev snydt for omkring 100 dollers (400 kr) om ugen, da vi blev betalt for 40 timer men altid arbejdede mindest 46 timer om ugen. Derfor begyndte jeg at kigge mig om efter noget andet arbejde, og heldigvis fandt jeg temmelig hurtigt et arbejde på Flemington, så efter bare tre uger på Eliza Park rykkede jeg tilbage til Melbourne. Flemington er den største gallopbane i Melbourne, og flere trænere har stalde der. Jeg havde fået arbejde hos en af de lidt mindre trænere med kun 25 heste. Der skulle jeg ikke ride da der er temmelig strenge regler for ryttere på Flemington, så den stod kun på normalt staldarbejde for mig. Desværre startede arbejdet allerede kl 4 om morgen, for alt trackwork på banen skulle være færdigt inden ni om formiddagen. Derfor havde jeg fået et værelse hos en af rytterne fra stalden (Mike), så jeg kunne køre med ham om morgenen. Mike boede sammen med en anden rytter fra Flemington, Brendon og de havde et ekstra værelse ledigt i deres hus. Desværre var arbejdet i stalden ikke så skide fedt. Jeg skulle op kl halv fire hver morgen, og vi var aldrig færdige til tiden da jeg var så uheldig at arbejde sammen med nogle meget dovne indere der havde den filosofi at hvis de ikke arbejdede så hårdt, blev vi andre jo nødt til at gøre deres arbejde. Derudover havde jeg kun fri en søndag hver 14. dag, så der var ikke meget tid til at se Louise eller noget andet for den sags skyld. Så da jeg havde arbejdet der i lidt over tre uger sagde jeg op dels på grund af de forskellige grunde ovenfor, og dels fordi jeg efterhånden havde tjent nok til at jeg kunne tage ud og se lidt af Australien inden jeg skulle hjem, og dels fordi Louise havde fødselsdag den følgende uge så der skulle hjælpes lidt med at arrangere lidt fest. Louises fødselsdag holdt vi så i lørdags sammen med en af hendes veninder fra danmark der hedder Sara. Sara bor i et gammelt pakhus sammen med en masse andre, så der var masser af plads til at hole en stor fest, så det gjore vi.

Nu er det så ved at være på tide at jeg kommer ud og ser en lille smule af Australien. Derfor tager jeg på søndag til Adelaide og mandag morgen starter jeg på en ti dags 4x4 offroad tur safari fra Adelaide til Alice Springs. På den måde kommer jeg rigtig ud og ser outbacken uden bare at sidde i en bus og se det hele gennem et vindue. På den her tur skal man sove under åben himmel og man kører så lidt som muligt på de rigtige veje, men gennem bushen. Jeg glæder mig vildt meget til turen, og samtidig bliver det ligesom afslutningen på min rejse, for når jeg kommer tibage til Melbourne er der bare små tre uger til jeg tager hjem.

Jeg har ikke taget så skide mange billeder i den tid jeg har været her i Australien endnu, for som I kan læse har jeg ikke set så meget af landet endnu. Derfor kommer der heller ikke så mange billeder op sammen med denne her blog, men selvfølgelig tager jeg kameraet med på min offroad safari, og der håber jeg at tage rigtig mange billeder så I alle kan se lidt af den australske bush. Dermed er der ikke så meget mere at sige herfra. Jeg håber at I alle har det godt der hjemme, og jeg glæder mig til at komme hjem til den danske sommer, håber sgu den bliver god og varm, har jo snart vennet mig til varmen ;)

Rigtig mange hilsner her fra, Kasper.