Profile
Blog
Photos
Videos
Hey der hjemme.
Så har vi oplevet det storslåede og fantastiske Yellowstone. Siden i går morges, hvor vi kørte fra West Yellowstone, har vi oplevet gejsere, varme kilder, muddervulkaner og en masse andre fantastiske geologiske særværdighedder. Vi startede med at køre ned imod Old faithful, en lille køretur på små 20 milles. På vejen stoppede vi ind ved en samling gejsere og varme kilder som vi kom til at bruge lidt lang tid på. Da vi endelig kom videre, fik vi tilfældivis øje på en flok bissoner der gik og græssede på den anden side af floden, som vi jo selvfølgelig lige skulle ind og tage en masse billeder af. Begejstrede over endelig at komme til at se rigtige bissoner kørte vi videre ned imod Old Faithful, men kort efter blev vi endnu en gang stoppet, for midt på vejen i den modgående vejbane kom en stor bissontyr gående, med en lang kø af biler efter sig. Tyren gik stille og roligt lige forbi bilen somom den slet ikke opdagede os. Vi fik taget en masse super gode billeder og kørte glade videre, overbeviste om at vi nok ikke ville komme så tæt på de vilde dyr igen. Men da vi begav os videre ned til en samling gejsere der lå lidt væk fra hovedvejen, kom vi lige giennem en stor flok bissonkøer og kalve, der gik og græssede stille og roligt på hver side af vejen. Det minede mest om en tur i Knutenborg safaripark. Da vi havde fået de billeder vi skulle have kørte vi videre ned til geser bassinget. Vi kom ned til gejserne, men det var mest bare varme kilder der stod og boblede stille og roligt. Vi kiggede os lidt omkring og fandt en lille sti langs floden som vi fulgte, og kom frem til et område med nogle andre mindre varme kilder og gejsere. Bedst som vi stod ved siden af en varm kilde og tog billeder og nød områedet begyndte den at boble helt vildt, og i løbet af få sekunder stod vi ved siden af en lille gejser. Først fik vi et lille schok, men da vi kom lidt væk var det super fedt at opleve at en helt stille varm kilde lige pludselig kunne gå i udbrud sådan.
Efter den lille ekspedition gik vi tilbage til bilen og endnu en gang begav vios ned imod Old Faithful. På vejen der ned stoppede vi ind mange steder og så på en masse forskellie varme kilder og gejsere og boblende mudderhuller ogmeget andet. Da vi endelig kom ned til Old faithful var der ca en halv time til næste udbrud (Den går i udbrud en gang hver 90 minut, ca.), så vi satte os og ventede på at gejseren skulle komme i gang. Og ganske rigtigt, inden for nogle minutter af hvornården skulle gå i udbrud, sprang gejseren. Desværre var den ikke helt så spektakulær som vi havde håbet. Vi havde hørt en masse om at den ville sprøjte i 1,5-5 minutter og t den kunne sprøjte helt op til 55 meter op i luften. Desværre var det mere noget i retning af et lille minut og, trods alt en temmelig fin høj stråle, men ikke i nærhedden af 55 meter. Da vi havde set gamle trofast var det allerede ved at være sent, og med det temop som vi kørte med inde i parken besluttede vi os at begive os ud på den anden side af parken og finde en by vi kunne overnatte i. Så vi begyndte at køre videre igennem parken, men et stykkede efter opdagede vi en bjørn stå inde i vejkanten. Først stoppede vi et godt stykke fra den, for vi havde læst at man skulle holde omkring 100 meters afstand til dem, klart nok. Bjørnen var i gang med at grave nogle røder op eller noget, den var meget optaget af at grave mindre end en meter fra vejen, og ensede os slet ik, så vi trillede stille og roligt forbi den. Da vi kom tættere på kunne vi se at det var en stor unge, og den var travlt optaget, så vi fik desværre ikke nogle billeder af den med hovedet oppe.
Vi kørte videre, og mens mørket sænkede sig kom vi op over et snævert bjertpas, og ud af parken. Nu skulle vi så finde et sted at overnatte, men hurtigt gik det op for os at der ikke lige var nogen by ved den indgang vi var kommet ud af. Heldigvis fandt vi et lille hotel der på der midt ude i skoven, og der fik vi et værelse, eller det vil sige, vi fik en lille bjælkehytte, uden internet, telefonforbindelse eller fjernsyn, super fedt...
Om morgenen, altså i morges gik det så op for os at det var Buffolo Bill der i sin tid havde bygget hotellet sammen med hans private jagthytte, lidt fedt at på Buffolo Bills hotel. Efter morgenmaden kørte vi så igen ind i parken for at se de sidste ting. Hele dagen i dag har vi så brugt på at kre rundt og se muddervulkaner og flere gejsere og varme kilder, vandfald og flere vilde dyr. Vi kom endnu en gang forbi en bissontyr der syntes at vejen var et bedre sted at gå end skoven, og vi fik også et glimt af hvad vi vistnok blev enige om var en enlig ulv. Hjorte har vi også det en masse af. De er ikke så spændende, fordi de står alle steder hvor der er lidt græs, lidt ligesom i dyrehaven. Men sidst på dagen så vi en stor kronbuk der stod alene og gumlede græs. Den havde et kæmpe gevir, og den var flink nok til at stille sig op og posere lidt for vores kamera så den fik vi nogle rigtig flotte billeder af.
Nu er vi så kørt ud af den nordlige indgang til parken og er kørt lidt væk, op til en mindre by. Vi er færdige med at se selve parken, men i morgen vil vi prøve at se om der er mulighed for at fiske i nogle af floderne her oppe. Ellers må vi bare finde på noget andet at lave.
Jeg håber alle har det som de plejer der hjemme, og at alt går godt. mange hilsner herfra.
Kasper.
- comments