23. oktober. Den amerikanske Riviera - og gamle Danmark.

Vi var på landvejen igen kl. 8, og kunne nu i dagslyset se de dejlige citronlunde, som mørket havde skjult aftenen før. Men kort efter at vi var rullet ud fra vores campsite, fik vi os også et mindre chok: GPS' en var helt død! Nu var vi på Herrens mark! Hvordan skulle vi så finde vej? Ufatteligt hvad de gjorde i "gamle dage" før GPS'ens tid! Vi var i panik, indtil det viste sig, at vi dagen forinden bare var kommet til at putte GPS' en i det forkerte stik, og den simpelthen bare var løbet tør for strøm. Puha, det var en lettelse af de helt store, nu kunne vi trygt fortsætte til Santa Barbara, som vi havde planlagt.

Santa Barbara har fået patent på navnet "Den amerikanske Riviera", og det første vi gjorde var da også at parkere vores nye hjem ved stranden og stile ned mod Sterns Warf - en bro ud i vandet med et par restauranter. Dejligt at slentre i den friske søluft, at se en mand, der var ved at lave en sandskulptur, at se lystfiskere kaste snøren ud.

På stien ud langs kysten var der fyldt af joggere - masser af smarte blondiner med høj barmføring, der førte sig frem i smart sportstøj. Nu ville jeg også føle mig som en rigtig amerikansk jogge-sild, så på med tights og løbesko og så af sted. Drømmen lever -skønt! Og jeg er sikker på, at jeg ville gøre mig glimrende med engang botox under de begyndende rynker og en mægtig silikonebarm med det formål at trodse tyngdeloven, men jeg er bange for, at det må blive i et andet liv, så det blev ved en almindelig joggetur i min dødelige krop.

Dog Santa Barbara var virkelig en skøn by, bygget som den er i spansk stil men lave huse.Den er en by for drømmene, der bor masser af filmstjerner, og en af dens forstæder har den højeste gennemsnitsindtægt i hele USA. Nej, Californiens Riviera er ikke så værst - særligt ikke for de rige og smukke.

Men nu skal vi jo heller ikke glemme gode gamle Danmark, der også har en ganske lyserød fremtoning i Californien i skikkelse af Solvang.Så for at holde patriotismen i hævd besluttede vi at gøre en lille afstikker fra Highway 1 ind i landet for at besøge dette helt særlige lille samfund.

Det blev faktisk en morsom oplevelse med dette møde med kitchland i form at et idylliseret billede af mini-Danmark: En kopi af en hvidkalket middelalderkirke, Dybbøl Mølle, et bageri med dansk wienerbrød, en julebutik, en restaurant ved navn "The little Mermaid" med flæskested, frikadeller, medisterpølse og æbleskiver på menuen, for nu bare at nævne nogle af byens seværdigheder og specialitet. Solen strålede over Solvang fyldt med turister fra alverdens lande.

Derefter kørte vi ud til kysten igen for efter et stykke vej at slå os ned på en campingplads med swimmingpool - noget der faldt i uhyggelig god jord hos ungerne, der plaskede og hyggede sig i vandet i mindst en time.

PS: Vi har i dag også tænkt på Hanne og Axel, der er i New York. Håber I får en pragtfuld tur og at I nyder at være lidt på egen hånd!

d. 24. oktober - Hearst castle og kystlinien op til San Francisco.

Vi stod tidligt op og kørte til Hearst Castle. Hearst Castle er en af de største turistattraktioner i USA, og det er bestemt ikke uden grund, for det er sandelig et helt fantastisk sted. Slottet er bygget af mediekongen William Hearst i 20'erne (og årene frem). Her kom alverdens kendisser og deltog i det søde liv på slottet, hvor de kunne nyde livet og blive forkælet og underholdet og deltage i diskussioner om verdenssituationen i de skønne omgivelser med fx en kæmpe kunstfærdig pool både indendørs og udendørs, bowlingbaner, tennisbaner, biograf, 3 hestestalde, det største private Zoo (som dog er nedlagt nu) osv. Og så er slottet fyldt med kunst, det siges, at Hearst ejede 20%-25% af USA's kunstskatte.

Desværre var det tåget og regnede, så vi kunne ikke rigtig få en fornemmelse af slottets skønne beliggenhed, men ikke desto mindre var det en helt fantastisk oplevelse.

Efter følgende kørte vi videre op ad kyststrækningen mod Big Sur. Ufattelig smuk natur med havet på den ene side og rå klipper på den anden, og vi så søelefanter, der boltrede sig i de store bølger. Selvfølgelig kunne vi godt have ønsket os vejret bedre vejr, for det var gråvejr, diset og regnede, men det kunne alligevel ikke ødelægge indtrykket af en bjergtagende natur.

Vi valgte også at gøre turen ad Seventeen Mile Drive for at se på endnu mere smuk kyststrækning, smukke eksklusive villaer og dyre golfbaner - igen drømmenes paradis.

Efterfølgende besluttede vi at køre direkte til San Francisco, så her befinder vi os nu - eller rettere: Vi befinder os på noget, der mest af alt minder om en parkeringsplads med hegn om til den nette sum af 80 dollars i døgnet for 10 km2 beton! Uha, jeg hader at føle mig snydt, men det hjælper trods alt lidt, at der står sushi på menuen om lidt.

Eva

Ps: Tillykke til Henrik, der fylder 39 år i dag!