Profile
Blog
Photos
Videos
Steen har fundet min pung - Juhu. Vi har også fundet opladeren til cameraet. Der er mange steder ting kan gemme sig i sådan en camper. Jeg syntes, jeg havde ledt både højt og lavt.
Vi kører fra Las Vegas og tager route 395 mod nord. Vi har Death Valley på højre side og Sierra Nevada bjergene på venstre side. Her er det højeste bjerg i 48 stater, mount Whitney på 14.495 feet, små 5000m.
Vi har ikke haft planer om at tage i Death Valley, vi har det rigelig varmt med de næsten 40 grader her.
Vi ankommer til Lone Pine, som er en ægte cowboy by. Vi overnatter på Boulders Creek RV resort. Fin camping med pool og udsigt til Sierra Nevada bjergene.
I Lone Pine er Alabama Hills, nogle rå, klippefyldte bakker med fantastiske Sierra Nevada bjerge i baggrunden. Her er mange westerns film blevet optaget gennem 70 år.
Vi ser museet, "Beverly og Jim Roger's Film History Museum". Her er en udstilling af biler, kulisser, tøj m.m. fra mange af de kendte westerns. Steen føler sig igen hensat til sin pure barndom og ungdom.
De har også brugt scenariet til nyere film som The Gladiator, Di Joe og nogle science fictions film. Det bliver også brugt i mange reklamefilm for bl.a. biler.
Bagefter tager vi en tur på Movie Road, hvor man kan se kulisserne live. Det er en ujævn grusvej og desværre løsner sidespejlet sig, så det hopper og danser. Vi må så lige omkring en mekaniker, det tager ham 5 min. at lave. Dejligt.
Vi kører videre nord på til Moon Lake lige øst for Yosemite parken.
- comments