Hvis du ikke gider læse om bare lidt af hvad jeg har lært af at være hernede, så spring indlægget over. Jeg er ærlig og det er effektivt et dagbogsindlæg. Men jeg synes ikke vi er oprigtige nok i vores hverdag, så her kan du læse om nogle af mine personlige oplevelser af at være på udveksling. Nogle af jer vil synes, jeg er fjollet. Det må I om :)

En erfaring eller to rigere

I morgen har jeg min sidste eksamen - både sidste på UNSW men også den sidste (almindelige) eksamen på min kandidatgrad - og jeg glæder mig! Glæder mig som et lille barn! Gik i solskinnet tidligere, mens det gik op for mig hvor meget jeg ser frem til i morgen! Det er på trods af jeg sjældent tillader mig selv virkelig at se frem til noget; bliver ganske simplet langt gladere af ikke at have for mange forventninger, da jeg risikere at blive skuffet, og oplevelsen var netto ikke så god, som den havde potentiale til - havde mine forventninger været lavere. Generelt tip: Undlad at give mig forventninger til noget for så kan jeg kun blive glad over hvad end der sker :D Skal vi af sted til noget, så beskriv det moderat eller undlad at beskrive det. Elsker at opleve noget nyt og elsker at komme ud. Det vidner alsidigheden af billederne herinde om :P Det er en lidt pessimistisk tilgang, men har virkelig oplevet den mange gange hernede og bliver netto et gladere menneske (sq da!).

Under min backpacker tur på østkysten før semesterstart forventede jeg at møde en masse nice mennesker og hurtigt finde nogen at rejse med. Jeg mødte en masse, men alle dem jeg klikkede med var på vej i en anden retning og jeg havde maks en enkelt dag med dem. Jeg tog det som tegn på jeg ikke kunne finde ud af at rejse alene; tog det som et nederlag ikke at være i stand til at håndtere det og havde tre uger hvor jeg følte mig ensom 2/3, måske halvdelen af tiden. Fiji totalt modbeviste den ide - Fiji var VIDUNDERLIG! Tog af sted alene, men jeg rejste med den antagelse at det kunne blive en smule ensomt og jeg potentielt ikke ville støde på mennesker jeg snakkede godt med. Som løsning havde jeg 700 siders skøn fiktion i tasken, så jeg altid kunne læse - hvilket jeg nyder meget på ferier.

Havde faktisk puttet Fiji så langt ned på listen, jeg forsøgte at glemme hvad jeg skulle lave der og ikke en gang havde googlet 'Fiji'. Havde valgt landet på baggrund af diskussioner online med andre dykkere - jeg ville bare et eksotiske sted hen med god dykning. Fiji tilbød dette, så smuttede til et rejsebureau for hjælp. Sagde jeg gerne ville dykke et eksotisk sted og gerne se noget kultur ved siden af og ud fra det, brugte vi fem timer på at sammensætte en pakke. Vi diskuterede forskellige aktiviteter og jeg valgte områder ud fra det. Det var en måneds tid inden afrejse, en måned der var spækket med eksamener og rapporter. Endte med at aflevere det sidste fredag aften kl 22.30 den 5. juni, spise en sen middag ude, være hjemme 23.45 hvor jeg vaskede tøj og pakkede. Kl 9 lørdag morgen var der afgang mod lufthavnen, med halvdelen af mit tøj drivvådt. Følte slet ikke jeg havde tid til at overveje Fiji før jeg rent faktisk skulle af sted. Da jeg googlede Fiji den 4. eller 5. juni blev jeg nærmest overrasket - skal jeg virkelig så skønt et sted hen? (Prøv det og du ser hvad jeg mener).

Et andet perspektiv, jeg har erfaret på UNSW: Jeg har aldrig nogen sinde haft så mange deadlines, som i ugen op til Fiji, så har helt klart lært noget om prioriteringer og effektiviseringer, som jeg burde have lært langt tidligere på fysik studiet (min bachelor). Bedre sent end aldrig, virkelig glad for den røvfuld. Det var vanvittigt svært, men jeg skal bestå det hele hernede. Forsøgte at fokusere på én ting af gangen men de ski** professorer gav os ikke alt hvad vi skulle bruge til at færdiggøre lab rapporterne, eller jeg manglede resultater fra lab øvelser, der ganske simplet lå sent. Til trods for jeg ikke er vant til at køre fuldtidsstudie er det i Sydney sket i nye omgivelser, med nye studie metoder, nye mennesker og et tæt pakket program, da jeg jo skulle rejse alt det jeg kunne :D (typisk udvekslingsstuderende, oplevet noget nyt ugentligt).

Så det var god øvelse at skulle jonglere med op til otte deadlines på samme tid, ikke lade sig stresse af alt det, jeg ikke lavede, når jeg arbejdede på noget andet samt optimere min indlæring; der var ikke tid til at læse noget to eller tre gange for at få fuld forståelse - ny viden skulle sidde der første eller senest anden gang. Indrømmet: Jeg er stolt af mig selv. For fem år siden ville jeg være gået ned med flaget.

Eleónore - en skøn schweizisk tøs jeg har mødt hernede - sagde det meget godt: "Ditte, du skal lade være med at lave dit liv så svært for dig selv!". Ved godt jeg bekymrer mig for meget - det har altid været et problem. Men hvad fand** er løsningen? Tankemønster er svære at ændre.. Tror Australien hjalp mig et skridt mere i den rigtige retning J

I morgen

Fra i morgen starter jeg sidste periode i Sydney. De dejlige tøser jeg bor med (koreanske Cho og hollanske Eline hovedsageligt) og jeg har lavet en laaang liste over ting vi skal se, lave og opleve. Der kommer et album op i takt med aktiviteterne bliver krydset af listen (kunne du vel ikke være i tvivl om)