Jeg vågnede kl 04.30 og begyndte at pakke tingene ud i bilen og relativ nemt kom drenge og mand listende - vi havde en lang køretur foran os og var vist samtidig lidt spændte på at komme til Heron Island. 05.45 kørte vi og godt 4 timer senere rullede vi ind på havnen i Gladstone - hvor vi tjekkede ind og fik bilen parkeret. Med Asgers søsyge på delfinturen i NZ havde vi garderet os og købt søsygetabeletter og alle tog en, da vi kunne se, at der blev lovet lidt søgang - og det var vist godt nok, for den 2 timer lange sejltur lagde folk ned på stribe. Begge drenge lagde sig derimod hen over en forælder og faldt i søvn - så vi havde en herlig tur, som selv Carsten vist nød!

Efter en lille times sejlads kunne vi se revet. Det bemærkelsesværdige med Great Barrier Reef er flere ting. For det første er det jo ikke et langt rev, der uden afbræk ligger ned langs Australiens kyst. Derimod er det tusindvis af mindre rev, nogle af dem danner koraløer - sådan en skal vi på, og andre ligger bare lige under vandeoverfladen og bryder bølgegangen udefra oceanerne. Det betyder, at man meget tydeligt kan se revene, for det er en af de andre ting, der er bemærkelsesværdig ved revet - man sejler lang tid over dybt vand før man kommer til det - og pludselig - fordi det tårner sig op fra havbunden og flere steder er kilometer tykt, har man dels en brænding, men også et farveskift af dimensioner fordi vanddybden ændrer sig. Farverne changerer fra turkis til blå og over i en næsten skrigende grøn farve - og samtidig kan man se det gulbrune rev titte op mange steder - og ved lavvande bliver revet helt synligt. Vi kom til revet ved relativ lavvande og synet tager simpelthen pusten fra en. Der ligger flere koraløer - Lady Elliot og Lady Musgrove Island på vej ud til Heron, og lige inden man kommer til Heron er der den mest fantastiske sejltur langs en revvæg. Jeg var gået op på dækket og nød udsigten og på 10 minutter så jeg 2 store skildpadder i vandet - og troede mig enormt heldig - men jeg skulle blive klogere!

Indsejlingen til øen er i særklasse smuk. De har vist sprængt (!) en sejlrende ind - sådan ser det i hvert fald ud, og i selve renden hænger der en 15 - 20 1 - 1,5 meter citronhajer, revhajer og et hav af rokker rundt. Så gæsterne på dækket blev kollektivt euforiske, da vi så de første hajer i vandet - og kombineret med de fantastiske farver var alle vist sikre på, at her skulle vi nok få masser af oplevelser.

Hytterne på øen er vældig fint placerede midt i den originale beplantning og idet øen ligger hvor den gør, udgør den et yndet hvilested og ynglested for trækfugle, så her er fugle, fuglereder og fugleunger over alt. Vore hytte ligger således midt i en koloni af sorte fugle, der minder lidt om terner og med jævne mellemrum kommer der små minifasanlignende tingester spankulerende hen over vores terrasse - total upåvirkede af, at vi sidder her. De er hverken irriterende eller nærgående, sådan som vi ellers har oplevet det med især måger mange steder her i Australien, fuglene er her tydeligvis for at få unger og ikke stjæle tåbelige menneskers mad.

Efter en sen frokost gik vi ned på molen for at kikke nærmere på hajerne - og sikke et show. Et par unge fyre var hoppet i vandet og hajerne svømmede uforfærdede rundt og gav fine målestoksforhold - de ER ikke så store - men det ser fedt ud, når de kommer cruisende. Molen er tydeligvis tilholdssted for en del af de større fisk, for vi så samtidig flere forskellige former for roller, der enten bare lå og fedede den på bunden eller majestætisk svævede forbi vores måbende ansigter - det var jo helt vildt det her! Vi gik en tur rundt om øen - det tog i absurd langsomt tempo godt en time og masser af steder kunne vi se skildpaddespor i sandet. Heron Island er nemlig også hjemsted for både de store læderskildpadder og grønne havskildpadder, der netop nu kommer og lægger øg på stranden. I receptionen havde de fortalt os, at det var et stort år i år - i aftes havde biologerne på den forskningsstation, der også ligger på øen, talt over 170 skildpadder ude af vandet! Omkring midnat ville være et godt tidspunkt at gå ud og se dem - og så lige før daggry - aha - DET glædede vi os til, men var klar over, at det nok ikke blev i dag, med unger (alle) så tidlige oppe hed den nærmere mad, lille gåtur, jul i Valhal og så i seng. Øen bærer tydelige præg af skildpaddernes fourageren. Nede ved molen er sandet fx gravet op i store huller - og det er IKKE rod fra resortets side af, men skildpadder, der har gravet æg ned - friske skaller af de uheldige, der lige er blevet gravet op af en ny skildpadde, ligger også rundt omkring.

Vi spiste middag i restauranten kl 18, lækker og rigelige mængder, og slog efterfølgende igen et smut ned omkring molen, hvor vi i vandkanten 20 meter fra molen kunne se en enorm skildpadde, der er på vej op på stranden SAMTIDIG med, at 2 ørnerokker svømmer rundt i vandet lige foran os. Skildpadden vendte om og forsvandt ud i havet igen - der var en flok børn, der stadig legede på stranden og skildpadderne er ret følsomme over for bevægelser. Vi faldt kort i snak med en af stedets ansatte, der fortalte os, at lidt længere nede af stranden var der 2 skildpadder, der allerede var kommet på land og nu var i gang med at lægge æg. Os afsted - og så begyndte en af de vildeste oplevelser i mit liv ellers. Meterstore skildpadder nærmest væltede op af vandet. På den ene side af øen talte vi stadig - på 100 meter var 5 på vej op og vi kunne se mindst lige så mange i vandet - ligesom vi nu kunne se de store skovlrokker helt tæt på land. På den anden side opgav vi simpelthen at tælle - på et tidspunkt var Jens nærmest ved at falde over en, der var på vej op over koralklipperne, der ligger i vandkanten - vi kunne knap gå 20 meter før et nyt kugleformet skjold dukkede op i vandkanten og vi måtte stå stille. Til tider bliv vi næsten fanget fordi vi ventede på en skildpadde, der

Oppe for enden af stranden - der for tidspunktet for vores gåtur ingen steder var mere end 10 meter bred, kunne man høre skildpadderne arbejde. Sandet føg og man skulle kikke sig ekstrem godt for, for der stilles ret klare krav til gæsterne om, hvordan man skal forholde sig i nærheden af skildpadderne. Man skal holde sig mindst 10 meter bag dem, stå stille - helst sætte sig ned, hvis man ser dem på vej op af vandet og vente til de har indikeret, hvad de vil. Så vi sad, stod og listede rundt om de enorme dyr og var meget overvældede over den fantastiske oplevelse.