Guatemala er smukt land og vi har haft mange gode oplevelser her.
Det hele startede Flores, som er ret turistet og moderne by beliggende midt på en sø. Vi havde i alt tre dage i byen, hvoraf vi den ene dag tog ud for at se en af Centralamerikas topattraktioner, Tikal. Vi begyndte vores tur mod den tidligere Maya hovedstad klokken 04:30 men det betød bare, at vores gruppe i det første stykke tid, kunne slentre rundt nærmest alene og betragte de imponerende velbevarede pyramider i fred og ro. Vores guide på turen var lokal og var født og opvokset i junglen, det gav nogle andre oplevelser end blot at se på gamle bygninger, da han kunne "snakke" med brøleaber og generelt bare var vanvittigt god til at spotte dyr heriblandt fugleedderkop, tucan, gøjer og aber.

Efter et par hyggelige dage i Flores samt en god tur til Tikal ruinerne, var vi klar til at komme videre. Hjemmefra havde vi ikke hørt om Semuc Champey, men da alle vi snakkede med kraftigt anbefalede at tager derhen, valgte vi at tage med en meget ukomfortabel shuttlebus i 10 timer ud i midten af junglen, før vi stod i Lanquin som er en by der ligger meget tæt på Semuc Champey. Her indlogerede vi os på Zephyr Lodge, et hostel belagt på toppen af en bakke med en helt vild udsigt over jungle, flod og bjerge.

Vi havde fem dage på vores Zephyr Lodge hostel og der blev brugt usædvanligt lang tid på at spille pool, ligge i hængekøjer og bare at nyde udsigten. Vi kunne dog også finde tid til at lave lidt andre ting. Første aktivitet var tubing som i alt sin enkelthed går ud på, at man sidder i en badering på en flod og lader den stærke strøm føre sig ned af floden. Vores anden aktivitet i området, var nok den største årsag til at vi overhovedet kom til området. En heldagstur, der startede med god rystetur på ladet af en lastbil der tog os hen til Semuc grotten. Her fik vi stukket et stearinlys i hånden og så var det ellers bare på ekspedition i den vandfyldte og mørke grotte. Efter en time i grotten, var det tid til at hoppe ud fra en bro og 8-10 meter ned i den strømfyldte flod. En smule grænseoverskridende at hoppe ud, men vi gjorde det.
Da alle var kommet op af vandet, var det tid til en vandretur i en varm og tæt tropisk skov. Målet var at komme højt op til et udkigspunkt, hvor vi kunne se ned på de forskelligt farvede søer omringet af kilometervis af tæt skov. Vi gik herefter, som sidste stop på turen, ned til søerne, hvor vi havde tid til at køle ned og svømme rundt i de blå-grønne søer.

Efter Semuc Champey fulgte der en lang rejsedag, før vi ankom til Antigua. Vi havde egentlig ret store forventninger til byen, men i løbet af de tre dage vi havde der, blev vi mere og mere skuffede. Andreas lå syg en del af tiden, vi havde flere kraftige regnbyer om dagen og så var der ikke rigtigt noget at se.

Næste stop, Lago Atitlan, lå fire timer nord for Antigua og er en stor sø med en masse mere eller mindre lokale byer beliggende rundt om. Lago Atitlan er en af de aller flotteste steder vi hidtil har været på denne rejse, og den helt blå sø og vulkanerne i baggrunden gjorde det til et meget spektakulært sted.
Vi var nødt til at tage det stille og roligt, da Andreas stadig var syg, men vi fik roet i kano, gået nogle ture og på tredjedagen forsøgte vi at bestige en vulkan. Da det mislykkedes på grund af Andreas' sygdom, valgte vi at trodse frygten for læger - specielt i udlandet - og søge hjælp hos en lokal og engelsktalende læge. Det skulle vise sig at være en god idé, da Andreas var hårdt ramt af en parasit i maven, der skulle have antibiotika for at forsvinde.
Prisen for god lægehjælp, en tur i ultralyd scanner og antibiotika var 150 kroner. Billigt sluppet, da der allerede dagen efter var store fremskridt og efter tre dage var der ingen problemer.

Guatemala kørte herefter på sidste vers og vi havde en enkelt nat i Antigua, før vi klokken 03:00 kørte mod næste land, Honduras. Her er det eneste interessante for os, at komme ud på dykker øen, Utila, hvor vi vil udnytte vores tre uger gamle dykkercertifikat for første gang.