Profile
Blog
Photos
Videos
Hey der hjemme.
Ja så er det vist ved at være tid til en lille opdatering igen. Siden sidst er det sket en hel del, vi er kommet fra San Francosco til Las Vegas og har set en hel del på vejen.
Vi kørte fra San Francisco for nogle dage siden, med kursen imod Yosemite nationalpark, en enormt smuk park der er kendt for nogle meget smukke bjerge og bjørne. Bjørne så vi desværre ikke nogle af, men vi så masser af meget smukke bjerge. Desværre skulle vi over sierra nevada bjergene gennem et pas i parken, men det var lukket pga. sne, så vi kom ikke til at se så meget af parken som vi havde håbet. Derfor vente vi om og kørt lidt længere nord på, for at komme overet pas der stadig var åbent. Den aften sov vi oppe i bjergene ikke lange fra det åbne pas, i en lille hytte langt ude i skoven. Ligesom i Yellowstone havde vi heller ikke her noget internet, tv eller signal til telefonerne. Tilgengæld var det rigtig hyggeligt at bo ude midt i skoven.
Næste dag kom vi over passet, og ned i det østlige Californien. Her begyndte vi at køre sydpå imod death valley, men på vejen skulle vi lige stoppe ind ved mono lake, en lidt spiciel sø, rent geologisk, der ligger på den østlige side af bjergene. Da vi havde brugt lidt tid der kørte vi videre imod death valley, og ud på aftenen kom vi til den østlige side af ørkenen. Den aften sov vi i en lille by lidt uden for ørkenen, og dagen efter, i går, kørte vi så ind i death valley. Det meste af dagen i går brugte vi så i ørkenen, hvor vi bla. så djævelens golfbane, saltørkenen og mange andre ting. Da det var ved at være sidst på eftermiddagen kom vi ud på den anden side af dødens dal, og satte kursen imod Las Vegas. Dertil kom vi så endelig om aftenen, og fra lang afsrand kunne vi se ud over den meget oplyste by. Vi kørte ind i byen fra sydsiden og kom op af the strip, den gade hvor alle de store kasinoer ligger. Den kørertur kan ikke beskrives, den skal opleves. Hele byen er badet i et overdådigt væld af lys, lyd og shows hele vejen op og ned af gaden. Vi fandt et billigt motel i den nordlige ende af the strip, den billige ende, men heldigvis ikke længere væk end at vi saktens kan gå ned til den del af byen hvor det virkelig sker.
Da vi havde fundet os til rette i vores værelse valgte vi at gå ud os se lidt af byen, det var jo lørdag aften så der var godt gang i gaden. Vi gik ned af the strip, og så alle de vilde shows som mange af hotellerne har kørende udenfor for at lokke folk ind. Vi så både pirater og sirener der sloges i et kæmpe show med pyroteknik og eksploderende piratskipe, hvorefter vi gik en tur igennem Venedi og så på gondolerne der sejlede rundt på kanalerne. Derefter kom vi en lille tur til Paris, hvor vi så både operaen, triumfbuen og Eifeltårnet. Efter et imponerende show med springvand og musik foran The Bellagio kom vi en tur til New Yorkhvor vi så alle de kendte bygninger vi allerede havde set i det rigtige New York. Vi sluttede i det gamle Ægypten hvor vi lige fik et gimt af en pyramide, en obelisk og sfingsen. Efter den lange gåtur valgte vi at tage en tasi hjem, og da klokken havde neget sig op på 1 om natten kom vi endelig godt smadret tibege til vores værelse.
I morges stod den så på tøjvask som det førte, og da det var klarret valgte vi endnu en gang at gå en tur ned af the strip for at se det hele i dagslys, og for at finde en biograf hvor vi kunne bestille billetter til primieren på James Bond på fredag. (Her ovre har den først primere på fredag). Da vi havde fundet biletterne gik vi stille og roligt tilbage imod vores motel og oplevede den vilde by på vejen til bage. Selv om vi havde taget afsted midt på eftermiddagen kom vi først tilbage ud på aftenen, for hele tiden blev man lige nød til at stoppe op og se et eller andet helt vildt. Las vegas er uden tvivl lige så vild og overdrevet som man ser i tv. Derher er helt sikkert den vildeste by vi har været i ind til videre, og den er lige så overdådig som vi havde regnet med.
De næste par dage skal vi lidt rundt og se nogle forskellige ting lidt uden for byen, Hoover dam, Grand Canion og nogle andre ting, og så skal vi selvfølgelig se endnu flere vilde ting her i byen, og mon ikke vi også lige skal prøve at spille en lille smugle.
Tror det var alt hvad jeg havde at fortælle om for denne gang. Billeder fra de sidste par dage kommer op når jeg kommer til en netcafe, da denne forbindelse ikke er særlig stabil. Håber alle har det godt der hjemme og at de har det (næsten) lige så sjovt som vi har det.
mange hilsner herfra. Kasper.
- comments