Hey Folkens. her kommer så endelig en opdatening fra det store land. I må alle undskylde at det er så længe siden, men der har ikke lige altid været mulighed for at komme til nettet.

Siden sidst er vi kommet et godt stykke videre. Vi har, efter mange dage endelig lagt New York state bag os, og bevæget os ned syd på til Pennsylvania. Vores mål dernede var at se om vi kunne finde nogle Amish folk. Dem der stadig kører rundt i hestevogn og går klædt som for 200 år siden. Så vi satte GPSen til at sende os til Lanchaster, som vi havde fået at vide ville være det sted i Pennsylvania hvor der var bedst mulighed for at møde dem. Efter en relativt kort tur på vejen fandt vi ned til byen og fandt os et motel. Lanchaster selv var ikke særlig interesant, så dagen efter, (sidste lørdag) begav vi os ud på nogle af de små veje rudt om byen for at se om vi kunne finde nogle amish samfund. Desværre har de fleste amish folk fundet ud af at de kan tjæne temmelig godt på turismen, så ud over et par hestevogne på vejene her og der (de er rigtig rigtig irreterende at ligge bag)så er det ikke helt de rigtigt konservative amish folk man ser, og vi havde ik lige mod på at skulle prøve at finde et af de samfund. (Der er jo nok en grund til at de lever langt væk fra alle os andre) Så efter et par tmer i amishland begav vi os ind imod Philadelphia. Der besluttede vi at blive i et par dage for at se på byen, og for at få lidt pause fra vejen. Vi parkerede på en parkeringsplads inde midt i byen, som vi fik temmelig billigt hvis vi kunne fjerne bilen inden kl 6 mndag morgen, da prisen på parkering i byen stiger gevaldigt i hverdagene. Da vi havde fundet et billigt hotel gik vi lidt rundt for at se byen. Alt ialt er Philidelphia en temmelig flot by, men kun nede i den gamle bydel, hvor Uafhængighedsakleringen blev skrevet, og hvor Liberty bell står, resten af byen ligner alle andre større amerikanske byer.Dagen efter, om søndagen tog vi en rigtig turist tur rundt dernede. Desværre var der også tusindvis af andre turister har havde fået samme idé, så Morten og jeg droppede at komme ind og se det rum hvor uafhængighedsakeringen bllev skrevet, well, i bund og grund var det bare et lokale med nogle stole rundt om et bord. Vi gik temmelig tidligt i seng den aften for vi skulle jo have bilen ude af parkeringspladsen inden 6 næste morgen.

Fra Philadelphia valgte vi at køre en lille tur ud til Atlantic City for at se på østkystens svar på Vegas, og for at tage os en dukkert i atlanterhavet. Eftersom vi kørte allerede kl 6 fra Philadelphia, kom vi til Atlantic City kl 8 om morgenen. Solen skinede fra en skyfri himmel og vi havde hele stranden for os selv. Desværre kunne vi ikke hoppe i vandet da det var forbudt at bade før der kom livredere på kl 10, så vi brugte de første par timer på stranden med at nyde den varme morgen, læse lidt og ellers bare slappe af. Da vi endelig kunne komme i vandet viste det sig at være hele ventetiden værd. Vandet var dejigt varmt og vi var nok ude i de kæmpe store bølger i en halv time eller noget.

Da vi syntes vi havde grillet os selv nok i solen begyndte vi at køre imod Washington DC. Turen der ned gik temmelig let og allerede samme eftermiddag havde vi fundet et motel lidt uden for byen. Vi besluttede at vi ville bruge nogle dage i DC også, da der var temmelig meget at se der. Så næste morgen tog vi bussen ind til byen. På vejen der ind gik det oå for os at det kvartær vi boede i ikke var det pæneste i buen. Måske det skudsikre glas manden på motellet sad bag ved skulle have givet os en idé om det..... Men, men men. Nu var vi chekket ind, så vi kunne lige så godt blive der, værelerne var allerede betalt. Inde i byen startede vi med at gå op til capitol hill. Der fik vi os en rundvisning inde i bygningen, hvor vi fik historien om hvordan den var blevet bygget, og samtidig fik vi en hurtig gennemgang af det amerikanske politiske system. Derefter gik vi ned mod Washington monument, den store opelisk der står mellem capitol hill og Lincoln memorial. Nede ved monumentet så vi pludselig to helikoptere flyve lige over vores hoveder, den første lanede nede på plænen foran det hvide hus, så vi var temmelig sikre på at det var Bush him self, eftersom det var hans private helikopter. Da vi havde set lidt på Washington monumelt, gik vi ned og så på det hvide hus. Desværre er sikkerheden så stram at der ik er særlig let at komme til at se det ordenligt. Derefter gik vi op til Lincoln memorial og så lidt på det, og så videre ud til Arlington kirkegården, der hvor det amerikanske militær begraver sine døde. Turen der ud var lige lidt længere end vi først havde regnet med, men nu var vi jo på vej. Der ude så vi John F. Kennedys grav, og alle de andre kente mindesmærker der er der ude, den ukendte soldats grav, og gravene for alle de astronauter der er døde i tjæneten.

