Efter en lang bustur fra Katherine var vi klar til et nyt eventyr i Alice Springs. Vi havde efterhaanden vaennet os til de ekstreme varmegrader (45-50 grader), men da vi kom til Alice Springs, blev vi moedt af en koldfront, som gjorde, at temperaturen i loebet af en dag var faldet til 30 grader - hvilket vi nu mente var rimlig koldt!

Dagen efter vi var ankommet til Alice Springs, gik turen mod Ayers Rock, eller som den kaldes paa aborigiernes sprog; Uluru. Vi skulle allerede staa klar og vente paa bussen udenfor vores hostel kl. seks om morgenen, men det er heldigvis intet problem, naar man skal noget, man glaeder sig til. Efter at have samlet alle op, gik turen ud i oedemarken. Det var ret facinerende at se en natur, hvor der absolut ingen ting var at se - bortset fra oerken saa langt oejet raekkede.
Foerste stop var Kings Canyon; et kaempe bjerg som blev formet af vand for mange mange aar siden. Hvis man kiggede godt efter, kunne man saagar se fossiler af fisk og vandmaend, hvilket er ret uvirkeligt, naar man staar midt ude i oerkenen. Vores chauffoer, kok og ikke mindst guide hed Sam og han var utrolig god til at fortaelle om det hele - naturen, aborigierne, kulturen og alle de gamle traditioner.
Foerst paa dagen, gik vores bus uheldigvis i stykker, saa vi kun kunne koere 70-80 km/t, og derfor ankom vi foerst til vores camp, da der var blevet moerkt. Det var dog intet problem, da vi straks fik lavet et baal og derefter var vi begge en del af madlavningsholdet.
Selvom vi allerede havde oplevet meget spaendende, var det bedste ved hele denne dag, da vi skulle til at sove. Det var virkelig facinerende at sove under aaben stjernehimmel, uden at blive forstyret af gadelygter, billygter eller noget andet. Stjernerne var det eneste, der lyste op, og med et enkelt stjerneskud hist og her, var det intet mindre end fantastisk!

Anden dag blev vi allerede vaekket kl. fem til morgenmad i oedemarken. Vi havde et langt program foran os og det var med at naa saa meget som muligt, imens det var lyst. Foerste stop var Valley of the Winds; endnu et sted, der var dannet af naturens straerke kraefter!
Derefter fortsatte vi imod Uluru. Naar man ligesom os, bare er dumme turister, tror man maaske, at Uluru "bare" er en stor roed sten, men jo taettere man kommer paa den, desto flere detaljer dukker der op. Sam fortalte os om stenens historie, de beroemte hulemalerier og forklarede os om stenens betydning for aboriginere, som rent faktisk havde levet i hulerne for mange aar siden.
Imens vi spiste en velfortjent omgang aftensmad, saa vi solnedgangen over Uluru, og hvordan stenen skiftede farve desto naermere solen kom imod jorden. Herefter satte vi kursen imod nattens camp, hvor der til en forandring baade var rigtige toiletter, og bad - med varmt vand!

Selvom det maaske lyder utroligt, vaekkede Sam os endnu tidligere denne sidste morgen (eller hvad man nu skal kalde dagen paa saadan et tidspunkt) - nemlig allerede kl. 4.30. Vi gik alle traette ombord paa bussen og koerte tilbage til Uluru, hvor vi skulle se solopgangen. Der var bidendes koldt udenfor, saa da solen endelig steg op over stenen, kunne varmen straks maerkes. Efter solopgangen og morgenmad skulle vi paa den saakaldte base walk omkring Uluru, hvilket betoed, at vi skulle gaa den omtrent 10 km lange tur rundt om stenen - der foelte vi os altsaa morgenfriske!
Derefter fortsatte vi tilbage imod Alice Springs. Godt nok var vi traette, men det forhindrede os nu ikke I at tage I byen for at spise og hygge os med resten af gruppen, og selvfoelgelig fejre at vi overlevede oedemarken!


Dagen efter var vi nogle fra vores rock-tour-gruppe, der lejede en bil for at tage paa vores egen tur rundt i omraadet omkring Alice Springs og udforske naturen. Vi var dog alle ret traette, saa det blev ikke til saa meget sight-seeing.
Da de fleste fra gruppen blev i Alice Springs nogle dage efter Rock Touren, aftalte vi alle at moedes den samme aften, hvor vi havde vaeret paa sight-seeing om dagen, og spise en rigtig hyggelig BBQ i rigtig Aussie-style - man har naesten ikke vaeret i Australien, hvis ikke man har proevet det.