Vi havde på forhånd udnævnt Sydamerika til den del af vores rejse, som vi ikke vidste alt for meget om. Allerede fra første aften blev vi bla. Klar over at det engelske sprog kunne smides på hylden, for ALLE snakkede spansk. Vi brugte flittigt sætningen: "no hablo muy español". Og blev tit vildledt idet vi troede vi havde forstået hvad der foregik. :-)

Allerede første nat blev vi ligeledes gjort opmærksom på den farlighed der lurer hernede, da vi hørte skudlignende lyde og politisirener lige uden for vinduet på vores hostel. Det er dog heldigvis siden hen blevet gjort til skamme.

Senere på ugen fik vi muligheden for at svinge de lidt for bløde hofter til 'Salsa Lecciones', og den fik ikke for lidt. Efter vi var blevet verdensmestre i Salsa, var instruktøren interesseret i at vide hvordan vi danser når vi går ud i Danmark, og så fik hun naturligvis en instruktion i Jumpstyle.. Da vi aldrig har været de bedste til Polka.

Et par byture blev det da også til i storbyen Lima, og det var svært at lade være med de fuldstændig vanvittige alkoholpriser: bla. 25 kroner for 1 liter rom. Crazy når man har været i New Zealand. Rommen blev "nydt" sidestillet med lidt beer/pisco (lokal og meget stram vodka) - pong i selskab med en gal Kiwi.

En af de sidste dage i den kaotiske storby, hvor folk kører som gale og båthornet kører dagen lang, gik med en tur til "pyramiderne" i centrum af ørkenbyen, og hvilken oplevelse. Rundturen foregik med Guide, og var så knaldhamrende kedelig, at det var svært at holde masken. Puhada. Der var dog nogle søde marsvin, som guiden så fortalte os, at de spiste. Guiden havde desuden ikke set regn før hun var 13 og torden før hun var 45 :O

Nå. Tid til 22 timers bus fra vandoverfladen til 3500 meters højde i Cusco :D

Mr. Sport og Curtis