Vi ankom til Mexico den 22. september, i hvad der skulle vise sig at være en relativt nem rejsedag. Først en kort flyvetur fra Washington D.C til Orlando Airport og derfra endnu en kort flyvetur og så stod vi i Cancún, Mexico.

I Cancún bor der cirka 800.000 mennesker og den er opdelt i to meget forskellige zoner. Der er den lokale bydel, hvor der er små gadekøkkener rundt om hvert gadehjørne og så er der turist zonen med kilometervis af femstjernede hoteller og fancy natklubber beliggende helt ned til den lækre strand. Prisen i dette område, på blandt andet mad og drikke, er tre-fem gange så dyrt som i den lokale zone.
Vi valgte, med hjælp fra Hostelworld, et hyggeligt hostel ved navn Mundo Joven, selvfølgelig beliggende i den billige del af byen. Her flyttede vi ind på et otte personers dorm, men boede egentlig kun med to australske fyre og en tysk pige - meget underholdende mennesker som vi brugte en del tid sammen med i vores tid i Cancún.

Man kan lave tre forskellige ting i Cancún. Man kan gå på stranden, man kan drikke øl og man kan have tømmermænd. Da vi ikke så solen en eneste gang og enkelte KRAFTIGE regnskyl dominerede de tre dage hvor vi var der, var der ligesom kom to ting tilbage at lave der - overdrivelse fremmer forståelsen, men der var vitterligt intet at se.

Efter tre dage udnyttede vi det særdeles gode bussystem, i hvert fald i denne del af Mexico, til at køre små to timer sydpå til en anden mexicansk festby, Playa Del Carmen.
Her så vi solen for første gang i Mexico - vi rejser jo i regntiden, så når der er sol er det bare med at nyde det!
Vi brugte to dage i Playa Del Carmen på at nyde solen og ellers bare at se frem til næste destination, Tulum, hvor der rent faktisk skulle være noget at se på.

Tulum er en mindre by cirka en times syd for Playa Del Carmen. Den er kendt for de Maya ruiner der ligger i udkanten af byen, med udsigt over en helt fantastisk flot strand med dertilhørende krystalklart vand.
I Tulum havde vi stegende hedt vejr med over 30 grader og sol fra en skyfri himmel, og dagene blev derfor brugt på at nyde stranden, opleve gamle ruiner og spise masser af god og stærk mad - vi er begge enige om at Tulum har været det bedste sted i Mexico.

Søndag den 28. september var vi klar til at forlade Mexico til fordel for Belize, og skulle vente helt indtil midnat for at komme med natbussen der skulle tage os fra Tulum til Belize City. En strækning på omkring 400 kilometer, der er sat til at tage små otte timer.
Igen var bussen i god stand, dog med alt for meget aircondition, og vejen helt indtil grænsen var i super stand.
Ved grænsekontrollen for at komme ud af Mexico, skulle vi for første gang - garanteret ikke sidste - opleve hvordan korruption og begrebet "money talks" virkeligt er reglen i denne del af verdenen. Vi skulle betale 25 dollars hver for at "få lov" til at rejse ud af landet, og eftersom at vi brugte alle vores sidste penge i Tulum var vi i store problemer. Klokken var fire om natten og alternativet, hvis vi ikke kunne betale, var at vente fire timer til at banken åbnede, hæve penge og så komme over grænsen derefter.
Det var her at vi mødte Distin, en fyr fra Canada der har rejst verdenen tynd i løbet af de sidste otte år, der simpelthen nægtede at betale så meget for at få stemplet sit pas. Vi aftalte med Distin at han ville låne os penge til græseovergangen og så begyndte han ellers at diskutere med "grænsepolitiet". Det hele endte med at vi alle tre fik stemplet vores pas for en total sum af 20 dollars - en besparelse på 55 dollars. Tre timer senere og så stod vi i et nyt land i en ny by, Belize City.
Her er det planen at skulle ud på den lækre Caribiske ø, Caye Caulker og forhåbentlig lære at dykke. Noget vi har set frem til i meget lang tid - vi glæder os!