Om aftenen valgte vi at tage ind og se en baseball kamp. Vi tog metroen ud til det nye stadion og købte billetter til kampen, vi var temmelig billige i forhold til hvad vvi havde troet. Inde på stadion var deren helt vildt fed og ubeskrivelig stemning. Alle var helt oppe at køre over kampen og fans fra bække sider kom fint ud af det med hinanden, så det var totalt sjovt at opleve det. Da vi kom hjem og kiggede lidt på et kort opdagede vi at vi havde gået omkring 10-15 km. Ikke så underligt at jeg havde lidt ondt i mine fødder.

Dagen efter tog vi rundt på nogle af de mange museer der ligger inde i byen. Vi brugte det meste af dagen på the Smithsonian national museum of natural history, eller på dansk, naturhistorisk museum. Derefter gik vi på air and space flight museum og så alle de forskellige raketter usa gennem tiden har sendt op. Et meget interesant museum, men vi havde efterhånden fået nok af museer, så efter et par timer der valgte vi at smutte tilbage og få en god nats søvn. Næste morgen skulle vi til at afsted igen. Vi havde aftalt med en af pigerne vi skulle over og besøge at vi ville komme i løbet af torsdagen, så det var på tide at vende snuden imod Richmond Virginia. Desværre var vores bil ikke helt enig. Den valgte simpelthend at være død for strøm. Desværre var der vores egen skyld, for vi havde glemt at slukke for vores lille bil køleskab som vi bruger til at holde vores vand koldt med. Efter en del banden og svovlen fik vi ringet til National, vores biludlejningsselskab, og de sendte en til at jumpstarte den, så en halv time senere var der igen liv i bilen.

Fra DC kørte vi så ned til Richmond i Virginia hvor vi mødtes med en af pigerne vi kender fra danmark, Adrian. Der tilbragte vi så weekenden med at leve som de gør det på et amerikansk collage, med fester hver aften, øl i røde plastik kopper og en masse sindsyge druklege, godt at vi er danskere, og dermed vant til at drikke. Udover at feste var vi også inde og se et komisk teaterstykke om den amerikanske historie, det var hyle morsomt, og vi var inde og se Madelin Allbright tale om hvorfor det er at usa ikke har råd til 4 år mere med en replubikansk præcident. Virkelig et godt foredrag.

Søndag ringede vi til den næste af pigerne, Amanda og fortalte hende om vores paner om at komme og besøge hende i Ohio iløbet af tirsdagen, men under samtalen fik vi at vide at hun havde fødselsdag dagen efter, mandag, så hvis vi kunne nå det skulle vi prøve at komme der, for så ville der nok være lidt mere gang i den. Så næste morgen begyndte vi at turen imod Grandville Ohio, en tur på omkring 550 miles, eller ca 850 km. Turen bragte os over en lille bjergkæde som var utroligt smukke at køre igennen, og først på aftenen nåede vi Grandville. Den lange tur havde ikke ødelagt vores festhumør, ogAmanda var meget glad for at vi nåede hele turen på en dag.

Så lige nu sidder jeg på hendes sofa og prøver at komme i tange om alle de ting jeg har oplevet de sidste par uger så i alle kan høre om det der hjemme. I morgen er planen at vi kører her far og fortsøtter vores tur. Herfra kører vi til Indianapolis, og derfra over Kentucky til Dallas. JEg håber at jeg komme til at kunne skrive lidt ogtere end jeg har gjort sidst.

Kan I alle have det godt hjemme i Dk. Glæder mig til at høre fra jer.

Hilsen Kasper....