Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen :-)
Vi forlader snart Australien til fordel for Indien. Derfor er det vidst på sin plads, at i for et lille oplæg om vores seneste oplevelser her.
Torsdag d. 3 april ankom vi til Rainbow Beach. Her havde vi en enkelt overnatning inden, at vi skulle på en 3 dags tur til Fraser Island (verdens største sandø).
Vi havde 3 helt fantastiske dage på Fraser Island, som de seneste billeder også giver udtryk for. Her kørte vi i grupper af 8 mand rundt i 4-hjulstrækkere og nød livet. Det var sjovt at køre i sand, vand og lidt af en udfordring endnu engang, at skulle køre i venstre side og denne gang skifte gear med venstre hånd. Vi havde det virkelig sjovt i bilen med de andre, hvor musikkens volumen kørte på fulde drøn og sommetider blev walkie talkien brugt til mere pjat end kontakt til de andre biler ;-).
På Fraser Island svømmede vi i flere af deres meget kendte ferskvands søer. Vi besøgte fx. Mc Kenzie, Wabby, Champagne pools og Eli Creek. Det var alle super lækre og meget forskellige steder at bade - lige hvad vi havde brug for, da der var høj solsskin alle dage! Herudover var vi på en lille gå tur til udkigspunktet Indian Head, hvor det er muligt at se hajer, havskildpadder, delfiner m.m. Vi ville begge gerne se en haj, men det lykkedes kun for Louise.
Da vi kørte hen af stranden så vi også det gamle skibsvrag Maheno - utroligt at en bunke skrot kan være så stor en turist attraktion!
Begge nætter sov vi på en af aborigiernes camps, hvilket betød at det var lidt primitivt. Her sov vi i telte, lavede mad i grupperne og hyggede os med alle de andre - den ene af aftenerne var vi til Beach party, hvor vi også så sankthansormene (glow worms) blive skyllet ind på stranden af bølgerne.
På turen stødte vi bekendtskab med Australiens vilde dyreliv i form af dingoen. Den ligner en helt almindelig hund, men kan være yderst farlig, hvis man går alene - derfor var det også forbudt ikke at gå sammen med nogen.
Det var 3 fantastiske dage, som overgik vores forventninger!
Søndag d. 6/4 var vi tilbage i Rainbow Beach, hvor vi havde endnu en overnatning. Her fik vi set, hvad byens butikker havde at byde på, oplevet stranden i stormvejr og lagt billeder på bloggen.
Næste destination var Airlie Beach. For at komme dertil skulle vi på en meget lang bustur, som vi heldigvis tog om natten - vi er jo økonomiske og derudover ville helst ikke bruge en helt dag på at sidde i en bus! Undervejs stødte vi dog på en udfordring, da Louises telefon kørte videre med bussen, da vi skulle til at skifte bus. Den kom dog hurtigt i god behold igen på grund af en sød buschauffør, som kom tilbage med den!
Vi ankom til Airlie Beach tirsdag d. 8/4, hvor vi brugte dagen på at se selve byen, som mest af alt består af en hovedgade med butikker, barer og hostels. Efter at have set byen tog vi ned til Airlie Lagoon - en slags stor pool helt nede ved havet. Det var skønt at ligge og nyde solen der, så længe det nu varede!
Her i Airlie Beach boede vi på et hostel kaldt Nomads inden turen gik til Whitsundays - helt klart det bedste hostel, som vi har boet på! Masser af plads, flotte omgivelser i hyggelige små hytter :-).
Fra d. 9/4 - 11/4 var vi på en bådtur til Whitsundays (en øgruppe, som består af 74 øer. Og den huser en af verdens smukkeste strande) Vejret var med os alle tre dage, hvilket var skønt når man opholdt sig på båden og i vandet. Vi var med båden Broomstick, som førhen har været brugt til professionel sejlads. Vi var 23 på turen eksklusiv kaptajnen og hans tre medhjælpere. Det var en god oplevelse at bo på båden, hjælpe med at sætte sejl og det gjorde det ikke værre af at man havde fantastiske omgivelser omkring sig.
Vi snoklede 5 gange på Great Barrier Reef, som er verdens største koralrev. Det var en virkelig fed og fantastisk oplevelse, hvor koralrevet i sig selv var fascinerende! Herudover var vi imponeret over de mange fisk i diverse farvestrålende nuancer. Især stoppet ved Blue Pearl var et godt spot - her følte man at man satte hovedet ned i et aquarium. Udover at nyde livet med at tage sol på båden, gjorde vi forskellige stops ved øerne. Vi besøgte Whitehaven Beach, som er en af verdens smukkeste strande. Her er sandet noget af det blødeste og kridhvide - faktisk er det slet ikke sand, men silica.
Vi kom tilbage til Airlie Beach d. 11/4. Her havde vi næsten en hel dag, før vi skulle med bussen videre til Cairns. Endnu en gang mødte vi Jane og Malene - så sjovt at vi bliver ved med at støde på hinanden. De fortalte os om en cyklon, som ville ramme Cairns og omegn. Derfor gik vi selv ned og søgte på en internet cafe, hvor vi tilfældigvis også tjekkede vores mail. Til vores store chok var alle busser nordpå aflyst indtil mandag tidligst. Herefter blev aftenen meget kaotisk, da vi nu skulle finde en løsning til, hvordan vi skulle kunne nå vores fly i Cairns tirsdag. Det var for tvivlsomt at satse på busserne, så vi kontaktede Jysk rejsebureau, som fik rykket vores flybillet så vi i stedet skulle tage flyet fra Brisbane. Vi er meget kede af at vi ikke får set Cairns, men man kan ikke stå tilbage for vejret - sikkerhed frem for alt! Vi endte med at skulle have to overnatninger mere i Airlie Beach. Da vejret her var utrolig dårligt stod den mest af alt på afslapning, tøjvask og skypeaften med familien derhjemme.
Søndag formiddag tog vi så bussen til Brisbane - en 19 timers lang bustur. Det føltes helt dumt at køre tilbage til et sted vi allerede har været.
Dagen i dag har vi i Brisbane, inden vi i morgen tager flyver til Indien. Det glæder vi os begge meget til. Det bliver helt anderledes og spændende, og samtidig er vi forberedte på at få et kulturchok!
Håber i har det godt derhjemme.
Store knus herfra
Louise og Rikke
- comments