Hey Alle.

Ja så har jeg sgu også været i Canada. Siden vi var i Rome i forgårs har vi kørt en hel del. Efter en god nats søvn i Rome, kørte vi i gårmorges lidt tilbage øst på, for at se på nogle huler vi havde fundet noget info om. En lille omvej på små 200 km. Desværre var hulerne ik særlig imponerende for et par geologer som Morten og jeg, så hurtigt valgte vi at vende smuderne imod Niagra Falls.

Efter en marathon køretur på godt 500 km kom vi godt smadrede til Niagra ved 8 tiden om aftenen. Fra den amerikanske side var faldene imponerende at stå ved siden af. Niagra City er pga faldene blevet til lidt af en spilleby på den Canadiske side, så lyset er meget imponerende i mørket, hvor faldene er oplyst i mange forsellige farver. Vi besluttede os hurtigt for at køre til den canadiske side, som vi havde fået at vide var meget flottere end den amerikanske side. Så over rainbow bridge og gennem tolden med os, og vupti, så var vi i Canada.

Niagra Falls er opdelt i to fald. Det "lille" maerican falls, og det store og meget berømte horseshoe falls, som kun kan ses fra den canadiske side. Da vi kom over på den anden side fandt vi et temmelig billigt motel, og derefter gik vi ned for at se på faldene. Desværre skulle vi gå en rimelig lang tur for at komme ned og se dem ordenligt, og da vi var godt smadrede efter køreturen, besluttede vi at gå tilbage og gemme oplevelsen til morgendagen.

Dagen efter skulle vi så endelig se hvad vi nu havde kørt så mange kilometer for. I dagslys var faldene endnu mere imponerende end i mørke. Vi kørte ned til selve det store fald og gik rundt langs kanten af det. Når man er så tæt på regner det en hel del, så regntøjet blev nøvendigt. Man kan desværre ikke beskrive det imponerende syn der møder en når man går rundt om faldet, det er ganske simpelt noget der skal opleves. Vi besluttede os for at vi ville opleve det hele lidt tættere på, så vi tog med de meget berømte både, Maid of the Mist, som sejler en helt ned foran det store fald. Turen gik lige forbi det ligge fald, og vi havde god mulighed for at se det hele lidt nedefra. Derefter sejlede vi videre til det store fald.Der er så meget vand i luften at der er en konstant tåge nede ved faldet, og da vi var helt nede ved faldet regnede det så meget at det ikke var til at tage billeder eller bare at se op på faldet. Alligevel var det en utroligt imponerende opleveelse at stå og føle sig så sindsygt lille og bare vide hvor store kræfter der er på spil.

Da båden havde ligget neden for faldet i små 5 min sejlede vi tilbage, og den lille tur var slut. Alle pengene værd. Efter den tur havde vi svært ved at blive imponeret meget mere over Niagra, så vi besluttede at tage tilbage til USA og køre syd på. Vi trillede over rainbow bridge igen og blev lukket ind i USA igen uden problemer.

Fra Niagra begyndte vi at køre imod Philadelphia, en tur på ca 700 km, og godt 350 km senere sidder jeg nu i en lille by på grænsen mellem New York og Pensylvania på en hlliday inn og skriver til jer. I morgen satser vi på at skulle ud og se rigtige ægte armish folk inden vi sidst på dagen tager til "Philly" i morgen aften.

Billeder af de sidste par dage, samt Niagra falls skal nok komme op på facebook en af de nærmeste dage.