Profile
Blog
Photos
Videos
Det hele startede så fint. Ankom fredag den 30., fik ingen influenza (sker ellers ofte når tingene skal gå op inden højere enhed før ferie), mødte skønne mennesker (lokale såvel som turister) som alle var umådeligt rare, omsorgsfulde og godt selskab. Dejlige oplevelser og selv da jeg blev fanget i regnvejr (der blev til sne og dernæst lynvejr) på en vulkan kom jeg ned i god behold og godt humør. Ikke engang højdesyge blev jeg ramt af (føltes som om jeg var fuld fra 4000-4800m. Højdesyge kan være temmelig nasty kan ses allerede fra 2200m.)
Da min seneste rejsebuddy Chris smuttede torsdag den 6. dec. tog han vist vores rejseheld med sig.
Erhvervede mig en omgang parasitter den dag. Det lagde mig ned 7., og 8., hvor skidtet spredte sig til resten af kroppen, hvorefter jeg fik et skud af gode sager på hospitalet og skiftede til hotel i lavere højde. Den 9. ankom jeg til Galapagos uden problemer.
Så, øh, var nogenlunde ovre parasitterne men vågnede i nat den 10. dec med voldsom diaré og det har drillet hele dagen. Derudover har jeg måske brækket en tå retur fra kummen; det var i hvert fald en andens reaktion, da han så farven på den.
Det skal nævnes jeg stødte tåen mod sengerammen og ikke på badeværelset.
Men, hehe, sked hul i lortet og tog ud dykke alligevel. Det må være en succes at der ikke skete uheld i dragten.
(Præ-bemærkning til ikke-dykkere: En våddragt skal ideelt lukke et lag vand ind og lukke tæt ved hænder, fødder og nakke, så kroppen varmer vandet op, uden at skifte det ud med nyt, koldt vand).
Uheldet er ikke ovre. Den dykkerdragt jeg fik lavet efter mål til turen passer ikke i kraven, så det vælter ind med vand både foran og ad ryggen. Mine læber var blå i en time efter hvert dyk, og det er ikke fornøjeligt at ligge på 20m dybde og ryste af kulde.
Mit første dyk gik ellers okay, vi så nogle seje rays.
På mit andet dyk så vi kun fisk (en masse heldigvis) og en sæl, der jagede. Dette dyk er fantastisk i forhold til tidligere i Asien, men det her er Galapagos, og her tæller dykket som dårligt - i så fald bliver de næste dage vanvittige! Har booket fire dage i alt, hver med to dyk af gangen (kaldes scuba diving by day trips).
Dog dykkede vi i krateret på en vulkan.
Yes, slug den. Krateret på en sunken vulkan hvor 1/3 af 'the cone' var synlig som ø fyldt med legede sæler, leguaner og fugle.
Trods absolut ingen held er jeg forunderligt nok i godt humør. Pt. lænket til værelset grundet gæt-selv.
- comments