Leon er en gammel koloni-by i Nicaragua. Specielt spændende er den ikke, men vi havde i alt tre dage i byen. Den første dag blev brugt på at se de forskellige, mere eller mindre imponerende, bygninger heriblandt den største katedral i hele Centralamerika. Dag nummer to blev brugt på hovedårsagen til, at Leon hvert år får mange turister til at komme, nemlig vulkan-boarding. Vi gik cirka 45 minutter op til toppen af vulkanen, for herefter at suse ned af den med over 60 km/t. på en kælk-agtig ting. Der var en hurtig og en mindre hurtig vej ned af vulkanen, og selvom at "den hurtige" havde været lukket de foregående dage på grund af store huller, "troede" vores guides at de var udjævnet og at sporet var klar til at blive brugt igen. Vi tog selvfølgelig den hurtige vej ned, og erfarede på vejen ned, at hullerne IKKE var udjævnet. Det kostede et par rulleture i vulkan-sandet, men helskindet kom vi ned og nu med en ny og sjov oplevelse rigere.
Tredjedagen var Halloween og vi endte med at gå all-in med kostume og ansigtsmaling, til en af de største fester vi hidtil har oplevet på turen.

Efter tre dage i byen med Halloween festen til at slutte det hele af med, havde vi brug for afslapning - og lige præcis afslapning, er ordet man kan bruge om vores næste sted. Vi blev kørt ud til kysten og indkvarterede os på et lille beach-hostel. Her brugte vi tre dage på at spille volleyball i poolen, fodbold på stranden og generelt bare at lave ingenting, andet end at nyde det hele.

Da vi forlod vores beach-hostel, var det i en gruppe på 8, Joe (England), Dan og Evan (Australien), Paul, Niko og Marie (Tyskland) og selvfølgelig os. Vores næste destination var Laguna De Apoyo. Det tog tre-fire timer at komme til den store sø i det vulkankrater, der for meget lang tid siden var en kæmpe vulkan der gik i udbrud. De flotte omgivelser og søen gjorde området til et meget billedskønt sted, men uden det store at lave. Vi var dog ude at sejle i kajak, på søen der eftersigende skulle have det varmeste vand i Centralamerka, og nogle i gruppen, inklusiv Mathias, var så heldige at se et par aber i junglen tæt ved vandet.

Næste destination i dette dejlige land, var berømte og berygtede San Juan Del Sur. Her bliver der hver søndag holdt den største pool/pubcrawl i hele Centralamerika, Sunday Funday.
Vi ankom et par dage før Sunday Funday og brugte en dag på stranden, samt var på en heldags sejltur til en anden mere smuk og øde strand, før det endelig blev søndag. Vi startede med de våde varer allerede klokken 11 om formiddagen, og blev i løbet af dagen fragtet rundt til tre forskellige hostels, hvor det hele drejede sig om fest, farver og pools - En meget meget festlig dag, så nemt kan det siges.

Allerede dagen efter Sunday Funday, trodsede vi tømmermændende og rejste videre til vulkan-øen, Isla De Ometepe. Vi havde kun hørt positive ting fra andre rejsende, derfor var det med store forventninger at vi ankom til øen og senere checkede ind på et hostel midt i junglen, Little Morgans. På hostellet havde de fire hunde, to katte, to hjorte og en stor fed gris - det siger lidt om hvor specielt, på den gode måde, et sted vi boede.
Efter et par sløve dage i San Juan del Sur, var det på tide at opleve noget igen. Første dag, valgte vi sammen med Joe og Evan, at leje scootere og køre rundt og opleve øen på egen hånd. Vi havde regnet med, at kunne køre hele vejen rundt om øen, men fandt ud af at det ikke var muligt på den hårde måde. Cirka halvdelen af øen er asfalteret med god vej, mens den anden halvdel er meget ujævn grusvej. Da vi kom til grusvejen, prøvede vi at tvinge scooterene igennem, men allerede efter 20 meter var Joe's scooter i jorden og landede i styrtet på hans tæer. Ikke en god start. Vi vendte om, lappede Joe sammen, og holdte os herefter til den gode vej. Alt i alt var det en god dag, hvor vi udover at køre rundt og opleve, også fik spist en kæmpemæssig pizza.. Mmh.

På dag to på øen, lejede vi en taxa for en hel dag, som først kørte os hen til bunden af en vulkan, hvorefter der ventede en overraskende hård, specielt i klip-klapper, hike før vi kom til et stort, flot og meget forfriskende vandfald. Herefter ventede den samme lange vej ned, før taxien tog os til øens kolde
natural springs pools. Jeg ved ikke hvad vi havde forventet, men vi blev ikke just imponerede - godt at vandfaldet i det mindste havde været rigtigt godt.
Til aftensmad forkælede vi os selv, ved at tage på Argentinsk steak-house og spise en lækker bøf med det hele.. Mmh.

Dag tre og anden sidste dag i Nicaragua, startede meget tidligt for Andreas' vedkommende. Udfordringen hed Conception, den største af de to vulkaner på øen skulle bestiges. Det første stykke, inden vi rigtigt kom ind på vulkanen var ikke ret stejlt, men det skulle hurtigt ændre sig, da vi kom hen til den "rigtige" udfordring. De 1600 meter op til toppen blev, ifølge guiden, klaret i en flot tid på omkring 3,5 timer. Terrænet ændrede sig flere gange på vejen mod toppen, fra stykker med sand efter et jordskred for under et år siden, til at gå midt i jungle og til at bestige kæmpe store sten.
Nedstigningen var mindst ligeså udfordrende, som at komme til toppen. Små løse sten krydret med en meget stejl nedstigning er ikke den bedste kombination, og det resulterede, udover at tage lige så lang tid som at komme op, også i et par knubs på ben og hænder. En god og meget udfordrende oplevelse at slutte Nicaragua af med.

Dagen efter tog vi tidligt afsted fra vores jungle hostel, efterfulgt af en scenisk færge overfart fra Ometepe til fastlandet. Her kørte vi små to timer til den costaricanske grænse for sølle 20 dollars (120 kr.) for tre personer.
Costa Rica besøgte vi jo i april 2013 og er derfor i denne omgang mere eller mindre tiltænkt som gennemgangsland til vores næste store oplevelse, Panama.

Nicaragua har virkelig været et godt land at rejse i. Vi har fået gode oplevelser, mødt og rejst med en masse gode mennesker, boet billigt, spist som konger og har haft lækkert vejr - hvad mere kan som backpacker ønske sig?